Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rougé, Olivier Charles Emmanuel, Vicomte de - Rougemont (Bjerg) - Rougemont (Byer) - Rouget de Lisle, Claude Joseph - Rougsø - Rouher, Eugène
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der fulgtes af en Del indholdsrige smaa Afh. i
Revue Archéologique. 1849 blev han
Konservator ved den ægypt. Samling i Louvre og
foretog derpaa en længere Studierejse til
Europas vigtigste ægypt. Samlinger: Leyden,
Turin, London og Berlin. 1849 indgav han til
Académie des Inscriptions en større filologisk Afh.
med fuldstændig Tolkning af de syv første
Linier af en ægypt. Indskrift, der indeholder en
Art Biografi af en Kriger Ahmes fra Eileithyia.
Bet. af hvert enkelt Ord var godtgjort ved en
Mængde Eksempler, hentede fra
Mindesmærkerne, ligesom han ogsaa gav en sammenhængende
Overs. af den hieroglyfiske Tekst. Ved
Udgivelsen af denne Afh. (1851), der alle Vegne vandt
alm. Anerkendelse, genfødtes saa at sige
Ægyptologien, saaledes at den fra den Tid
anerkendtes som en virkelig Videnskab. 1852 udgav
R. Notice sur un Manuscrit égyptien, en Analyse
og Overs. af en ægypt. Papyrus, som dengang
var i Privatbesiddelse i Frankrig, men som
snart efter købtes af British Museum. Den
indeholder, som R. paaviste, et ægypt.
Eventyr: »De to Brødre«. I Journal Asiatique udgav
han derefter (1856—58) en fuldstændig Tolkning
af en hieroglyfisk Indskrift i Nationalbiblioteket
i Paris, der handler om Helbredelsen ved en
ægypt. Gud af en asiatisk Prinsesse, der var
besat af en ond Aand. 1853 blev han Medlem af
Instituttet og 1860 Prof. i Ægyptologi ved
Collège de France. Efter en Rejse til Ægypten
1862—63 udgav han Recherches sur les
Monuments qu’on peut attribuer aux six premières
dynasties de Manéthon, et grundlæggende Værk
for Studiet af Ægyptens ældste hist. Tid. Hans
sidste Værk: Chrestomathie égyptienne (4 Bd),
der indeholder en Grammatik og en Tolkning
af Æthioperkongen. Piankh-Mer-Amon’s hist.
Indskrift, ligesom ogsaa hans Recueil
d’Inscriptions (4 Bd) udkom først fuldstændig
efter hans Død. R. har desuden i Akademiets
Skrifter, i Revue Archéologique o. s. v.
udgivet mange vigtige Afhandlinger. (Litt.:
H. Wallon, Notice hist. sur la vie et les
travaux de M. E. de R. [i Comptes-Rendus de
l’Acad. des Inscr., 1877]).
V. S.
Rougemont [ruз’må] (Donon), et 1008 m
højt Bjerg i Vogeserne, med en vid og smuk
Udsigt og Spor af et Oldtidstempel. Over R.
fører Donon-Vejen fra Sarrebourg
(Saarburg) i Lorraine til Molsheim i Alsace.
(M. Kr.). E. St.
Rougemont [ruз’må], Navn paa to
Smaabyer i det østlige Frankrig, den ene i
Territoriet Belfort, 13 km NØ. f. Belfort, 2200 Indb.,
Væveindustri; — den anden i Dept Doubs, 18 I
km Ø. f. Baume les Dames, 1200 Indb. R. har
Planteskoler, Fabrikation af Papir og
Møbelbroderier.
(M. Kr.). E. St.
Rouget de Lisle [ru’зæ-’d-£i.£], Claude
Joseph, Marseillaisens Digter, f. i
Long-le-Saulnier 10. Maj 1760, d. i Choisy-le-Roi 26.
Juni 1836, Søn af en Advokat, fik en god
Opdragelse og viste tidlig Evner for Poesi og
Musik. 1784 blev han Ingeniørofficer, 1789
Kaptajn. 24. Apr. 1792, da han laa i Garnison i
Strasbourg, digtede han Marseillaisen. R. d. L.
var ingen Fjende af Kongedømmet, men blev
endog en Tid berøvet sin Kommando, da han
var imod dets Afskaffelse. Under Rædselstiden
blev han fængslet, men slap for Henrettelse
ved Robespierre’s Fald. Han digtede derpaa
Chant du 9. Thermidor. Ved Quiberon blev
han saaret i Kampen mod Emigranterne og
tog Afsked fra Hæren 1796. Under
Kejserdømmet og Restaurationen var han som
Marseillaisens Digter ugunstig stillet og ernærede sig
ved Kompositioner, Operatekster og lyriske
Digte uden større kunstnerisk Værd. 1830
skaffede Louis Philippe ham en Pension. 24. Apr.
1892, Marseillaisens Hundredaarsdag, afsløredes
et Mindesmærke for R. i Choisy-le-Roi.
(J. L.).
Rougsø, d. s. s. Rovsø.
Rouher [rwæ.r], Eugène, fr. Statsmand,
f. 30. Novbr 1814 i Riom i Auvergne, d. 3. Febr
1884. Han blev 1836 Sagfører i sin Hjemstavn
og udfoldede tidlig Veltalenhed i Straffesager.
1846 søgte han
forgæves Valg
til
Deputeretkammeret som
Regeringens
Kandidat, men
valgtes 1848 til
Nationalforsamlingen som
Republikaner. Dog
sluttede han sig
snart til Højre
og senere til
Prins Louis
Napoleons
(Napoleon III)
personlige Politik;
var ogsaa med
en kort
Afbrydelse
Justitsminister Oktober 1849—Oktober 1851 og
støttede baade Valgrettens og Pressefrihedens
Indskrænkning. Efter Statskuppet i Dechr 1851 blev
han paa ny Minister, men tog Afsked Jan. n. A.,
fordi han misbilligede Inddragelsen af den
orléanske Slægts Godser. Derimod overtog han
straks efter Posten som Næstformand i
Statsraadet og blev Febr 1855 Handelsminister, samt
1856 Senator. Han sluttede 1860 den vigtige
Handelspagt med England og i de tre flg. Aar
de tilsvarende Aftaler med Belgien, den tyske
Toldforening og Italien, samt gennemførte
Overgangen til Frihandelssystemet; han forblev dettes
varme Talsmand ogsaa efter 1870. Juni 1863
blev han Formand for Statsraadet og 4 Mdr
senere Statsminister, ɔ: Regeringens Ordfører i
den lovgivende Forsamling. I de flg. 6 Aar var
han utvivlsomt Ministeriets vigtigste Medlem og
fik derfor 12. Juli 1867 af Émile Ollivier
Spottenavnet »Vicekejseren«, ligesom Zola i sin
Roman »Eugène Rougon« har haft ham for Øje.
Som »Taleminister« viste han et glimrende
Talent, idet han med stor Dygtighed forstod at
fremstille Forholdene i det gunstigste Lys og at
fremhæve hver enkelt Sags gode Sider. Men
under dette politiske Sagførerhverv kunde han
ikke undgaa gentagne Gange at maatte forsvare
aldeles modsatte Opfattelser, alt efter som de
forandrede Forhold gjorde dette fornødent.
 |
| E. Rouher. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
