Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenørn - Roseola - Rosersberg - Roses Legering eller Rosemetal - Roset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1670—1737) og til Oberst Mathias R. til Aakjær
og Damsgaard (1676—1725), der udmærkede sig
i Slaget ved Gadebusch og under Blokaden af
Tønning, idet han viste sig som en tapper og
dygtig Rytterfører. Den ældste af disse Brødre
var Fader til Stiftamtmand i Aarhus, senere
Justitiarius i Højesteret, Overskænk,
Gehejmekonferensraad og Hvid Ridder Peder R. til
Katholm og Ulriksholm (1711—90), hvis Søn,
Stiftamtmand over Fyns Stift, Kammerherre
Poul R. til Ulriksholm (1756—1829), var
Farfader til Gehejmekonferensraad Ernst Emil
R. til Voergaard (1810—94). Dennes politiske
Løbebane begyndte 1855, da han i Varde
valgtes til Medlem af Folketinget, hvor han havde
Sæde til 1864 og atter 1866—69. Han var
1869—70 Kultusminister i Ministeriet Frijs, fra 1879
til sin Død kongevalgt Medlem af Landstinget,
1862—72, bortset fra sin Ministertid, Direktør
for Landbohøjskolen og 1870—83 Overpræsident
i Kbhvn. Hertil kom Hvervene som Kurator for
Vemmetofte Kloster og for Vallø Stift. Det skal
endelig nævnes, at han 1875—78 var Formand
for den store Kommission om
Arbejderforholdene, og at han stod i Spidsen for
Selvbeskatningsorganisationen, som Forsvarssagen
foranledigede. Ovenn. Oberst M. R.’s Søn, Amtmand
over Nykjøbing Amt, Konferensraad Peder
Otto R. (1708—51), var Fader til Major,
Kammerherre Christian R. til Hersomgaard
(1741—1812), der efter at have ægtet
Besidderinden af Stamhuset Nørholm føjede
Slægtsnavnet Teilmann til sit eget, og til
Oberstløjtnant, Kammerherre Mathias Peder Otto
R. til Katholm (1751—1818). Bl. Majorens
Sønner skal her nævnes Stiftamtmand i Aarhus,
Kammerherre Peder Otto R. (1778—1828),
hvis Hustru, Ingeborg Christiane, født
Wormskiold (1784—1859), som Enke blev
Overhofmesterinde hos Dronning Caroline
Amalie, i hvis filantropiske Arbejder hun tog
virksom Del, endvidere Stænderdeputeret, Oberst,
Kammerherre Henrik Christian R.
(1782—1847), der efter at have ægtet Besidderinden
af Baronierne Guldborgland og Lehn (se
Barner og Lehn) ved Patent af 1. Apr. 1826
(Resol. af 12. Aug. 1820) optoges i
Friherrestanden med Navnet R.-Lehn,
Stænderdeputeret, Stiftamtmand i Aarhus Carl Gustav
R. (1784—1858) og endelig den ugifte
Kaptajnløjtnant i Flaaden Thøger Emil R.
(1787—1819), som kæmpede med stor Tapperhed mod
Englænderne under Krigen 1807—14. Den
ældste af disse fire Brødre var Fader til
Kammerherre Christian Peder Theodor R.
Teilmann til Stamhuset Nørholm
(1817—79), der opgav den jur. Embedsbane for helt
at hellige sig Stamhuset, som han drev med
stor Dygtighed, ligesom han indlagde sig
Fortjenester af den jyske Hedeplantning. Valgt til
Landstingsmand 1859 indtraadte han 1865 som
Kultusminister i Ministeriet Frijs og varetog fra
1866 tillige Justitsministeriet. Han fungerede i
disse Embeder til henh. 1867 og 1868.
Sidstnævnte Aar blev han kongevalgt
Landstingsmand. Hans ugifte Datter, Ingeborg
Christiane R. Teilmann til Stamhuset
Nørholm (f. 1852), har gjort sig kendt som
Forfatterinde af forsk., bl. a. hist. og lyriske
Arbejder. Nævnte Baron H. C. R.-Lehn var
Fader til Kammerherre, Baron Otto Ditlev
R.-Lehn (1821—92). Denne virkede med Iver
og Dygtighed paa de to Baronier og var dertil
levende interesseret for de bildende Kunster,
hvilket havde til Følge, at han 1870 blev
Direktør for den kgl. Malerisamling og 1871 for
Kobberstiksamlingen. Han var tidligere — 1864
— valgt til Medlem af Rigsraadets Landsting og
tiltraadte 1870 Stillingen som Udenrigsminister
i Ministeriet Holstein. Paa 4 Maaneder nær
beklædte han denne Post i 22 Aar. Ovenn.
Oberstløjtnant M. P. O. R. til Katholm var Fader til
Generalkrigskommissær Peter Otto R.
(1778—1847). Dennes Søn, Geheimekonferensraad,
Kammerherre Mathias Hans R.
(1814—1902), var Stiftamtmand paa Island,
Indenrigsminister 1849—51, Amtmand over Randers Amt
og Kommissarius for de jysk-fynske Statsbaner
og forsk. jyske Privatbaner, i hvilken Stilling
han udførte et betydeligt Arbejde, ligesom han,
hist. interesseret og selv Forf., var han en
virksom Formand for Personalhistorisk Samfund.
Oberstløjtnantens yngre Søn, Frederik
Ludvig Christian Pentz R. (1781—1834), blev
Justitiarius i den vestindiske Landsoverret og
senere Guvernør paa Skt Thomas og Skt Jean.
P. B. G.
Roseola, se Tyfus.
Rosersberg [’ro’sərsbærj], Slot i Norrsunda
Sogn, Sthlm’s Len, Sverige. R. er bygget af
Rigsraad Gabriel Oxenstierna (død 1673), men
meget forandret i Tidernes Løb. I de to
Slotsfløje er der nu Lokaler, tilhørende
Skydeskolen ved R. Godset R. har i tidligere Tid
tilhørt Slægterne Tre Rosor, Oxenstierna, Creutz,
De la Gardie, Broman. Af de mere
fremragende Ejere skal nævnes Kancellipræsident,
Greve Bengt Oxenstierna (d. 1702). Efter
Friherre Erland Broman (d. 1757) erhvervedes
R. af Rigets Stænder; disse skænkede det til
Adolf Fredrik’s Søn, Prins Karl (Karl XIII), og
det testamenteredes senere af ham til Karl
XIV Johan; det var efter den sidstes Død
Enkesæde for hans Dronning. Karl XIII opholdt
sig, særlig som Hertug, oftere paa R.; ogsaa
Karl XIV Johan boede der ofte.
(A. S.). G. C.
Roses Legering eller Rosemetal
bestaar af 2 Dele Vismut, 1 Del Bly og 1 Del
Tin, smelter ved 94° og anvendes til at
fremstille Matricer til galvanoplastisk Brug eller til
Lodning, hvor Temp. ikke maa stige for højt.
Carl J.
Roset (fr. rosette), i Ornamentik og
Arkitekturdekoration en Prydelse i Form af en
Blomst med dobbelte ell. flerdobbelte
Kronblade, set fra oven. Ligheden med en Rose er
kun ringe og Stiliseringen fra første Færd saa
stærk, at den nøjere bot. Bestemmelse i
Virkeligheden er umulig. R. forekommer i
Oldtidens Kunst, baade i ægyptisk, assyrisk og
ægæisk Kunst; de kendes i Hellas og i Rom,
i næsten alle senere europ. Stilarter og i
Orienten, i Japan f. Eks. som det ene af
Mikadoens Mærker. I europ. Heraldik er R. ikke
sjælden (Tudorrosen). Trods den store
Udbredelse i Tid og Sted har R. altid kun spillet en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
