Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosing, Michael - Rosing, Svend - Rosing, Wilhelmine Emilie - Rosini, Giovanni - Roskilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Syngespillets erotiske Tenorpartier, at R. først slog
igennem, men snart tog han ogsaa Skuespillets
Eiskerroller i Besiddelse, og formaaede at
fremstille alle Arter af Kærlighed: Den trofaste
Tilbedelse saavel som den flygtige Forelskelse,
den lidenskabelige Fyrighed saavel som det
hjertegrebne Sværmeri. Hans særlige Evne kom
navnlig til Udtryk som Hother i Ewald’s
»Balder’s Død«: »R. levede og aandede i den
tilbedte Genstand; med sit svømmende blaa Øje
fæstet paa hende, glemte han sig rent over
hende, men Tilskuerne glemte aldrig ham«
(Oehlenschläger). Fra Elskerne vendte han sig
til de mere sammensatte Karakterer og vandt
store Sejre, dels som Ægtemanden i
»Menneskehad og Anger« og Grev Gert i »Niels Ebbesen«,
hvor Oehlenschläger sammenlignede hans
tragiske Talent med Talma’s, dels i egl.
Skurkeroller som Marinelli i »Emilia Galotti« og Joseph
Surface i »Bagtalelsens Skole«, hvor han
forstod at fremstille Sjælens Ondskab under en
elegant og naturlig Overflade. R. stræbte stadig
højere: Han higede mod den store Litteratur,
men hans Bestræbelser for at indføre
Shakespeare og Schiller paa den danske Skueplads
strandede især paa Kongehusets Interesse for
den lettere Kunstart, og da omsider den
nordiske Tragedie 30. Jan. 1808 med »Hakon Jarl«
holdt sit Indtog paa det kgl. Teater, var R.,
hvis »dramatisk-poetiske Figur« efter
Oehlenschläger’s Vidnesbyrd var Modellen til hans
nordiske Helt, saa nedbrudt af Gigt, at han
maatte nøjes med efter Stykkets Slutning at
fremsige en Epilog. I Virkeligheden endte hans
Skuespillergerning 14 Dage senere som Nelcour
i »Alexis« (22. Jan. 1808), skønt han viste sig
endnu to Gange paa Scenen ved sine
Beneficeforestillinger, begge Gange siddende, sidste Gang
4. Novbr 1815, da han udførte Audens Rolle i
»Hakon Jarl«; det blev den eneste Gang, det
forundtes ham at betræde den nordiske
Tragedies forjættede Land. Hans Kraft var brudt,
om han end lod sig bære oppaa Hofteatret,
hvor han underviste Eleverne i »Den
dramatiske Skole« R.’s mandige, naturlige
Sprogbehandling, den norske Malmklang i hans
Stemme, dannede ikke alene Skole paa Teatret, men
han blev ogsaa Lærer for mange af Skrankens
og den gejstlige Talerstols Mænd. Som
Romantikkens Forbereder er R. et udødeligt Navn i
dansk Teaterhistorie; hans Kamp for
Shakespeare fortsattes af hans Elev P. Foersom og
kronedes med Held, og en Menneskealder
senere udfoldede R.’s Evner sig skønt og rigt
gennem hans tre Dattersønner, Skuespillerne
Michael, Wilhelm og Johan Wiehe. (Litt.:
»Mindeblomster paa M. R.’s Grav« [Kbhvn 1819];
Robert Neiiendam, »Omkring Teatret«
[Kbhvn 1919]).
R. N.
Rosing, Svend, dansk Præst og
Leksikograf, f. 4. Decbr 1804 i London, d. 21. Decbr
1883 i Kbhvn. Han studerede Teologi, men
underviste samtidig i Engelsk og blev senere
Lærer i Engelsk ved Metropolitanskolen. Da
Engelsk 1846 blev afskaffet som Fag i
Statsskolen, søgte og fik han Embede som Præst;
efter at have taget sin Afsked 1879 levede han
til sin Død i Kbhvn. Han har udg. en lille eng.
Formlære (1837), et ganske ubetydeligt Arbejde,
der dog anvendes endnu, og nogle eng.
Læsestykker. Hans Hovedarbejde er imidlertid en
engelsk-dansk Ordbog (1853), der udmærker sig
ved sin Paalidelighed og indtager en smuk
Plads imellem danske leksikografiske Arbejder
(7. Opl. 1899).
(T. L.). I. O.
Rosing, Wilhelmine Emilie, dansk
Skuespillerinde, f. 6. Marts 1783 i Kbhvn, d. 23.
Decbr 1811 smst. Hun var den eneste af ovenn.
Skuespillerpar M. og J. C. R.’s sytten Børn, der
fulgte Forældrenes Kald, idet hun debuterede
10. Septbr 1802 som Rosina i Beaumarchais’
»Barberen i Sevilla« paa det kgl. Teater. Ved
sin noget mandhaftige Personlighed og sit
melankolske Sind hævede R. sig straks op over det
almindelige: Hun var ingen regelmæssig
Skønhed, men besad Dannelse og Forstand, og da
hendes Talent baade var omfattende og
dybtgaaende, led Skuepladsen et Tab, da et
ulykkeligt Kærlighedsforhold til Teaterinspektør Fr.
Schneider nedbrød hende, just som hun stod
foran sin fulde kunstneriske Udfolden som en af
Scenens mest ejendommelige Begavelser. Hun
optraadte sidste Gang 2. Decbr 1811 som Sophie
i Syngestykket »Mariane«. Et Mindesmærke,
som Venner rejste for hende, da hun var død,
findes endnu (1925) i faldefærdig Tilstand paa
Assistents Kirkegaard. (Litt.: P. Foersom,
»Et Par Ord til E. R.’s Erindring« i »Læsning
for Yndere af Skuespilkunsten« [Kbhvn 1812]).
R. N.
Rosini, Giovanni, ital. Forf., f. 24. Juni
1776 i Lucignano, d. 16. Maj 1855 i Pisa. I en
ung Alder blev han Prof. eloquentiæ ved Pisas
Univ. og opholdt sig siden en Tid i Frankrig.
I Anledning af Napoleon’s Giftermaal med
Marie Louise skrev han Le nozze di Giove e di
Latona (1810). Mest kendt er han dog for sine
hist. Romaner, La monaca di Monza (1828),
Luisa Strozzi (1833) og Ugolino della
Gherardescu (1833); de vandt en umaadelig Læsekreds
og kom i en Mængde Oplag. Skønt de er
skrevne i et godt Sprog og underholdende, har de
ikke bevaret deres By i Tidens Løb: R. er egl.
kun at betragte som en nogenlunde heldig
Efterligner af den store Mester Manzoni, og den
førstnævnte Bog er endda blot en Udvidelse af
en Episode i hans Forgængers Promessi sposi.
For øvrigt har R. udg. meget andet, saaledes
en Udg. af Guicciardini’s Værker (10 Bd, 1820),
en Udg. af Tasso’s Værker (33 Bd, 1821—33),
Saggio sulla vita e sulle opere di Ant. Canova
(1828) og Storia della pittura italiana (7 Bd,
1829—54).
(E. G.). E. M-r.
Roskilde, Købstad paa Sjælland, Sømme
Herred, Kbhvn’s Amt, ligger under 55° 38′ 34″
n. Br. og under 0° 29′ 46″ v. L. f. Kbhvn
(beregnet for Domkirkens nordlige Taarn) ved
Sydenden af R. Fjord og Nordranden af
Midtsjællands Højdeparti, som her skraaner stærkt
ned til Fjorden; det højeste Punkt ved det ny
Vandtaarn er 57 m, og paa Raadhuspladsen
er der 42 m. Den ligger c. 30 km VSV. f.
Kbhvn, c. 28 km NØ. f. Ringsted og c. 21 km
NNV. f. Køge. Købstaden har et Areal af 1574
ha (Købstadsgrund og Markjorder), og 1. Febr
1921 var der her 1356 Gaarde og Huse med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
