Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 484 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rug

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rug (Secale L.), Græsslægt af Byggruppen
med et normalt toblomstret, hos Kulturformerne
stundom treblomstret Smaaaks i hvert Akseled.
Yderavnerne er smalt lancetformede;
Inderavnerne bredere og i det hele større, køldannede.
Kornene omsluttes løst af Avnerne (er »nøgne«
i Modsætning til de fleste Former af Byg og
Havre, der er »avnklædte«). Hos de vilde Arter
er Aksen skør og falder ved Modningen ledvis
fra hinanden; de dyrkede Former har sejg
Akse. Der opstilles 2 Arter: S. fragile Bieberst.
med langstakkede Yderavner; etaarig; angives
som vildtvoksende paa Ungarns og Sydruslands
Sandstepper. S. montane Guss. har sylspidsede
Yderavner og stakbærende Inderavner;
fleraarig; angives at vokse vildt i Bjergene rundt
om Middelhavet. Denne Art anses for at være
Stamformen for Dyrket R. (S. cereale L.
Afb., se 14. Bd, Fig. 2 paa Tavle I, »Kornarter«),
der navnlig adskiller sig fra hin formentlige
Stamform ved at være enaarig ell., for de fleste
Kulturformers Vedk., overvintrende enaarig og
ved at have sejg Akse. Den har udpræget
Fremmedbestøvning (Vindbestøvning), hvorfor den
bliver mangelfuldt befrugtet (daarligt »kernesat«
med »Spring« i Aksene), hvis der indtræder
ugunstige Vejrforhold (Regn, Storm, blikstille
Vejr) i Blomstringstiden, ell. hvis den p. Gr. a.
alt for yppig Vækst er »gaaet i Leje«, før
Bestøvningen har fundet Sted, og giver da for
lille Kerneudbytte. R. er Hovedbrødkorn i
Nordeuropa og delvis Mellem- og Østeuropa,
medens den i Vest- og Sydeuropa og de fleste
Egne i de fremmede Verdensdele spiller en
underordnet Rolle. En Sammenligning mellem
de med R. og Hvede dyrkede Arealer giver
(for 1923) flg. Resultat, udtrykt i 1000 ha:

	Rug	Hvede
Danmark	232	83
Norge	11	10
Sverige	352	147
Finland	236	13
Estland	157	21
Letland	267	26
Litauen	584	82
Rusland (ekskl. Polen) 1914	26900	25000
Polen	4645	1017
Tyskland	4367	1478
Schweiz	19	65
Holland	208	62
Belgien	226	138
Storbritannien	32	728
Irland	3	17
Frankrig	879	5527
Portugal	269	454
Spanien	729	4245
Italien	127	4676
Østerrig	373	192
Ungarn	668	1380
Tschekkoslovakiet	860	610
Grækenland	88	433
Rumænien	269	2690
Bulgarien	185	914
Serbien	160	1459
Forenede Stater (Amerika)	2087	23597
Argentina	128	6967
Kanada	586	9175
Japan	—	485

Aarsagen til denne Fordeling mellem R. og
Hvede er nærmest at søge i, at R. er mere
haardfør over for Vinterkulden og stiller
mindre Fordringer til Sommervarmen og til
Jordens naturlige Frugtbarhed end Hveden. Det er
i Hovedsagen de samme Faktorer, der
bestemmer Fordelingen af de to Kornarter i Danmark
saaledes, at der dyrkes forholdsvis megen
Hvede i Landets sydlige Egne og paa de
frugtbareste Jorder, men overvejende R. paa de lettere
Jorder og i de nordlige og vestlige Egne. I
Maribo Amt (Lolland og Falster) er saaledes kun
knap 5 % af Kornarealet begaaet med R., i
Ringkjøbing Amt 36 % og af Hjørring Amt 27 %. Af
R. forekommer en enaarig Kulturform,
Vaarrug, der saas om Foraaret og modnes samme
Sommer. Denne har tidligere været dyrket i
større Udstrækning, men findes nu sjældnere
og kun paa lette Sandjorder, hvor den
undertiden delvis træder i St f. Byg og Havre, der
stiller større Krav til Jordens Frugtbarhed. En
anden afvigende Form er Skt Hans-R., der
viser Tilbøjelighed til at blive fleraarig, idet
den, saaet i Forsommeren (ved Skt Hansdags
Tid), kan afgræsses ell. afhugges grøn i Løbet
af Sommeren og modnes i den paafølgende
Sommer. Denne dyrkes enkelte Steder,
nærmest som Grønfoderplanter. Mest udbredt er
den alm. Vinterrug, der saas i Efteraaret
(alm. i Septbr Maaned) og modnes i den flg.
Sommer. Af denne opføres der et større Antal
»Sorter«, der dog paa enkelte Undtagelser nær
ligner hinanden saa nøje i Udseende, at de
næppe kan skelnes fra hinanden. De som
særegne »Varieteter« (af Körnicke) opførte
Former S. c. vulpinum med ræverøde Avner, S. c.
fuscum med mørkebrune Avner og S. c.
monstrosum med flerblomstrede Smaaaks er kun
lidet konstante og taber navnlig deres
Ejendommeligheder i Løbet af faa Aar, naar de
dyrkes i Nærheden af alm. R.
(Krydsbefrugtning). De dyrkede Rugsorter adskiller sig
navnlig fra hinanden i Henseende til Straaets
og Aksets Længde, Straaets Stivhed, Kernens
Størrelse, Farve og kem. Sammensætning
(noget forsk. Procentindhold af Æggehvide- og
Fedtstoffer) samt ved ulige stor Ydeevne. I
Danmark dyrkes f. T. fortrinsvis Petkus-R.
(en paa Godset Petkus i Brandenburg forædlet
Rugsort), der er forholdsvis stivstraaet, med
stor lys Kerne og god Ydeevne,
Brattingsborg-R., ofte med tvivlsom Ret kaldet
Bretagne-R. (udgaaet fra Herregaarden
Brattingsborg paa Samsø, vistnok stammende fra
gammel jysk Hederug), nøjsom og haardfør, men
tilbøjelig til at »gaa i Leje« paa gode Jorder,
hvorfor den kun dyrkes paa Sandjorder, med
lille, mørk Kerne, der egner sig fortrinligt som
Brødrug, og en forbedret Form heraf,
Borris-R. Desuden har ny Sorter fra de svenske
Forædlingsanstalter Svalöf og Weibullsholm i
den nyeste Tid faaet lidt Udbredelse. Saaningen
foretages lige fra Beg. af Septbr til Novbr.
Forsøg i Danmark over den bedste Saatid for R.
har vist, at den helst skal saas i Løbet af de
første 3 Uger af Septbr, desto tidligere, jo
lettere og jo mindre gødningskraftig Jorden er.
Udsædmængden er fra 150—200 kg pr ha.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>