Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rudorff, Ernst - Rudra - Rudskalle - Rue - Rueda, Salvador - Rueil - Ruelle - Ruellia - Ruet, Francisco de Paula
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rudorff, Ernst, tysk Musiker (1840—1916),
talte i Leipzig Moscheles og M. Hauptmann bl.
sine Lærere; 1869 blev han ansat ved Berlins
»Kgl. Hochschule für Musik«, bl. hvis
Lærerkræfter R. efterhaanden kom til at indtage en
mere fremskudt Plads. I et Aarti ledede han
derhos den »Stern’ske Sangforening«. Som
Komponist af konservativ Retning skrev R. nogle
Symfonier, Ouverturer, Kor- og Klaverstykker
samt Sange; han har udg. revideret Udg. af
Mozart’s Klaver-Koncerter og -Sonater, af
Weber’s »Euryanthe« o. a. m. R.’s Brevveksling
med J. Joachim udkom 1912 i 3 Bd; hans
Brevveksling med Brahms 1907.
W. B.
Rudra, Stormguden i den ind. Mytologi.
Navnet R. betyder »brølende«, »skrækindgydende«
(ell. efter andre »den røde«, »straalende«). I
Veda’erne er han særlig knyttet til Agni og
Indra, af hvem han maaske kun er en særlig
Form; han er Fader til Stormguderne:
Maruterne ell. Rudra’erne (jfr Gana’er), i Spidsen
for hvilke han med skrækkelige Vaaben i Haand
farer frem af Bjergkløfter med Torden og
Regnskyl; han paakaldes for at afværge Ulykker,
der fremkaldes ved Uvejr, Lynnedslag ell.
Sygdom, navnlig til Beskyttelse for Kvæget. I den
senere Mytologi er han fuldstændig identificeret
med Çiva (s. d., hvor nærmere Detailler maa
søges); jfr Muir, Original Sanskrit Texts, Bd
IV; P. Wurm, »Geschichte der indischen
Religion« (1874), V. Fausböll, Indian Mythologi
(1902) samt den udførlige Monografi af Ernst
Arbman, »R. Untersuchungen zum
altindischen Glauben und Kultus« (Upsala 1922).
D. A.
Rudskalle, se Skalle.
Rue [ry], By i det nordøstlige Frankrig,
Dept Somme, ved Kystfloden Maye, Hovedby i
Landdistriktet Marquenterre, NV. f. Abbeville.
3000 Indb. R. har i et Vagttaarn fra 14. Aarh.
og et med Skulpturarbejder rigt forsynet gotisk
Kapel (St Esprit) fra 13.—14. Aarh. smukke
Mindesmærker om sin fordums Velmagt. Byen har
Handel med Kvæg. Sukkerfabrik.
(M. Kr.). E. St.
Rueda [’rwæða], Salvador, sp. Digter, f.
1857 i Prov. Malaga. Ligesom Arturo Reyes
er han født i ringe Kaar, blev tidlig
forældreløs, fik ingen Undervisning som Dreng og
maatte, efter at være kommet fra sin Bondeby ind
til Malaga, ernære sig, som han bedst kunde,
til sidst i en Forretning som Kommis.
Imidlertid brød hans poetiske Talent frem, og den
ansete Digter Nunez de Arce tog sig af ham
og hjalp ham frem til et omend tarveligt
Udkomme i Madrid. Efter nogle Aars Virksomhed
som Journalist fik han en Ansættelse ved
Universitetsbiblioteket i Hovedstaden. Den afgjort
talentfulde, men noget uegale Digter samlede i
en Aarrække en Skare unge Beundrere om sig
ved sine udpræget koloristiske Vers (man har
sammenstillet ham med Th. Gautier), hvori
Andalusiens Sol synes at gløde. Mellem R. og den
berømte sp.-amer. Poet Rubén Dario var der
Venskabsforhold; han havde indført denne i den
sp. Litt., og Dario kom til at afløse ham som
Forbillede for en ny Skole. Fra omtr. 1906 har
R.’s Digtning antaget mere beherskede Former
end tidligere, og det er navnlig i nogle enkelte
dram. Arbejder, at dette fremtræder. Som
Lyriker har han bl. a. udsendt Simfonia del año
(1888), Himno a la carne (1890), Cantos de la
vendimia (1891), En tropel, cantos españoles
(1892, 1903). Men ogsaa en Række
Prosaskrifter, navnlig mindre Fortællinger og Skildringer,
skyldes R. Her kan nævnes: El Patio andaluz
(1886), El Cielo alegre (1887), Bajo la parra
(1887), Granada y Sevilla (1890), Tanda de
valses (1891), Fortællingerne La Reja (1890), La
Gitana (1892) m. fl. Hans Forfatterskab er
meget omfattende ogsaa paa dette Omraade.
Endelig et Par dram. Arbejder: La Musa (Buenos
Aires 1901), La Guitarra, Vaso de rocio (1908).
E. G.
Rueil [ryæ.j], By i det nordlige Frankrig,
Dept Seine-et-Oise, ligger paa Vestskraaningen
af Mont Valérien, ved Vestbanen, V. f. Paris,
13200 Indb. R. har en i Renaissancestil
ombygget Kirke med et smukt Kor, der er et Værk
af Baccio d’Agnolo (15. Aarh.). I Kirken findes
Gravmæler over Kejserinde Josephine (af
Cartellier) og hendes Datter Hortense (af
Bartolini). Byen har et nyt Raadhus, Stenbrud,
Fabrikation af virkede Varer og Stivelse. 1 km
SV. f. R. ligger Slottet Malmaison, bygget
af Josephine Bonaparte, som efter sin Skilsmisse
trak sig tilbage hertil og døde her 1814.
26. Apr. 1925 afsløredes i R. et Monument for
Danske Frivillige i Verdenskrigen, udført af
Stefan Sinding.
(M. Kr.). E. St.
Ruelle [ry’æl], By i det vestlige Frankrig,
Dept Charente, NØ. f. Angoulême, ved Floden
Touvre, 4000 Indb. Her findes Marinens
Kanonstøberier.
E. St.
Ruellia L., Slægt af Acanthaceæ, Urter ell.
Buske af meget forsk. Ydre, med hele Blade
og store Blomster, der sidder enkeltvis ell. i
Kvaster og har en livlig farvet og skæv Krone,
hvis Flige er afrundede og alle ens, eller af
hvilke de bageste er sammenvoksede og da lidt
mindre. De forreste Støvdragere er længere
end de øvrige. Frugten er en Kapsel; ved
Modenheden slynges de talrige Frø ud ved Hjælp
af Frøstrengene, der selv bliver staaende
tilbage. 200 Arter, mest tropiske. Flere dyrkes i
Væksthuse som Prydplanter.
A. M.
R. macrantha Marl., Brasilien, har store,
tragtformede Blomster, udvendig karminrøde,
indvendig hvide med rosa Striber. R. Makoyana
hort., smukke karminrøde Blomster og
mørkegrønne Blade med sølvgraa Midtribbe. Begge
blomstrer Novbr—Decbr. De formeres ved
Stiklinger om Foraaret og dyrkes i en let nærende
Jord med rigelig Vanding om Sommeren,
sparsom om Vinteren og helst lidt Undervarme i
Sommertiden; de dyrkes bedst i enaarig Kultur.
(L. H.). P. F.
Ruet [rwæt], Francisco de Paula, sp.
evangelisk Gejstlig, f. 28. Oktbr 1826 i
Barcelona, d. 18. Novbr 1878 i Madrid, blev i sin
Ungdom under et Ophold i Italien paavirket i
evangelisk Retning af Valdenserne, og 1855
begyndte han at prædike Evangeliet i sin Fødeby.
Han blev kastet i Fængsel og tilbragte 7
Maaneder der, ja de Romersk-katolske tænkte
endog paa at brænde ham som Kætter. Tanken
turde man dog ikke realisere, men man
landsforviste ham. Han drog til Gibraltar og prædikede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
