Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rovdyr - Rovereto - Rovetta, Girolamo - Rovfisk - Rovfluer - Rovfugle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saalegængere (f. Eks. Bjørnene), de fleste dog
Taagængere, men alle Slags Mellemformer
findes. Sanserne er fint udviklede, særlig Høre-
og Lugteevnen. Hjernen stor og veludviklet.
Hudkirtler, der afsondrer modbydeligt
stinkende Vædsker, er ikke ualmindelige, særlig omkr.
Gattet. Haarlaget er tæt og tykt, og bl. R.
findes de fleste af de kostbareste Pelsdyr. Maven
er stedse simpelt bygget, uden Underafdelinger.
Blindtarmen er aldrig stor og mangler ganske
f. Eks. hos Bjørnene. R.’s Jagtmaade er meget
forskellig; Hundene forfølger, ofte i lang Tid
og i Flok, deres Bytte, til dette udmattes;
Kattene sniger sig til Byttet og bemægtiger sig dette
i et Spring. Hovedføden er alle Slags
Hvirveldyr, men mange fortærer ogsaa i stort Omfang
lavere Dyr, særlig Insekter; andre, særlig de
bjørneagtige, lever i overvejende Grad af
Planteføde; en brasiliansk Hund (Canis jubatus)
lever mærkelig nok udelukkende af Frugter;
andre Former ernærer sig fortrinsvis af Aadsler,
saaledes Hyæner, mange Hunde o. a. De fleste
R. søger deres Føde om Natten og forlader
deres Bo ved Solnedgang. R. formerer sig ret
stærkt og faar oftest 4—6 Unger ad Gangen;
disse fødes ofte blinde og bliver længe i Boet
under Forældrenes Pasning; Placenta er
ringformet. — R. er udbredt omtr. over hele Jorden,
findes blot ikke i Australien og paa
Sydhavsøerne; som Ejendommeligheder ved R.’s
Udbredning kan anføres, at Bjørne mangler helt i
Afrika og paa Madagaskar, og i Sydamerika
findes kun 1 Art. Paa Madagaskar er
Desmerdyrene de eneste R.; Hyæner findes kun i den gamle
Verden. De største og mest glubende R. findes
i Nutiden i de varme Zoner, men i den seneste
tertiære Tid fandtes endnu mange meget store
R. ogsaa i Mellemeuropa, hvor deres Knogler
nu findes ret alm. i Knoglehulerne; disse
Hule-Løver, Hule-Leoparder, Hule-Hyæner,
Hule-Bjørne o. s. v. overgik endog langt deres
nulevende Slægtninge i Størrelse. R. falder i 3
Hovedgrupper nemlig 1) De hundeagtige R.
(Cynoidea), hvortil Hundenes Familie
(Canidæ) hører; 2) De bjørneagtige R.
(Arctoidea), hvortil hører 3 Familier, nemlig
Bjørnene (Ursidæ), Halvbjørnene
(Procyonidæ) og Maarerne (Mustilidæ); endelig
hører til 3) De katteagtige R. (Aeluroidea)
Kattefamilien (Felidæ), Hyænerne
(Hyænidæ og Protelidæ) og
Desmerdyrene (Viverridæ); se disse Familier.
R. Hg.
Rovereto, Roveredo, By i det
norditalienske Landskab Trentino, ligger et Stykke
Ø. for Adige i denne Flods frugtbare Dal, Val
Lagerina. (1921) 16000 Indb., der fraregnet 500
Tyskere er italiensk-talende. R. har et Par
gamle Kirker, et Par Klostre, et gammelt Slot,
der nu er Kaserne, samt et ital. Kollegium. R.
er Centrum for Tyrol’s Silkeavl og -industri og
tilvirker desuden Læder, Papir og Vin og
driver Handel med disse Varer samt med Kød og
Frugt. I Nærheden af R. ligger et Par bekendte
Landsbyer Sacco (ca. 2000 Indb.), der har et
Slot og er kendt som Dante’s Forvisningssted
1302, samt Isera (ca. 600 Indb.), der
producerer den udmærkede røde Isera-Vin. R. stod
1413—1510 under Venezia, men kom derefter til
Østerrig. — 1796 tabte Østerrigerne et Slag
ved R.
(H. P. S.). N. H. J.
Rovetta [ro’vet.a], Girolamo, ital.;. Forf.,
f. i Brescia 30. Septbr 1851, d. i Milano 8. Maj
1910. Han har skrevet en Række Romaner,
hvori han viser sig som en fin Skildrer af det
daglige Liv, en god realistisk Fortæller, hvis
Personer dog snarere er Typer end virkelige
individuelle Skikkelse. I hans Dramaer og
Komedier er det særlig den letløbende Dialog, man
maa beundre. Af hans Romaner kan nævnes:
Mater dolorosa (1882), Il processo Montegu
(1885), I Barbarò: le lacrime del prossimo (1888),
Il primo amante (1892), La baraonda (1894), La
Signorina, La moglie di Sua Eccelenza (1904).
Blandt Dramaerne kan fremhæves: La trilogia
di Dorina (1891), Romanticismo (1903), Il re
burlone (1905), Molière e sua moglie (1910).
E. M-r.
Rovfisk kaldes saadanne Fisk, der helt ell.
hovedsagelig lever af andre Fisk (sjældnere af
andre Hvirveldyr), hvorimod Fisk, der lever af
laverestaaende Dyr, ikke betegnes som Rovfisk.
I Litteraturen benævnes disse Fisk, hvad enten
de lever af Bundens, Svævets ell. Overfladens
Dyr, jævnlig (sammen med de faa planteædende
Fisk) Fredfisk i Modsætning til Rovfiskene.
C. V. O.
Rovfluer, se Asilidæ.
Rovfugle (Accipitres, Raptores, Raptatores)
(hertil farvetrykt Tavle) kaldes en Orden
af højt udviklede Fugle, der i det Ydre let
skilles fra alle andre Grupper ved deres korte,
stærke Næb, det hvælvede, med Vokshud
forsynede Overnæb, der med en Spids gaar ned
over Undernæbbet, og de stærkt krummede,
skarpe Kløer. Fødderne har 4 ret lange, kraftige
Tæer, af hvilke Bagtaaen sidder i Højde med
de andre. I indre Bygning kendetegnes de bl.
a. ved det brede Brystben, der ikke har dybere
Indsnit. De fleste R. er vel større Fugle, men
der findes Arter kun lidt større end en Spurv,
medens de største er Kæmperne blandt de
flyvende Landfugle. De lever oftest uselskabelig,
flokkes kun i Træktiden, bortset fra Gribbene.
Føden stammer udelukkende fra Dyreriget,
bestaar af levende Dyr eller Aadsler. Ungerne er
nøgne ved Fødslen, bliver i Reden, til de er
udvoksne. Tidligere deltes R. i Dag- og
Natrovfugle (Ugler), en Inddeling som nu er forladt af
de fleste, idet Uglerne udskilles som en særlig
Gruppe, nærmest beslægtede med Natravne
(Caprimulgidæ). Af de øvrige Grupper danner
Vestgribbene (Cathartidæ) en veladskilt,
ret lavt staaende, Familie, ligesom
Slangefalkene (Serpentariidæ) ogsaa er stærkt
afvigende. Tilbage bliver de to store
Familier Falke (Falconidæ) og Ørne
(Aqvilidæ), under hvilke alle andre R. kan
grupperes, idet Gribbene (Vulturidæ) regnes
som sidestillede eller som kun en Underfamilie
af Ørnene. — Af fossile R. er fundne en Del,
til Dels af Slægter, der ogsaa lever nutildags; de
ældste er fra de eocene Lag i England. (Litt.:
H. Kirke Swann, A monogr. of the birds
of prey [Lond. 1924], Suschkin, »Vergleich.
Osteologie der norm. Tagraubvogel« [Moskva
1905]).
O. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
