Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Holger Ottesen - Rosenkrantz, Iver - Rosenkrantz, Jørgen Ottesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ridderslaget ved Kongens Kroning, maaske
p. Gr. a. religiøse Betænkeligheder ved som
Protestant at aflægge Riddereden. Han blev
1561 tillige Lensmand paa Skanderborg Slot og
Emborg (det gl. Øm Kloster), hvortil senere kom
Tryggevælde Len paa Sjælland. Under
Syvaarskrigen var R. en meget brugt Mand, dels ved
de mange Fredsmøder, dels ved de brydsomme
Forhandlinger med de fremmede Lejetropper,
der ikke fik deres Sold betalt i rette Tid. Han
blev en Tid endog holdt fangen af Jørgen v.
Holle’s Knægte i Ystad. I Slutn. af 1567
udnævntes R. til Statholder i Nørrejylland med
ret udstrakt Myndighed. Da Kong Frederik II
ved Nytaarstid 1570 truede med at nedlægge
Regeringen, overdrog Rigsraadet R. og Peder
Bilde at forhandle mundtlig med Kongen for
at faa ham til at opgive denne Tanke. 1573
overtog han ogsaa efter indtrængende
Anmodninger af Kongen og Rigsraadet
Rigsmarskstillingen. R., der 1558 var bleven Enkemand,
ægtede 1568 den 24-aarige Karen Gyldenstjerne,
der efter R.’s Død i mange Aar som »Fru Karen
Holgers« spillede en stor Rolle i Datidens
Adelsliv og opførte pragtfulde Hovedbygninger paa
Rosenvold og Boller for sine to Sønner Frederik
og Otto Christoffer, ligesom hun paa Skt Hans
Kloster ved Horsens, som H. R. lige før sin
Død havde købt af Kronen, opførte et
Herresæde »Stjærnholm« til Bolig for sig selv, hvor
hun døde 1613.
L. L.
Rosenkrantz, Iver, dansk Statsminister, f.
5. Decbr 1674, d. 13. Novbr 1745, Søn af
Gehejmeraad Erik R. til Rosenholm, fik en
omhyggelig Undervisning i Hjemmet og fuldendte
sin Uddannelse
paa en fleraarig
Rejse i
Udlandet, hvor han
fandt rig
Lejlighed til at
pleje sine
litterære Interesser,
særlig i klassisk
Retning; denne
Kærlighed for
lærde Studier
fulgte ham
Livet igennem og
gjorde ham,
ligesom
Tilfældet havde
været med
Faderen og
Farfaderen (den
oven for nævnte Holger R.), til en varm
Ven af Videnskab og Videnskabsmænd.
Efter sin Hjemkomst blev han (1698)
Kammerjunker hos Prinsesse Hedevig Sofie, paa hvis
Broder, Kronprins Frederik (Frederik IV), han
maa have gjort et gunstigt Indtryk; thi kort
efter sin Tronbestigelse sendte denne ham (1700)
i diplomatisk Mission til Karl XII, hvem R.
opsøgte i hans Lejr i Litauen, hvorfra han dog,
da Kongen ikke vilde give ham Audiens, maatte
vende hjem med uforrettet Sag. Ved Hoffet i
London, hvor han nu blev dansk Gesandt
(indtil 1705), var han derimod særdeles vel
anskrevet, hvorfor han senere, efter 1708—09 at
have ledsaget Frederik IV paa hans italienske
Rejse og derpaa forrettet forsk. diplomatiske
Hverv, atter blev Danmarks Repræsentant i
England. 1715: blev han tilbagekaldt og overtog
da det ham allerede 1710 tildelte Emhede som
Amtmand over Kjøbenhavns Amt, idet Politi-
og Kommercekollegiet samtidig hermed blev
ham underlagte. Disse Stillinger maatte han
1723 ombytte med Stiftamtmandsembedet i
Viborg, en Forflyttelse, man med Rette opfattede
som et Bevis for, at Frederik IV ikke længere
var gunstig stemt mod R., der hørte til det
mod Dronning Anna Sofie fjendtlige Parti. Men
dette var netop en Anbefaling hos Christian VI,
som derfor straks efter sin Tronbestigelse
udnævnte R. til Elefantridder og Medlem af
Konseilet, hvorhos han stilledes i Spidsen baade for
det danske og det tyske Kancelli (17. Oktbr
1730). R. var en fin og nobel Personlighed og
en samvittighedsfuld Embedsmand, men uden
vidtskuende politisk Overblik. Hart sluttede sig
i sin Politik til sine Slægtninge og Kolleger i
Konseilet, Brødrene Chr. Ludvig og Carl Adolf
v. Plessen (s. d.). Han virkede med til
Landmilitsens Ophævelse 1730, og i
Udenrigspolitikken foretrak han Tilknytning til England
fremfor til Frankrig. Et Forbund med England
blev ogsaa sluttet 1734; men Aaret i Forvejen
havde R. lidt et Nederlag ved Landmilitsens
Genoprettelse, og da Brødrene Plessen ved
samme Tid traadte ud af Konseilet, stod han
saa isoleret, at man kunde benytte hans Uvillie
mod Pietismen til at nedsætte ham i Kongens
Omdømme, og da tilfældige Omstændigheder
traadte til, blev Følgen den, at R. 1. Juni 1735
afskedigedes som Chef for Kancellierne,
medens han beholdt sit Sæde i Konseilet. Hans
Ord havde dog ikke længere nogen synderlig
Vægt hos Kongen, og da denne 1740 nægtede
at gaa ind paa Underhandlinger om en gentaget
Forlængelse af Traktaten med England,
Tyngdepunktet i R.’s politiske System, kunde denne
ikke forblive i Konseilet. 27. Apr. s. A. fik han
sin Afsked, der dog, som det forsikredes ham,
alene var begrundet i Hensynet til hans
Alder; han fik en stor Pension, der senere
forhøjedes, ligesom Kongen ved en kostbar
Foræring gav ham et Bevis paa sin Agtelse, og
Velvillie. (Litt.: J. Møller, »Mnemosyne« [Bd
1 og 2, Kbhvn 1830 ff.]; E. Holm,
»Danmark-Norges Historie under Christian VI« [Kbhvn
1893]).
(C. F.). C. A. T.
 |
| I. Rosenkrantz. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
