Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roskilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var hele Summen 46,7 Mill. Kr, heraf Jordværdi
12,2 Mill. Bygningernes Brandassurance var s.
A. 46,2 Mill.
R. Købstad med R. Domkirke Sogns
Landdistrikt udgør et Pastorat i Sømme og Volborg
Herreders Provsti under R. Stift (Stiftet
oprettet 1922 ved Deling af det tidligere Sjællands
Stift). I verdslig Henseende hører den til 4.
Retskreds (R. Købstad med Ramsø-Tune samt
Lejre Herreder) og til 4. Politikreds (samme
Omraade), endvidere til R. Lægekreds, Kbhvn’s
Amts 3. Folketings-Opstillingskreds, 2.
Landstingskreds, R. Skatte- og Skyldkreds samt 2.
Udskrivningskreds (372. Lægd). — Byen har en
folkevalgt Borgmester, som er Formand for
Byraadet, der ialt tæller 15 Medlemmer. Den er
Sæde for Biskoppen i R. Stift, Retskredsens 2
Dommere (1 for civile og 1 for kriminelle Sager),
Politimesteren i Kredsen, Amtsforvalteren i R.
Amtsstuedistrikt og Udskrivningschefen i 2.
Udskrivningskreds; endvidere Garnisonssted for 8.
Regiments Stab samt 11. og 28. Bataillon.
R. er et meget vigtigt Jernbaneknudepunkt.
Banen fra Kbhvn (aabnet 1847) deler sig her i
Banerne til Korsør (vestsjællandske, aabnet
1856), til Vordingborg (sydsjællandske, aabnet
1870) og til Kalundborg (nordvestsjællandske,
aabnet 1874).
Historie. Byens Navn kommer utvivlsomt
af »Rosenkilden«, som Maglekilde kaldtes i gl.
Dage (se »Hist. Tidsskr.« 6. R., II, S. 362); i
Byens gl. Segl ses ogsaa under Fuglen en
Kildebrønd, paa hvilken der flyder Roser. Fuglen i
Seglet menes at forestille en Høg og skal
hentyde til en nu undergaaet Købstad
»Høgekjøbing«, om hvilken der fortælles, at den laa i
ubelejlig Afstand fra Stranden, hvorfor Kong
Ro lod den flytte til Isefjord ved en dejlig Kilde
og gav den Navn efter sig og Kilden. Men hvor
denne Høgekjøbing, som endnu i Valdemar II’s
Jordebog nævnes som Købstad, har ligget, vides
ikke, og R.’s Oprindelse fra den er vistnok
meget tvivlsom. Sikkert er det, at R. allerede
i 10. Aarh. var en kendt Havneplads, hvor
Harald Blaatand anlagde en Kongsgaard, og at
Stedet derefter blev Bisperesidens. Svend
Tveskæg skal have udvidet Byen betydelig, og
Domkirken og den dertil knyttede talrige Gejstlighed
forøgede dens Anseelse. Harald Kejse lod i
Beg. af 12. Aarh. opføre N. f. Byen
Haraldsborg, og ved Midten af samme Aarhundrede
lod Svend Grathe Byen befæste. Bekendt er det
af Vethemann af Byens Borgere dannede
Forsvarsforbund mod de vendiske Sørøvere og
Mødet i Kongsgaarden 1157, hvor Svend Grathe
overfaldt Knud og Valdemar. Hvornaar den er
bleven Købstad, ved man ikke. Erik Klipping
stadfæstede dens Stadsret 15. Juni 1268. Dens
Storhedstid er 12. og 13. Aarh., da den var
Landets betydeligste By næst Slesvig og maaske
Ribe. Det er ogsaa fra den Tid, dens talrige
Kirker og Klostre skriver sig. Af Kirker havde
den i Middelalderen, foruden Domkirken, c. 14,
af hvilke de 12 var Sognekirker. Kun den
ovennævnte Vor Frue Kirke er bevaret som Kirke;
af to andre findes der endnu Rester, nemlig af
Skt Laurentii (se under Raadhuset) og Skt Ibs,
hvis Skib tjener som Pakhus. Byen havde 5
Klostre, af hvilke Vor Frue Nonnekloster, stiftet
i 2. Halvdel af 12. Aarh., var det ældste;
desuden var der de to Nonneklostre Skt Klare og
Skt Agnete, et Graabrødre- og et
Sortebrødrekloster, alle stiftede i 13. Aarh. Tillige havde
Byen fl. milde Stiftelser, deriblandt et
Helligaandshus og det ovenn. Duebrødrekloster, og fl.
Gilder. Om dens Anseelse vidner ogsaa, at den
var Møntsted lige fra Knud den Store’s Tid til
helt op under Christian III, ligesom Roskilde
Bisper har præget Mønt her i en Del af
Middelalderen. Fra 14. Aarh. begyndte det at gaa
tilbage for Byen. Dels blev den sjældnere og
sjældnere Opholdssted for Kongerne, og fra 15.
Aarh. mistede den helt Karakteren af
Kongesæde, da Erik af Pommern havde erhvervet
Kbhvn for Kronen, og denne efterhaanden
arbejdede sig op til at blive Residensstad. Dels
hjemsøgtes R. i den senere Middelalder af store
Ulykker, navnlig Ildebrande; saaledes 1234 og
1282 (begge Gange hærgedes Domkirken), 1310,
da 5 Kirker lagdes i Aske, og 1443, da
Domkirken med en stor Del af Byens Kerne gik op i
Luer. Ogsaa Pesten hærgede den, saaledes 1350
og 1484. Med den ny Tid og Reformationens
Indførelse, da Bisperesidensen forlagdes til
Kjøbenhavn, og Klostrene efterhaanden nedlagdes,
var dens store historiske Rolle udspillet, og fl.
Ulykker kom til, som yderligere trykkede den
ned og berøvede den mange af de synlige
Minder fra dens Glanstid. Kirkerne blev nedbrudte
ell. brændte; ved en Brand 1523 skal saaledes to
af dem være forsvundne, 1559 brændte hele den
sydøstlige Del af Byen, 1647 lagdes 160 Gaarde
og Huse i Aske; om andre Brande berettes 1731
og 1735. Af Krigene blev den ogsaa hjemsøgt,
1534 blev den hærget af Grev Christoffer under
Grevens Fejde, og af Krigene i 17. Aarh. var
navnlig Svenskekrigen 1658—60 haard mod den.
Og Pesten gjorde sit til at affolke den, saaledes
navnlig 1592 og 1711; 1672 havde Byen endnu
2196 Indb., 1753 var Tallet sunket ned til 1550.
Eet stort Minde om fordums Herlighed beholdt
den dog, Domkirken, og ved de kgl.
Ligbegængelser, da Byen gæstedes af Hoffet, kastedes der
ligesom noget af den gl. Glans over den. 1808
var R. Skuepladsen for en Militærrevolte, da
Spanierne opholdt sig her. Ved Midten af 19.
Aarh. begyndte Byen at tage noget til, efter at
den var kommen i Jernbaneforbindelse med
Kbhvn, og de senere Anlæg, der har gjort den
til et Knudepunkt for Sjællands Baner, har
yderligere bidraget til dens Vækst; hertil
kommer endnu, at den 1913 blev Garnisonsby. — I
R. er Knud Lavard født 12. Marts 1091. (Litt.:
H. Meyer, »Beskr. af R. fra 1755«, udg. af S.
L. Winding [Kbhvn 1793]; H. Behrmann,
»Grundrids til en hist.-topogr. Beskr. af det gl.
Konge- og Bispesæde R.« [Kbhvn 1832]; C. C.
Tronnier, »Kortf. Beskr. af R. Kjøbstad«
[Kbhvn 1845]; J. Kornerup, »R. i gamle
Dage« [Kbhvn 1892]; »R. Domkirke«, 26 Plancher
ved H. B. Storck, Tekst af Kornerup [Kbhvn
1909]; »Danske Byer og deres Mænd«, XIX
[Aarhus 1917]; Trap, »Statistisk-topografisk
Beskrivelse af Danmark«, 4. Udg., II).
(H. W.). M. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
