Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rouher, Eugène - Rouillard, Pierre Louis - Roulade - Roulade (i Sangkunst) - Roulement - Roulers - Roulette - Rouletter - Rouletter - Roumanille, Joseph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ikke faa »bevingede Ord« har deres Udspring
fra hans Taler. Medens han saaledes 1865
erklærede Toget til Mexiko for Kejserdømmets
»største Tanke«, maatte han 1867 forsvare
Rømningen som en politisk Nødvendighed. Han
fremstillede s. A. det tyske Forbunds Tredeling
som en stor Vinding for Frankrig, men maatte
dog vedgaa, at Preussens Sejr ved Sadowa
havde fremkaldt »patriotiske Ængstelser«. Ogsaa
forsikrede han med Salvelse, at Italien »aldrig«
skulde faa Rom. Indadtil holdt han fast ved et
strengt Regimente og erklærede
Parlamentarismen uforenelig med den alm. Valgret. Da
Kejseren Juli 1869 fandt det fornødent at gøre
politiske Indrømmelser af Hensyn til den
offentlige Mening, maatte R. ogsaa gaa af som
Førsteminister, men blev Formand for Senatet, og
øvede underhaanden stor Indflydelse paa
Statsstyrelsen, modarbejdende en virkelig Overgang
til et frisindet System. Da Krigen var erklæret
Juli 1870, forsikrede han med Patos, at
Frankrig var rede til Kamp, og at Sejren var vis; i
Aug. drog han til Lejren ved Chalons og
fremkaldte den ulyksalige Beslutning, at Mac
Mahon’s Hær skulde gaa op imod N. — til
Undergangen ved Sedan. Derefter flygtede han til
England og vendte først hjem Marts 1871. Juli
s. A. søgte han forgæves Valg til
Nationalforsamlingen; det lykkedes ham først i Febr 1872,
og han var siden saavel i som uden for
Forsamlingen Napoleonisternes Leder og fornemste
Ordfører. Han forsvarede aabent
Kejserdømmet saavel imod Audiffret Pasquier som imod
Gambetta; var 1873 med at styrte Thiers og
stemte imod Septennatet, men lod Partiet
stemme for. 1876 gik han over i Deputeretkammeret
(stillede sig paa Corsica imod Prins Napoléon),
men efter Kejserprinsens Død Juli 1879 trak
han sig tilbage fra det politiske Liv. Han
anerkendte vel Prins Napoleon som Kejserdømmets
Arving, men betragtede aabenbart dets Sag for
tabt og søgte ikke Genvalg 1881. Han var en
Mand med rige Aandsgaver og en ivrig
Magtstræber, men savnede fast Overbevisning og
virkeligt Storsyn.
E. E.
Rouillard [ru’ja.r], Pierre Louis, fr.
Billedhugger, f. 16. Jan. 1820 i Paris, d. 2. Juni
1881 smst. R., Elev af École d. beaux-arts og
af Cortot, ansat som Prof. ved den kejserlige
Tegneskole, var en meget søgt Kunstner, ogsaa
uden for Fædrelandet; Bestillingernes Mængde
førte ham ind paa en ret rutinemæssig
Masseproduktion af dekorativ Skulptur, overvejende
Dyr. Kendte Arbejder: Ørne (Ny Opera i Paris),
mange Arbejder ved det gl. og det ny Louvre
(Diana omgiven af Nymfer og Dyr, etc.), den
kolossale Hest af forgyldt Bronze
(Trocadero-Fontænen), mange Smaagrupper i Sølv, Bronze,
Gips, o. s. fr.
A. Hk.
Roulade [dansk ru’laðə, fr. ru’lad] (fr.). En
Skive Kød ell. en Fiskefilet ell. et Par
Hvidkaalsblade etc., der er fast sammenrullet og
derefter stegt ell. kogt. Inden i R. er der som
Regel lagt et lille Stykke Flæsk, lidt Fars,
Persille ell. andet.
R. H.
Roulade [dansk ru’laðə, fr. ru’lad], i
Sangkunsten et rullende Løb, en virtuosmæssig
Passage.
S. L.
Roulement [rul’mã], et i den fr. Proces
gældende System, hvorefter i Domstole, baade
civile og kriminelle, der bestaar af fl. Kamre,
samtlige Vicepræsidenter og Dommere hvert
Aar successivt skal gøre Tjeneste i alle Kamre.
Meningen med R. er at skaffe Dommerne en saa
alsidig Uddannelse som muligt, at sætte en Bom
for steril Rutine, samt endelig at forhindre den
enkelte — mere fremragende ell. mere
hensynsløse — fra at udøve et i Længden svækkende
Eneherredømme. R. kan tænkes og er faktisk
ogsaa i Frankrig praktiseret paa forsk. Maader.
Milepæle i dette Retsinstituts Udvikling markeres
af Dekreterne af 30. Marts og 18. Aug. 1808,
Ordon. af 11. Oktbr 1820, jfr Dekret af 28. Oktbr
1854, Dekret af 16. Aug. 1859, Dekret af 21.
Oktbr 1870, der forandredes ved
Justitsministeriets Anord. af 12. Juli 1871, og Dekret af 15.
Juli 1885.
Fz. D.
Roulers [rulæ.r] (flamsk Roeselare),
belg. By, Prov. Vestflandern, 35 km SSØ. f.
Ostende. Den gotiske Saint Michel knejser over
Byen, som er Midtpunktet for
Lærredsindustrien og en vigtig Jernbaneby. (1922) 25142 Indb.
Ved R. besejrede Franskmændene Østerrigerne
1794. I Verdenskrigen har Byen lidt meget;
100 Fabrikker og 2357 Huse blev ødelagt af
Tyskerne.
G. G.
Roulette [da. ru’lætə, fr. ru’læt] (fr.: lille
Hjul), Lykkespil, hvortil benyttes en
Drejeskive med en Kugle, der ved Drejningen
falder ned i et Rum, hvis Farve (rødt ell. sort)
afgør Udfaldet. — Redskab ved
Kobberstikkerkunsten til Pladens Bearbejdelse.
Rouletter [ru’lætər] (fr.) bestaar som Regel
enten af Mos af Grønsager ell. af en ell. anden
Stuvning, der med Husblas er stivet, saa at den
kan trilles til temmelig smaa Kugler, der
paneres og koges i Klaret.
R. H.
Rouletter [ru’lætər], se Moletter.
Roumanille [ruma’ni.j], Joseph,
provençalsk Digter, f. i Saint-Rémy ved Avignon 8.
Aug. 1818, d. i Avignon 24. Maj 1891. R. var
først Lærer, bl. a. ved den Skole i Avignon,
hvor Mistral forberedte sig til
Studentereksamen, derefter Korrekturlæser, indtil han 1857
nedsatte sig som Forlagsboghandler i Avignon.
Han var tidligt stærkt optaget af Tanken om
at rense og hæve sit provençalske Modersmaal,
og samle og organisere de spredte Forsøg
paa at skabe en nyprovençalsk folkelig
Digtning; det er ham, der har Hovedæren for, at
Felibrigen blev til, det var ham, der
redigerede Digtsamlingen Li Prowençalo (1852);
det var ham, der arrangerede
Digterkongressen i Arles (1852); det var ham, der ordnede
den nyprovençalske Retskrivning i et klart og
fornuftigt lille Skrift fra 1853, og han var med
bl. de syv Stiftere 1854. En provençalsk
Almanak som Bevægelsens litterære Hovedorgan var
hans Idé, og han var lige til sin Død dens
Redaktør og Forlægger, ligesom hans Boglade
var Bevægelsens Hovedkvarter. R. var stadig
den taalmodige og beskedne Leder af
Felibrigens praktiske Administration, og i sine sidste
Aar var han dens Præsident. De fleste af hans
Digte er samlede i Lis Oubreto (Smaadigte,
1860), deri bl. a. den ældste og kendteste lille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
