Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rovigno - Rovigo - Rovmaager - Rovnæb - Rovsing, Kristen - Rovsing, Niels Thorkild
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rovigno [ro’vinjo], By paa den sydvestlige
Kyst af Istrien, ved en Sidebane til Canfanaro i
Forbindelse med Jernbanelinien Trieste—Pola.
(1921) 15000 Indb. Byen har to Havne med
Skibsværfter. Betydeligt Sardelfiskeri,
Cementfabrikation og Udførsel af Vin og Oliven.
N. H. J.
Rovigo, 1) Prov. i Norditalien, begrænses
mod N. a Prov. Padova og Venezia, mod V. af
Verona og Mantova, mod S. af Ferrara og mod
Ø. af Adriaterhavet. 1771 km2 med (1921) 286683
Indb., ell. 162 paa 1 km2. R. ligger mellem
Adige’s og Po’s nedre Løb og er en lav
Alluvialslette, gennemskaaren af talrige Kanaler, der
ligesom selve Flodløbene indrammes af Diger.
I den vestlige Del er Jordbunden frugtbar; men
længere Ø. paa bliver den sumpet og usund, og
langs den 70 km lange Kyst træffer man det
Sumplandskab, der benævnes Polesine,
hvilken Betegnelse dog i videste Forstand gælder
hele Prov. Oversvømmelser indtræder af og til,
Inddigningen til Trods. Saaledes 1882, da Po’s
Vande overskyllede 30 Kommuner og
foraarsagede uhyre Tab. Den eneste Næringsvej af
Bet. er Agerbruget, og der dyrkes Hvede, Ris,
Majs, Hamp, Vin og Morbær. Kvægavlen spiller
en underordnet Rolle, og det samme gælder i
endnu højere Grad Industri og Handel. R.
gennemkrydses af et Par Jernveje, men mangler
Havne. Prov. deles i 8 Kredse. — 2) Prov.’s
Hovedstad R. ligger 60 km S. V. f. Venezia ved
Kanalen Naviglio Adigetto mellem Po og Adige.
(1921) 14700 Indb. R. har gamle Mure og
Taarne, et gammelt Citadel, Raadhus med
Malerisamling, Lyceum, Gymnasium, gejstligt
Seminarium samt Teater. Foruden Domkirken kan
fremhæves Kirken La Madonna del Soccorsa
med et smukt Klokketaarn. R. er Sædet for
Biskoppen af Adria. Af industriel Virksomhed
findes Garverier samt Tilvirkning af Læder og
Vokskerter.
(H. P. S.). C. A.
Rovmaager (Léstris), se Kjove.
Rovnæb kaldes den Næbform, som findes
særlig udpræget hos Rovfuglene, et kort, stærkt
Næb, hvor Overnæbbet er hvælvet og med en
Spids gaar ned over Undernæbbet. En noget
lignende Næbform findes hos andre vidt forsk.
Grupper, f. Eks. Tornskader (Laniidæ) og
Kjover (Lestris).
O. H.
Rovsing, Kristen, dansk Skolemand, f. 3.
Decbr 1812 i Mariager, d. 16. Jan. 1889 i Kbhvn.
Efter at have bestaaet Skole lærereksamen 1831
og teologisk Embedseksamen 1841 kastede han
sig over Studiet af Pædagogikken, samtidig med
at han var Lærer ved flere Skoler, især
»Borgerdydskolen i Kbhvn«, for hvilken han — efter
en pædagogisk Rejse i Tyskland og Schweiz —
1853 blev Bestyrer. R. overtog Skolen, der var
stærkt paa Retur, med 76 Elever; men 7 Aar
efter talte den 234 Elever; og det lykkedes ham
i det hele at bringe Skolen i høj Anseelse. 1868
overdrog han den til Jean Pio. Selv en dygtig
praktisk Lærer syslede R. stadig med den
teoretiske Side af Pædagogikken og nedlagde sine
Studier og Rejseiagttagelser i en Række Skrifter
og mindre Artikler i Tidsskrifter (»Det svenske
Folkeskolevæsen« [1872], »Fra et Besøg i
amerikanske Skoler« [1876], »Bidrag til praktisk
Pædagogik« [1876]). R. var Foregangsmand paa
Skolens Enemærker, idet han havde Blik for
»Enhedsskole«tanken, udtalte sig for
Indskrænkning af Religionsundervisningen i Skolen, for
Indførelse af en rationel Anskuelsesundervisning
og af Samfundslære, for Græskens
Indskrænkning til Fordel for Forfatterlæsning i
Oversættelser o. s. v., Opgaver, som en Menneskealder
senere delvis blev løste i den af ham antydede
Retning. R. var 1882—89 Eksaminator i
Pædagogik ved Skolelærereksamen. Om
Retskrivningsspørgsmaalet skrev han — ud fra forsk.
Synspunkter — fl. Afh. (senest »Konservative
Sprogbemærkninger« [1881]). Valgt i sin Fødeby sad
han 1849—52 i Folketinget.
(Fr. Th.). H. A. S.
Rovsing, Niels Thorkild, dansk Kirurg,
f. i Flensborg 26. April 1862; R. tog medicinsk
Eksamen 1885, blev Dr. med. 1889 (»Om
Blærebetændelsernes Ætiologi, Patogenese og
Behandling«) og Prof. i operativ Kirurgi 1899 efter
Konkurrence med Kr. Poulsen og J. Schou. Dette
Professorat overtoges 1904 af O. Bloch, og R.
blev da Prof. i klinisk Kirurgi og Overkirurg
ved Frederiks Hospital, Afd. C, og da dette
Hospital nedlagdes, overflyttede han til
Rigshospitalet, 1910. Her har R.’s Virksomhed bragt ham
frem i første Række blandt europæiske
Kirurger. R.’s første Arbejder beskæftiger sig ogsaa
med Antiseptik, saaledes Undersøgelserne
(sammen med G. Heilmann) over Jodoformen, der
vistes at være et ikke-sterilt Stof og at kunne
give Anledning til Forgiftninger. De Studier, R.
havde paabegyndt med Doktordisputatsen,
fortsatte han, idet han navnlig arbejdede paa
bakteriologisk Basis, og det lykkedes ham at
uddifferentiere Pyeliterne og de primære
Nyresygdomme (Tuberkulosen, Nyresten, Nyresvulster
og Nefriter) fra de sekundære. Senere udvidede
R. sit Omraade til at omfatte alle Underlivets
kir. Sygdomme, og navnlig Galdestensdannelsen
gjorde han gentagne Gange til Genstand for
indgaaende Undersøgelser. Ogsaa Nedsynkningen
af Underlivsorganerne behandlede han flere
Gange i Tale og i Skrift, indførte ved Operation
at hefte de nedsunkne Organer paa Plads og
kom derved ind i en heftig Polemik ikke blot
med andre Kirurger, men især med de interne
Medicinere. Diagnosen af Ventriklens Sygdomme
lettede han ved Indførelsen af Gastrodiaskopet.
Som Operatør er R. dristig og behændig, og
navnlig hans plastiske Operationer (f. Eks. ved
ectopia vesicæ) har vakt stor Opmærksomhed.
Til disse kan regnes Anlæggelse af et udvendigt
Spiserør ved Kræft i dette Organ. — En særlig
Side af R.’s Virksomhed har været vendt mod
Studenterlivet; han blev Medlem af
Konsistorium 1911, var Rektor 1919—20, og paa hans
Initiativ oprettedes en Studenterregens, i
hvilken 110 Studenter mod ringe Betaling ydes
Husrum etc. — Udlandet har paa forsk. Vis
hædret R.; han er Æresdoktor i Groningen 1914, og
Æresmedlem af talrige udenlandske Selskaber.
Han kaldtes 1908 til Newcastle for at holde
Foredrag om Uro-genitaltuberkulose, 1912 til
Amerika (Gastroptose, Gastro-duodenoskopi) og
1924 til Paris (Galdestensoperationer). Ogsaa for
de nordiske Kirurgkongresser har R. haft stor
Bet. R.’s litterære Ydelser er talrige og
udmærker sig ved en elegant Stil. Han skrev: Kliniske
og eksperimentelle Studier over Urinorganernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
