Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roset - rosetstillede - Rosette - Rosettekobber - Rosette-Stenen - Rosetti, Constantin - Roshestvenskij, Zinovi Petrovitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
underordnet Rolle, og Variationerne er ikke
synderlig store, omend Rosetmotivet kan
udformes plastisk (især i klassisk Kunst og derfra
afledet Renaissance). En af de frieste
Omformninger er »Hvirvelrosetten«, hvis Blade ikke er
radiale, men svungne, og som findes allerede i
ægæisk Kunsthaandværk og stundom senere,
f. Eks. i dansk Renaissance, kan bruges
afvekslende med den alm. Roset. — Som R. betegnes
ogsaa en Possementknap af Silkebaand, baaret
som Ordenstegn til Hverdagsdragt, samt en
rosensleben Ædelsten, med tresidede Facetter,
flad forneden og kantet foroven, enklere og
mindre værdifuld end Brillanten.
C. A. J.
rosetstillede (bot.) kaldes Blade, som
udgaar til alle Sider fra en meget kortleddet
Stængeldel; de sidder altsaa meget tæt sammen,
i Reglen nede ved Underlaget, f. Eks. hos
Mælkebøtte, Kæmpe-Vejbred, Stenbræk,
Kortstænglet Tidsel, Soldug o. m. a.
(V. A. P.). A. M.
Rosette [fr. rå’zæt], Europæernes Navn paa
den ægyptiske By, der paa Arabisk hedder
Rashîd, ligesom paa det 123 km2 store Distrikt,
der danner den ægypt. Provins, hvori Byen R.
er Hovedstad, og af hvilket 64 km2 er dyrket
Land, medens Resten bestaar af Sumpe. Byen
R., der har henved 20000 Indb., ligger 13 km
fra Middelhavet V. f. Nilens vestlige
Hovedarm. I Middelalderen havde R. stor Bet. som
Ægyptens vigtigste Søhavn og Handelsstad, men
i de senere Aar er den aldeles traadt i Skygge
for Alexandria. Havnen er nemlig p. Gr. a,.
Sandbanker ikke mere tilgængelig for større
dybtgaaende Skibe. Den besøges dog endnu
aarlig af 1500 Fartøjer (tilsammen paa 40000
t). R. har fl. Moskeer og nogle gr. og koptiske
Kirker. Den beskyttes af to Forter; et
Fyrtaarn letter Skibsfarten. Ved R. fandtes 1799
den berømte Tresprogindskrift, ved Hjælp af
hvilken det lykkedes Champollion at
grundlægge Tydningen af Hieroglyfferne (se
Rosette-Stenen).
V. S.
Rosettekobber, tynde, svagt hvælvede Skiver
af metallisk Kobber, der danner sig under
Sortkobberets Omsmeltning og Rensning ved, at
der stænkes Vand paa det smeltede Kobbers
Overflade. R. er for skørt til at kunne hamres
og maa derfor i Reglen yderligere raffineres
under Omsmeltning og Poling (se Kobber).
Ved Kobberfremstilling efter Konvertormetoden,
som i den nyere Tid næsten ene anvendes,
fremkommer R. ikke.
Carl J.
Rosette-Stenen kalder man en foroven
afbrudt Stentavle, som 1799 fandtes ved Rosette
ved Skansegravning af de fr. Tropper, som
Napoleon havde sendt hertil til Kystens
Forsvar. Den indlemmedes i den Samling
Oldsager, som den fr. videnskabelige Kommission
bragte sammen i den Hensigt at bringe den
til Paris, men ved Kapitulationen maatte den
med de andre værdifulde Oldsager overdrages
Engelskmændene. R. er nu en af de største
Skatte, British Mus. ejer. Den nederste Del er
affattet paa Græsk og bestaar af 53 Linier; oven
over den er der 32 Linier demotisk Skrift.
Begge disse Dele er næsten fuldstændige. Derimod
er kun Slutningen af den øverste hieroglyfiske
Del (14 Linier) bevaret. Af den let forstaaelige
gr. Indskrifts Slutning erfarer man, at alle tre
Indskrifter gengiver den samme Tekst. Hvor
mangelfuld Indskriften end var, lykkedes det
dog Champollion ved Hjælp af Navnet
Ptolemaios, sammenlignet med Navnet
Kleopatra (fra en anden, paa Øen Filæ funden,
i England af Barks udg. Indskrift), at finde
Nøglen til Hieroglyfskriften. (Litt.: Chabas,
L’inscription de Rosette [Paris 1867];
Revillout, Décret de Rosette [i Chrestomathie
Démotique, II—IV]; J. J. Hess, »Der demot. Theil
der dreisprachigen Inschr. v. Rosette« [Freiburg
1902]; den gr. Tekst i Müller’s Fragmenta
Hist. Græcorum, I [Paris 1847]).
V. S.
Rosetti [ro’zeti], Constantin, rum.
Politiker (1816—85), udgav 1840 en Samling Digte
og siden nogle Overs. efter Byron, Lamartine
o. fl., samt blev 1846 Boghandler i Bukarest.
Han tog vigtig Del i den revolutionære
Bevægelse 1848 og blev Sekretær for den foreløbige
Regering; sendtes som Underhandler til den
tyrk. Hærfører Fuad Pasha og blev fængslet af
denne, men kort efter befriet af sin Hustru,
en eng. Dame. I de flg. Aar levede han i Paris,
arbejdende efter Evne sammen med Brødrene
Bratiano for Rumæniens Friheds- og
Enhedssag; da Sejren syntes nær, vendte han 1855 hjem
og grundlagde det demokratiske Blad Romanul,
som han udgav til sin Død. 1861 var han en kort
Tid Undervisningsminister i Moldau og efter
Fyrst Cusa’s Afsættelse Febr—Juli 1866 i
Rumænien; var senere en af det radikale Partis
Førere, 1876 Formand for andet Kammer og
virksom for Krigen imod Tyrkerne, samt
derefter et Par Gange i kortere Tidsrum
Indenrigsminister.
E. E.
Roshestvenskij [ra’зjestvinskij], Zinovi
Petrovitsch, russ. Admiral, f. 30. Oktbr
1848, d. 14. Jan. 1900. R. deltog 1877—78 i den
russisk-tyrkiske Krig, hvor han i Kanonbaaden
»Vesta« udmærkede sig særdeles. Senere
sendtes han til Bulgarien for at organisere dets
Marine og til London som militær Attaché.
1894—96 under Krigen mellem Kina og Japan var
han Skibschef i Østasien, senere Divisionschef i
Østersøflaaden, 1898 blev han Kontreadmiral;
fra 1903 til 1904 var han Chef for Marinens
Hovedstab. 1904 under Krigen med Japan og
efter at de i Stillehavet (i Port Arthur og
Wladivostok) stationerede Krigsskibe —, der
repræsenterede det bedste Søkrigsmateriel, som
Rusland dengang besad — havde faaet en ilde
Medfart af Japanerne, udrustedes i Kronstadt i stort
Jag en Flaade, bestaaende af alle de Skibe, der
kunde tænkes at være anvendelige over for
Fjenden, og til Chef for denne Flaade ansattes
R., der som Stabschef havde erhvervet sig Ry
for Dygtighed og Energi. Flaaden, der bestod
af en Afdeling paa 5 Panserskibe, 2
Panserkrydsere, 15 andre Krydsere o. a. under R.,
samt en anden — under Admiral Følkersahm
sorterende — Eskadre paa 2 Panserskibe, 3
Krydsere, 7 Torpedojagere, 5 Hjælpekrydsere
o. a., forlod Hjemlandet 15. Oktbr 1904. Paa
Doggers Bank mødte den 21. s. M. om Natten
en eng. Fiskerflaade; i den Tro, at det var
fjendtlige Torpedofartøjer, blev Fiskerne
beskudt, hvilket nær havde sat Freden mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
