Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rudiment - rudimentære Organer - Rudini, Antonio Starrabba, Marchese di - Rudister - Rudkjøbing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
o. l. Deraf rudimentær, uudviklet. Smlg.
rudimentære Organer.
rudimentære Organer er Organer, som
ikke synes at have nogen som helst Bet. for
vedk. Organisme. Eksempler herpaa er
Baglemmerne og Resterne af Bækkenpartiet hos
Bardehvalerne, Vingerne hos Kiwierne og andre
Strudsfugle, Mælkekirtlerne hos
Pattedyrhannerne, o. m. a. Den største Del af de r. O.
opfattes nu som Organer, der vel ikke for
Øjeblikket spiller nogen Rolle for Organismen, men
som har været af Bet. for tidligere levende, nu
uddøde Skabninger; disse Organer er da i
Tidens Løb p. Gr. a. Tilpasning til anden Levevis
gaaet ud af Brug og er som Følge deraf blevne
reducerede.
De r. O., som kun er rudimentære hos det
ene Køn, men altid vel udviklede hos det andet
(Mælkekirtlerne), menes gennem Arv at være
overførte fra det ene Køn til det andet.
C. W.-L.
Rudini, Antonio Starrabba, Marchese di,
ital. Statsmand (1839—1908), var f. i Palermo af
en gl. siciliansk Adelsslægt. Han var 1866
Borgmester i sin Fødeby og undertvang her med
Kraft et klerikalt Oprørsforsøg; til Løn blev han
Præfekt, forflyttedes 1868 til Napoli og var
Oktbr 1869 en Maaneds Tid Indenrigsminister
under Menabrea. Fra 1870 indtil sin Død havde
han Sæde i Deputeretkammeret og var her
Grundlægger og Fører for et nyt Højreparti.
Plan medvirkede væsentlig til Crispi’s Fald Jan.
1891 og blev derefter Første- og
Udenrigsminister indtil Maj 1893 samt paa ny
Marts 1896—Juni 1898. Første Gang skyndte han sig at forny
Tremagtsforbundet, dog uden nogen Udæskning
mod Frankrig, samt ønskede at opnaa Ligevægt
i Statshusholdningen ved Indskrænkning af
Hærudgifterne. Anden Gang sluttede han Fred med
Abessinien og tog sig med Varme af Kreta’s
Frihedssag. Derimod undertrykkede han med
stor Strenghed de Uroligheder, som de høje
Brødpriser fremkaldte paa Sicilien og andre
Steder, dog uden at kunne gennemføre
saadanne Reformer, som kunde forbedre Forholdene
for Fremtiden. Efter sin Afgang som Minister
øvede han ingen politisk Indflydelse.
E. E.
Rudister, d. s. s. Hippuriter.
Rudkjøbing, Købstad paa Langeland, Nørre
Herred, ligger under 54° 56,2′ n. Br. og 1° 52,0′
v. L. for Kbhvn (regnet for Kirken) ved Store
Bælt omtr. midt paa Øens Vestkyst paa et
temmelig fladt Terrain (højeste Punkt henved 12
m), c. 15 km S. S. Ø. f. Svendborg. Paa et Areal
af 294 ha (Købstadgrund og Markjorder) havde
den 1. Febr 1921 823 Gaarde og Huse med 4138
Indb. (1911: 3766, 1901: 3462, 1850: 2333, 1801:
1141). Ang. Byens Udstrækning, Form, Gadenet
og Beliggenhed af de vigtigste Lokaliteter
henvises til Kortskitsen, kun skal bemærkes, at
Hovedaaren gaar fra Havnen gennem Brogade over
Torvene og videre ad Østergade til Landevejene
mod Ø. og S. samt ad Nørregade til
Lohalsvejen. Ialt er der 20 Gader og Stræder samt
2 Torve.
Af meget gamle Huse er der ingen. Derimod
lindes ikke faa smukke Bindingsværksbygninger
fra sidste Halvdel af 18. Aarh.
Af offentlige o. a. Bygninger, samt
Institutioner skal nævnes: Kirken, en senromansk
Murstensbygning, som efter tidligere uheldige
Restaureringer 1896 saa vidt muligt blev ført
tilbage til sin opr. Stil (Arkitekt H. F. J. Estrup).
Metodistkirken (Skt. Peders), opført 1896;
Baptistkapellet »Ebeneser«, opført 1892;
Missionshuset »Bethesda« (1909); K. F. U. M.’s Bygning
(1915). Raad-, Ting- og Arresthuset, opført 1845,
har Retslokale,
Byraadssal, Borgmester-,
Kæmner- og Politikontorer m.
m. og ejes af Amt og By
i Forening; det
kommunale Skolevæsens to
Skoler: »Borgerskolen«,
opført 1835 og sidst
restaureret 1922 og
»Kommuneskolen«: (opført 1920—21)
med Grundskole samt
Mellem- og Realskole; Teknisk
Skole (1878),
Handelsskolen, Langelands
Folkehøjskole (paa Markjorderne),
aabnet 1907; Langelands Mus. med stor forhist.
Samling; Jernbanestationen, en monumental
Bygning, opført 1911 (Arkitekt Helge B. Møller);
Posthuset, Telegrafstationen og Toldboden.
Endvidere: Gasværket, anlagt 1894 og udvidet 1909;
Elektricitetsværket, anlagt 1910 og senere
udvidet, ejes nu af Byen og Oplandet og forsyner
hele Øen med Elektricitet; Vandværket, anlagt
1907; Kødkontrolstationen (1905); By- og
Amtssygehuset, opført 1859, senere udvidet, nu 63
Senge; Epidemihuset, Fattiggaarden og
Fattighuset. Af milde Stiftelser: Den Mehl’ske
Stiftelse, oprettet 1807; Stiftelsen af 25. Juli 1851,
de Glad’ske Legatboliger (1873); Enkemadam
Schmidts Legater, oprettet 1874 (alle de nævnte
med Friboliger) og R. Asyl for Smaabørn,
oprettet 1885 for c. 40 Børn. Af Mindesmærker:
Broncestatue af H. C. Ørsted paa Gaasetorvet,
afsløret 1920; Mindestøtte for Brødrene H. C. og
A. S. Ørsted (f. paa R. Apotek) i Ørstedsparken,
rejst 1879; s. St. Mindestøtte for Borgmester
Sager. Lystanlægget Ørstedsparken (1,8 ha) ejes
af Asylet og er skænket af nævnte Borgmester;
ved Parken ligger Borgerforeningens
»Ørstedspavillon« med Foreningslokaler og Teater.
Af Befolkningen beskæftiges 37 % ved
Haandværk og Industri, 23 % ved Handel o. l.;
herefter kommer Erhvervsgrupperne: Transport,
Tyende og immateriel Virksomhed med hver
8—9 % og Fiskere med c. 4 %.
Af Fabrikker og industrielle Anlæg skal
nævnes: Motorfabrikken »Danmark«, grundlagt 1845
som Jernstøberi og Maskinfabrik; Nørrebro
Maskinfabrik, Konservesfabrikken »Langeland«
(1917); R. Teglværk, Skibsværftet (1913), to
Hvidtølsbryggerier og en Bindegarnsfabrik. Der
findes fl. store Handelsforretninger som
»Ølandenes Frøkontor«, »Langelands
Frøavlskompagni«, Korn-, Foderstof- og
Kunstgødningsforretninger; endvidere er der Apotek og fl. Hoteller.
Havnen bestaar af to Bassiner (den gamle og
den nye Havn), i alt c. 19000 m2 med c. 800 m
Bolværk og 4,4—5 m Dybde; desuden en Baade-
og Fiskerihavn N.Ø. for den egl. Indtil
Begyndelsen af 19. Aarh. var der kun en Skibsbro,
 |
| Rudkjøbing Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
