Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rumjanzov - Rumkurver - Rumlepotte - Rummaal - Rummel, Franz - Rummelsburg - Rumohr, Karl Friedrich Ludwig Felix von - Rumohr, Theodor Vilhelm Kjerstrup - Rump, Christian Gotfred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kutschuk-Kainardschi (21. Juli 1774). Som Tak for hans
udmærkede Virksomhed overvældede Katharina
II ham med Æresbevisninger, idet hun gav ham
Tilnavnet Sadunoiskij (ɔ: Donau-Overskrideren),
udnævnte ham til Feltmarskal og skænkede ham
vidtstrakte Godser. Baade i Tsarkoje-Tselo og
i Petrograd rejstes der Obelisker til Minde om
ham, og da han var død (19. Decbr 1796),
udgav Sassonov en omfangsrig Skildring af
hans Liv (paa Russisk, Moskva 1803, I—IV);
senere behandledes det samme Emne af
Tschitschagov (paa Russisk, 1849).
3) Nikolaj Petrovitsch R., Greve
(1754—1826), Søn af foreg., tjente i sin
Ungdom som russ. Diplomat i Tyskland, var
Handelsminister og Direktør for Vej- og
Havnebygningsvæsenet 1802—07 og udnævntes sidstnævnte
Aar til Udenrigsminister, i hvilken Egenskab
han fulgte med Kejser Alexander I til
Kongressen i Erfurt (1808); Aaret efter afsluttede han
Freden i Frederikshamn (17. Septbr 1809),
hvorved Sverige afstod hele Finland til Rusland.
Han blev nu Rigskansler, men nedlagde 1812
dette Embede, da han ikke billigede Kejserens
Ønske om en Forandring i Ruslands Politik
over for Frankrig, og tilbragte Resten af sit
Liv (d. 15. Jan. 1826) som Privatmand. Med sin
store Interesse for videnskabelige
Undersøgelser af forsk. Art samlede han Materialer til
Ruslands Historie, skrev selv hist. Afh.,
udrustede paa egen Bekostning det Skib, hvormed
Otto v. Kotzebue foretog sin første
Jordomsejling (1815—18), og skænkede sit kostbare
Bibliotek, Mønt- og Mineraliekabinet til et Museum,
der bærer hans Navn (findes nu i Moskva). 1817
lod Alexander I Canova’s kolossale
Marmorstatue »Freden« opstille i Petrograd til Ære for
de tre R., »Fredsstifterne«.
(C. F.). H. J-n.
Rumkurver, se Kurver.
Rumlepotte, en Potte, Urtepotte, hvorover
der stramt er spændt en Blære, i hvis Midte
der er befæstet en tynd Pind, den tykke, hule
Ende af en Fjer e. l. Ved af gnide op og ned
ad denne Pind frembringes der en mærkelig
hul, rumlende Lyd. Potten benyttedes
Nytaarsaften, idet man da gik rundt til Naboer og
Genboer og rumlede med den. Skikken er
gammel her til Lands. Et Forbud mod den kendes
fra Kbhvn 1668. I Hertugdømmerne gik fattige
Børn med R. fra Hus til Hus ved visse
Højtider, Jul, Fastelavn, for at samle Gaver. (Litt.:
Troels-Lund, »Dagligt Liv i Norden«; K.
Knudsen, »Jysk Alm.«, Tillæg 1905;
»Rummelspött«, Weyden, »Köln am Rhein vor 50
Jahren« [Köln 1862]; »Rommelpot«, »Ons
Volksleven«, 6. Aarg. 1894).
Fr. K.
Rummaal i Modsætning til fast Maal spiller
en stor Rolle i Skovbruget, idet samme Vare
(Gavntræ) undertiden sælges i hele Stammer,
hvis Rumfang nøje udmaales, undertiden
sønderdelt (kløvet), saaledes at Rummeterens ydre
Maal (R.) er konstante, medens Indholdet af
fast Vedmasse kan svinge med Træstykkernes
Størrelse og Form.
C. V. P.
Rummel [’roməl], Franz, tysk
Klaverspiller, f. i London 11. Jan. 1853, d. i Berlin 3.
Maj 1901, Elev af L. Brassin, blev Lærer ved
Konservatoriet i Bryssel, senere ved Stern’s
Konservatorium i Berlin og foretog
Koncertrejser i Europa og Amerika (Kbhvn 1889).
S. L.
Rummelsburg [’roməlsbork], 1) By i preuss.
Prov. Pommern, Regeringsdistrikt Köslin, ved
Wippers Biflod Stüdnitz, 55 km SØ. f. Köslin,
har (1910) 5934 Indb., Uldspinderi og
Klædefabrikation. 2) R. ved Berlin dannede tidligere
med Godsdistriktet Boxhagen Kommunen
Boxhagen-R., der nu er indlemmet i Berlins
Forstad Lichtenberg.
(Joh. F.). O. K.
Rumohr [’ru.mo.r], Karl Friedrich
Ludwig Felix von, tysk Kunsthistoriker,
(1785—1843). Sin Barndom tilbragte R., der ved
sin Afstamning og sine Godsbesiddelser i
Lauenburg var dansk Undersaat, i Lübeck, sine
Studieaar i Göttingen, Heidelberg og Dresden.
Paa gentagne Rejser i Italien drev R. med stor
Iver kunsthistoriske Forskninger og nedlagde
disse i sine Værker: »Italienische Forschungen«
(3 Bd, Berlin 1827—31) og »Drei Reisen nach
Italien« (Leipzig 1833). Andre kunsthistoriske
Værker helligede han særlig Træsnittets og
Kobberstikkets Historie, paa det sidste Omraade
var han udmærket bevandret og stod sammen
med J. M. Thiele for det store Arbejde med
Ordningen at den kgl. Kobberstiksamling i
Kbhvn. Foruden Kunsthistorie dyrkede den
alsidige og aandfulde Mand Skønlitteraturen,
udgav Undersøgelser fra det national-økonomiske
Omraade og forsømte heller ikke mere
materielle Studier, hvad hans »Geist der Kochkunst«
(Stuttgart 1828) viser. (Litt.: H. W. Schulz,
»K. F. v. R., sein Leben u. seine Schriften«
[Leipzig 1844]).
(A. R.). A. Hk.
Rumohr, Theodor Vilhelm
Kjerstrup, dansk Romanforfatter, f. i Kbhvn 2.
Aug. 1807, d. smst. 15. Oktbr 1884. Efter at
have taget jur. Embedseksamen virkede R.
først en Tid som Journalist og derefter i forsk.
Kontorstillinger; 1853 blev han Herredsfoged i
Haderslev, men maatte 1864 forlade sit Embede
og begav sig til Kbhvn, hvor han kom til at
indtage en Plads som opvartende Kavaler og
Raadgiver hos Grevinde Danner, hvem han
ledsagede paa hendes Rejse til Palæstina. Sin
Forfattervirksomhed begyndte R. 1830 med et
episk Digt »Selvmorderen ell. Vandring gennem
Maanen og Jorden i det 33. Aarh.«; 1833 fulgte
Dramaet »Regner Lodbrog og hans Sønner«,
senere flere Digtsamlinger og Noveller. Det var
dog først, da han 1842 under Mærket P. P.,
som han beholdt til sine senere Arbejder, udgav
Romanen »Peter Tordenskjold«, at han vandt
det store Publikum for sig; Bogen oplevede
adskillige Oplag og er endnu meget søgt i Skole-
og Lejebiblioteker. Den næste Søroman, »Niels
Juel og hans Samtid« (1846), gjorde noget
mindre Lykke, men foreligger dog i fl. Oplag; 1850
kom »Grevens Fejde«, 1863 »Historiske Billeder
fra Christian den Fjerdes Tid«.
(S. M.).
Rump, Christian Gotfred, dansk
Landskabsmaler, f. i Hillerød 8. Decbr 1816, d.
smst. 25. Maj 1880. Sin første Vejledning i
Kunsten fik R. af en Tegnelærer i Helsingør;
16 Aar gl kom han ind paa Kunstakademiet,
fik noget senere Adgang til J. L. Lund’s
Malerskole og arbejdede flittig, men under meget
trange Kaar, paa at uddanne sig til Figurmaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>