Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roskilde adelige Jomfrukloster - Roskilde Amt, Gamle - Roskildebrødre - Roskilde Fjord - Roskildekrøniken - Roskilde Stift - Roslev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Roskilde adelige Jomfrukloster, stiftet ved
Fundats af 19. Marts 1699, kgl. konfirmeret 18.
April s. A., af Fru Margrethe Ulfeld (f.
17. Juni 1641 paa Østergaard, d. 1. Maj 1703 i
Kbhvn), Enke efter Søhelten Niels Juel, og Fru
Berte Skeel (f. 26. Marts 1644 paa Vallø,
d. 5. Juli 1720 i Kbhvn), Enke efter
Generalløjtnant Niels Rosenkrantz. Klosteret oprettedes af
Sortebrødregaard i Roskilde med tilhørende
Gods og var det første i sin Art her i Landet.
Dets nuv. Kapitalformue er noget over 2 Mill.
Kr. De indskrevne maa være af dansk Adel
ell. Døtre af Mænd i Rangforordningens tre
første Klasser. Hævingen er for Konventualinder
af 1. Klasse 520 Kr aarlig, idet ni Damer,
foruden Priorinden, desuden har Bopæl og
Underholdning i Klosteret, 360 Kr aarlig for 2. Klasse,
250 Kr for 3., 140 Kr for 4. og 80 Kr for 5
Klasse. Priorinden har Rang i 3. Klasse Nr 3,
Konventualinderne i 4. Klasse Nr 3.
P. B. G.
Roskilde Amt, Gamle, blev oprettet 1660
og omfattede Ramsø, Tune, Voldborg og Sømme
Herreder (og fra 1675 tillige den sydlige Del af
Horns Herred). Men ved Resol. af 2. Septbr
1808 blev Amtet lagt sammen med Kbhvn’s Amt
(medens den omtalte Del af Horns Herred
lagdes til Frederiksborg Amt). Dog danner Amtet
endnu en egen Amtsraadskreds af Kbhvn’s Amt,
sammen med Købstæderne Roskilde og Køge,
som 1802 var komne ind under R. A. Se i øvrigt
under Kjøbenhavn’s Amt.
(H. W.). M. S.
Roskildebrødre, et Samlag af kristne
Vikinger, som dannede sig omkr. Midten af 12. Aarh.,
paa Borgerkrigenes Tid, paa Sjælland med det
Formaal dels at bekæmpe Venderne og værne
Sjælland, dels at gøre Bytte. Fører, i hvert
Fald en Tid lang, skal Vethemann have
været, men R.’s Historie er i øvrigt dunkel. De
havde deres faste Love, drog aldrig ud uden i
Forvejen at have nydt Nadveren, gjorde aldrig
kristne Fanger, men understøttede Kristne, som
de traf paa, delte Byttet ligelig mellem sig
o. s. v. Da de politiske Forhold var blevne
roligere, og Venderne kuede, forsvinder R.
efterhaanden.
A. Th. J.
Roskilde Fjord, en lang smal Havarm, som
fra Isefjords Yderbredning gaar ind mellem
Sjællands nordøstlige Del og Halvøen Horns
Herred. Indløbet, der hedder Kulhus Rende,
gaar Ø. paa mellem Halsnæs og Horns Herred
ind til en større Bredning, i hvis nordøstlige
Hjørne Frederiksværk ligger. Herfra strækker
Fjorden sig c. 40 km mod S. til Roskilde. Omtr.
midt imellem Frederiksværk og Roskilde ligger
paa Østsiden Frederikssund, hvor en Bro,
Kronprins Frederik’s Bro, fører over Fjorden,
og en Jernbanedæmning er under Arbejde.
Landgrunden er næsten overalt bred og stenet.
Fjorden bestaar fl. St. af smalle, bugtede Løb
og gravede Render, uden for hvilke der er
opfyldt af Grunde, andre Steder af Bredninger
med 4 à 10 m Vand. I et smalt Løb omtrent
midtvejs mellem Frederiksværk og
Frederikssund findes 17 m Vand. 10 km fra det inderste
af Fjorden ligger Eskildsø, der tillige med den
sydligere liggende Studeholm hører til Selsø
Sogn, og hvorpaa findes Ruiner af et Kloster.
I Bredningen N. f. Frederikssund ligger
Holmene Øxneholm og Ammesholm, i den smalle Del
af Fjorden mellem Frederikssund og Eskildsø
ligger Stenø, Kjølholm, Hyldeholm, Lilleø og
Jyllinge Holme. S. f. Eskildsø danner Fjorden
en Bredning med 4 à 6 m Vand. I dennes
vestlige Del ligger Ægholm, og herfra udgaar en
Vig mod V. ind til Giershøj og Lyngby. I denne
Vig ligger Langholm og Hybenholm, og i dens
sydlige Del findes Fjordens største Dybde,
nemlig 24 m. Den nordlige Del af Vigen hedder
Møllekrog og den sydlige Lejrevig. I den
sydligste Del af Bredningen S. f. Eskildsø ligger
Holmen Elleøre. Herfra gaar mod V. Kattinge
Vig med Hestholm, Svineholm og Hjelmsholm
og mod S. en Vig til Roskilde. R. F. er godt
afmærket med Prikker, men Sejladsen gennem
den fordrer dog Lods, naar man ikke er lokalt
kendt. Det største Dybgaaende, hvormed den
kan besejles, er 3,5 m; dog kan man kun
komme ind til Roskilde med 3 m Dybgaaende. Ebbe
og Flod er med roligt Vejr regelmæssige.
Forskellen mellem daglig Højvande og Lavvande
er ubetydelig, og den deraf frembragte Strøm
er i den sydlige Del af Fjorden kun ringe, men
kan i den nordlige Del, især i Kulhus Rende,
løbe med temmelig betydelig Fart.
G. F. H.
Roskildekrøniken er det ældste Forsøg af
en dansk Mand paa at skrive en
sammenhængende Danmarkshistorie fra Kristendommens
Indførelse. Den er forfattet c. 1140 af en ukendt
Klerk i Roskilde. For Tiden indtil Sven
Estridsøn er Efterretningerne væsentlig et Uddrag af
Adam af Bremen (s. d.); senere bliver
Forfatteren selvstændigere og fælder sine Domme
med stor Skarphed og Partiskhed. Særlig Bet.
har Krøniken ved at staa som Repræsentant
for den mere konservative Samfundsopfattelse,
der modsatte sig Kongedømmets og
Præstestandens stærke Vækst i Magt; i Modsætning til
Valdemar-Tidens Historieskrivere priser den
Konger som Harald Hén, Oluf Hunger, Niels og
Magnus, medens Knud den Hellige omtales
kølig, Erik Ejegod og navnlig Erik Emune dadles
paa det bitreste. Krøniken er sidst udg. i Gertz’
Scriptores minores hist. Dan. (1917) og oversat
af Jørgen Olrik (»Den ældste Danmarkskrønike«
[Kbhvn 1898]).
J. O.
Roskilde Stift er oprettet ved kgl.
Anordning af 15. Novbr 1922, jfr Lov af 30. Juni s. A.
fra 1. Febr 1923 og bestaar af Gl. Roskilde,
Holbæk, Sorø og Præstø Amter. I Stiftet er
der 12 Provstier, 319 Kirker og 215 Præster.
Indbyggertallet er 392405 (1921). Roskilde er
Bispesæde. Stiftamtmanden i Kbhvn fungerer
tillige som Stiftamtmand for Roskilde Stift.
Domprovsten i Roskilde er tillige Stiftsprovst.
V. H.
Roslev, Sogn, Sogne- og Stationsby i Salling
(Harre Herred, Viborg Amt). Byen ligger c.
15 km N. f. Skive, og 1921 var der 114 Gaarde
og Huse med 658 Indb. (1911: 543). Der er her
Kirke, Præstegaard, Skole, Realskole,
Forsamlingshus, Læge- og Dyrlægebolig, Apotek og
Politistation; endvidere Afholdshotel,
Gæstgiveri, Mølle, Bryggeri, Maskinfabrik,
Maskinsnedkerier, Cementvarefabrik m. m. Byen har
Spare- og Laanekasse samt Filial af
Landmandsbanken, Markedsplads, Vand- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
