Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rudelbach, Andreas Gottlob - Rudenschöld - Ruder - Rudera - Rudestokke - Rudiment
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vel ogsaa for hans skarpe Pen og bestemte
Optræden. En kort Tid holdt R. Forelæsninger ved
Univ., men 1848 modtog han Kaldelsen til
Sognepræst i Slagelse, og i dette Embede virkede
han til sin Død. R. hørte uimodsigelig til sin
Tids lærdeste Teologer, og han syntes opr.
kaldet til at skulle spille en afgørende Rolle i den
lutherske Kirke paa en Tid, da Rationalisme
truede med at kue alle Livsspirer, men der
kom noget tragisk over ham. Han vandt hurtig
Terrain, men han tabte det igen, og det
skyldtes i første Række hans egen Stivhed og
Ubevægelighed. I den lutherske Ortodoksi finder
han Evangeliets Sandheder fremstillede paa
fyldestgørende Maade, dér er Luther’s Tanker
tænkte til Ende, og videre behøver man ikke at
gaa. Tillige skrev R. — i hvert Fald i sine
danske Værker — tungt og ubehjælpsomt.
Alligevel er der ypperlige Enkeltheder i hans nu
næslen glemte store litterære Produktion. Hans
Hovedværk er »Reformation, Lutherthum und
Union« (1839), og dernæst maa nævnes »Über die
Bedeutung des apostolischen Symbolums« (1844),
»Kristelig Biografi« (1846), »Kristendom og
Nationalitet« (1847), »Den evangeliske
Kirkeforfatnings Oprindelse og Princip« (1849), »Om
Sognebaandet og om Ordinationens Væsen og
Betydning« (1852) og »Om Salmelitteraturen og
Salmebogssagen« (1856). (Litt.: R. har selv skildret
en Del af sit Liv og sin Tid i sine »Confessionen«,
hvis første Del kom i »Zeitschrift für lutherische
Theologie und Kirche« [1861—62], og hvis
Fortsættelse er gengivet i »Neue kirchliche
Zeitschrift« [1902]; C. R. Kaiser, »A. G. R.«
[1892]).
A. Th. J.
Rudenschöld [’ru.dən∫öld], sv. adelig Slægt,
stammede fra Gaarden Rud i Värmland. Den
første kendte Stamfader, en Bondes Sønnesøn,
Torsten Rudéen, blev Biskop, til sidst i
Linköping, og døde 1729; hans Børn adledes
under Navnet R.; hans Broder var bleven adlet
under Navnet Rudenhjelm. Nedennævnte Karl
R. blev 1740 Friherre, og hans Slægt lever
endnu: han var 1770 ogsaa bleven Greve, men tog
ej Introduktion paa Ridderhuset for denne
Værdighed. Den eneste adelige Gren uddøde paa
Mandssiden 1793 og paa Kvindesiden 1844.
Karl R. (1698—1783) studerede i Upsala
1713—19, tog 1722 Eksamen for Indtrædelse i
Kancelliet, var 1729 Sekretær hos General
Zülich i en Ambassade til Polen, 1733—34 sv.
Afsending i Polen, 1738 Medlem af det hemmelige
Udvalg, i hvilken Egenskab han dog hævede sin
Røst mod det herskende Partiuvæsen, var fra
1739 Afsending i Berlin og kom i høj Gunst hos
Preussen’s Konge Frederik II, var under Krigen
1741—42 den sv. Regerings Redskab ved
Forsøget paa at danne en Konføderation i Polen
mod Rusland, begærede som sv. Afsending
Lovisa Ulrika’s Haand for Adolf Fredrik, blev 1747
Statssekretær i Udenrigsministeriet, var 1751
atter Medlem af det hemmelige Udvalg, blev
1758 Præsident i Kommercekollegiet og 1761
Rigsraad, efter at han ogsaa paa den 1760
begyndende Rigsdag var kommen ind i det
hemmelige Udvalg. R. havde paa sin politiske Bane
hele Tiden hørt til Hattepartiet, men holdt sig
fjern fra den yderligga aende Partipolitik og
havde ved sit Giftermaal med den fremragende Hue
Rigsraad Bielke’s Datter Forbindelse med
Huepartiet. Han er bleven karakteriseret som en
af hele Frihedstidens reneste og ædleste
Karakterer. Som Rigsraad arbejdede han 1765
navnlig mod Forbundet med England, men blev ved
den nu stedfindende Partiomvæltning 1766 tillige
med andre Rigsraader afskediget; han nød siden
en fr. Pension af 15000 Livres aarlig og indbødes
af Frederik II af Preussen til at tilbringe sin
Alderdom hos ham. Da Hattene 1769 atter kom
til Magten, kom R. paa ny ind i Raadet, men
blev ved den sidste Partiomvæltning under
Frihedstiden 1772 atter afskediget. 1771 blev R.
Kansler for Upsala Univ. Han var ogsaa
Medlem af Videnskabernes Akademi og Præses der.
R. dyrkede i yngre Aar Digtekunsten. Han var
fremragende som Taler og Prosaforfatter;
særlig skal nævnes hans: »Tal om svenska språkets
art och nuvarande bruk« (1772).
Hans Datter Magdalena Charlotta
(1766—1823) var fra 1783 Hofdame hos Gustaf
III’s Søster, Prinsesse Sofia Albertina. M. R.,
som var smuk, begavet og aandrig, men tillige
letsindig, er bleven mest bekendt ved sin
Kærlighedsforbindelse med G. M. Armfelt og ved de
Ulykker, der som en Følge af denne hjemsøgte
hende. Ikke længe efter Armfelt’s Giftermaal
1785 var denne Forbindelse begyndt, og to i
Hemmelighed fødte Børn var Frugten deraf. P.
Gr. a. sin Brevveksling med Armfelt under
dennes Ophold som sv. Minister i Napoli blev M.
R. i Decbr 1793 fængslet som delagtig i
Armfelt’s og andres saakaldte Landsforræderi; til
den Haardhed, hvormed hun behandledes,
bidrog uden Tvivl den Omstændighed, at hun med
Stolthed forsmaaede Hertugregentens (Karl
XIII’s) Kærlighedstilbud. M. R. blev dømt til
Døden efter forinden at have staaet ved
Skampælen, og ihvorvel Hertugregenten formildede
Dødsdommen til Indespærring i Spindehuset, lod
han hende undergaa den beskæmmende Slaaen
ved Skampælen. En Del mellem hende og
Armfelt vekslede intime Breve lod man trykke; flere
af disse var imidlertid iflg. Armfelt’s Udsagn
forfalskede. M. R. frigaves i Juni 1796 og fik en
Ejendom paa Gottland; hun kompromitterede sig
desværre kort efter ved en
Kærlighedsforbindelse med en Tjener, med hvem hun en kort Tid
levede sammen. Hun opholdt sig 1801—13
udenlands. M. R. har skrevet to Selvbiografier;
den ene er trykt i Ridderstad: »Gömdt är icke
glömdt«; den anden er utrykt. (Litt.:
Tegnér: »Gustaf Mauritz Armfelt«; Brissman,
»Sveriges inre styrelse under Gustaf IV Adolf’s
formyndareregering«).
(A. S.). G. C.
Ruder, Hinke Ruder, Børneleg. Man
tegner ell. ridser paa Jorden en Firkant, og deler
den ved Hjælp af rette Linier i ni Felter,
Ruder. Derefter kappes man om at hinke en Sten,
en Hinkesten, fra Rum til Rum. Se Paradis.
Fr. K.
Rudera (lat.), Levninger, Rester, Ruiner.
Rudestokke, se Rudeknust.
Rudiment (lat. rudiméntum), Begyndelse,
første Forsøg. R. benyttes især efter den
naturvidenskabelige Terminologi om uudviklede
Organer, »Ansats«, der ikke er bleven til noget,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
