Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosing, Hans Peter Michael - Rosing, Hedevig - Rosing, Johanne Cathrine - Rosing, Michael
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rejste han 1854—55 i Italien; 1859 blev han
efter Aaret i Forvejen at have taget filologisk
Embedseksamen Adjunkt paa Herlufsholm,
hvorfra han 1863 forflyttedes til Sorø Akademi;
1882 blev han Overlærer. 1901 tog han sin
Afsked. R. debuterede 1859 med (»Smaadigte af
en Student«; 1872 kom Digtet »Frelst«, 1873
»Ann’ Marie«, 1875 »Et Foraarsbillede« og 1882
»Broder Bengt«; af Prosadigtninger har han
bl. a. udgivet »En Romantiker«, 1880, og
»Kærlighed taaler alt«, 1895. R.’s Poesier udmærker
sig gennemgaaende ved et elskværdigt og fint
Livssyn og ved inderlig Forstaaelse af Naturen;
noget dybere Særpræg har de dog ikke. Varig
Fortjeneste har han indlagt sig ved sine meget
omhyggelige og dygtige Oversættelser af
Pindar’s Oder, der findes trykte i
Skoleprogrammer for Herlufsholm 1862 og Sorø 1890—93.
(S. M.).
Rosing, Hedevig, norsk
Døvstummelærerinde, f. i Horsens 16. Maj 1827, d. i Oslo 30.
Novbr 1913. Sin Barndom og første Ungdom
tilbragte hun i Danmark, hvor hun virkede dels
som Privatlærerinde, dels i Folkeskolen, men
1865 ægtede hun ovenn. A. R. og kom derved
til Norge. Da hun 2 Aar efter blev Enke,
opnaaede hun Ansættelse ved Oslo Folkeskole, og
fra denne Virksomhed skriver sig hendes af
den norske Regering prisbelønnede »Barnets
førstebog« og »Vejledning ved undervisning i
samtidig læsning og skrivning efter lyd- og
skrivemethoden«, der begge udkom 1879 første
Gang. Imidlertid havde R. 1872 modtaget
Lærerindeplads ved Balchen’s
Døvstummeinstitut, og efter 8 Aars Arbejde her og en
længere Udenlandsrejse til videre Uddannelse
aabnede hun selv 1881 en paa den reneste
Talemetode grundet Privatskole for Døvstumme. Sin
opr. Plan, at skabe en lille Familieskole, i
hvilken de Døvstumme kunde bringes i saa nært
Forhold som muligt til den hørende Omverden,
maatte hun opgive, da hun efter
Abnormskoleloven af 1881 ikke kunde opnaa Statsbidrag
uden at indordne sin Skole i Rækken af dem,
der optog de til den paa offentlig
Foranstaltning henviste døvstumme Elever. Hun virkede
med stor Dygtighed som Bestyrerinde til 1895,
da hun tog sin Afsked, belønnet med den største
Pension (1200 Kr), der indtil da var tilstaaet
nogen Kvinde i Norge. Paa sin 80 Aars
Fødselsdag hædredes hun med Borgermedaillen. R.
var bl. a. ogsaa Medlem af den 1885 nedsatte
kgl. Skolekommission, hvis Arbejde ledede til
Vedtagelsen af de nu gældende Folkeskolelove
af 1889. (Litt.: »Nyt Tidsskrift for
Abnormvæsenet«, (4. Aarg., Nr 1, »Tidskrift før
døvstumskolan«, 1914, Nr 1).
F. B.
Rosing, Johanne Cathrine, f. Olsen,
dansk Skuespillerinde, f. 12. Juni 1756 i Kbhvn,
d. 15. Jan. 1853 paa Fredensborg Slot. Hun
blev uddannet paa Balletskolen ved det kgl.
Teater, men debuterede 3. Novbr 1773 i
Skuespillet, nemlig som Voltaire’ »Nanine«, og
skønt hun ingenlunde var gavmildt udrustet fra
Naturens Haand med ydre Fortrin, vandt hun
takket være sin Følelses Ægthed og sine blaa
Øjnes ømme Udtryk Publikums Sympati i en
Række blide Roller som Lessing’s »Emilia
Galotti«, Nanna i »Balder’s Død« og Eulalia i
»Menneskehad og Anger«: særlig i den sidste
naaede hendes borgerlige Følsomhed, der
henrev hendes platoniske Elsker, K. L. Rahbek
til en begejstret Hyldest, sit Højdepunkt.
Temmelig tidlig, inden hun endnu havde fyldt de
40, gik hun, der i sit Ægteskab med nedenn.
Michael R. blev Moder til 17 Børn, og hvis
Figur derfor hyppig kun passede lidet til den
uberørte Jomfru, over i det ældre Fag og fandt
her sit egl. Virkefelt. Hun, der som Elskerinde
havde været bleg og bly, blev som Hustru og
Moder kar akter stærk og myndig; blandt hendes
Roller kan nævnes Mad. Drave i
»Myndlingerne«, Claudia i »Emilia Galotti«, Mad. Traut i
»Rejsen til Byen«, Abbedissen i
»Korsridderne« og Sigbrit i »Dyveke« — hendes Overtagelse
af denne Rolle gav Anledning til
»Dyveke-Fejden«, ligesom hendes Udførelse af Titelrollen i
Gotter’s »Medea« i hendes Ungdom havde
opvakt en anden litterær Fejde, »Medea-Fejden«.
R.’s Mesterstykke inden for det ældre
Repertoire var Jutta i »Niels Ebbesen«, hvor hun
skabte et paa samme Tid højbaarent og jævnt
Billede af den danske Kvinde som villiestærk
Husmoder og trofast Hustru; i denne Rolle
fremtraadte hun 18. Decbr 1823 sidste Gang
paa den danske Scene; Maaneden forud
havde hun fejret sit 50 Aars
Kunstnerindejubilæum. Rahbek’s overfølsomme, men
tidstypiske Breve til hende blev 1911 udg. af
Clausen og Rist under Titlen »Fra de skønne
Følelsers Tid«. Hun virkede ogsaa som
Instruktrice, og Anna Nielsen var hendes mest
navnkundige Elev. Som den sidste af 18. Aarh.’s
Scenekunstnere levede R. aandsfrisk til sit 97.
Aar paa Fredensborg Slot, hvor Frederik VI
havde skænket hende Fribolig. (Litt.: »Hist.
Archiv«, I [1869], S. 140—203; »Museum«, VI,
1. Bd [1895], S. 81—116).
(A. A.). R. N.
Rosing, Michael, dansk Skuespiller og
Instruktør, f. 19. Febr 1756 i Røros i Norge,
d. 12. Oktbr 1818 i Kbhvn. R., som var Student
fra Trondhjem,
havde 6. Oktbr
1777 sin Debut
som Orosman i
»Zaïre« paa det
kgl. Teater, og
skønt han
forlod sine Studier
og gik til
Scenen mere af
Forelskelse i
sin ovenn.
Hustru end drevet
af et
ubetvingeligt Kald, viste
han sig i
Besiddelse af en
»brændende
Iver for sin
Kunst« (Fr.
Schwarz). Det lykkedes ham at
neddæmpe sin urolige Natur, og at afslibe sine
voldsomme Bevægelser, men den norske
Sprogtone, der svarede ypperligt til hans mandige
Ydre, aflagde han aldrig. Det var i
 |
| M. Rosing. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
