Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 493 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rump, Christian Gotfred - Rump, Nicolai Reimer - Rumpeben - Rumpenheim - Rumperspektiv - Rumpparlamentet - rumskøds - Rumstørrelser - rum Sø - rum Vind

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hans først udstillede Arbejde, et Portræt 1836,
vakte ingen Opmærksomhed; det næste, »Anna
Colbjørnsen anholdes af de sv. Dragoner«, blev
haardt kritiseret, men vandt dog Høyen’s
Anerkendelse for
Inderlighed i
Følelsen.
1838—46 udstillede R.
vekselvis
Figurmalerier og
mindre
Landskaber; de
førstnævnte var
endnu dengang
Hovedsagen for
ham; 1839
købtes et lille
Genrebillede, »Middag paa
Landet« til Statens
Malerisamling;
1842 skænkede
Kongen hans
Altertavle
»Fremstillingen i Templet« til Grønholt
Kirke ved Hillerød. Ogsaa en Del
Portrætter malede han, adskillige af dem efter
Bestilling. 1846 udførte han sit første store
Landskabsbillede, »Udsigt over Funkevang og
Hestehaven ved Frederiksborg«, der blev købt af
Kongen; 1848 erhvervedes hans »Parti fra
Overdrevet ved Frederiksborg« til Statens Samling, og
Aaret efter tilkendtes Udstillingsmedaillen ham
for »Parti fra Himmelbjerget«. Fra nu af var
R. sikker paa, hvad Vej han fremtidig skulde
gaa; Figurmaleriet blev opgivet, og alle de
Studier, han udførte, fuldendtes i det Fri. Først og
fremmest var det sin Fødeegn, hvis Skønheder
han dyrkede; dog malede han ogsaa i
Østjylland og omkr. i Vendsyssel og uddannede sig
her til en Friluftsmaler af høj Rang; han gjorde
store Billeder færdige ude i Naturen, selv ved
Vintertid, og var den første danske Maler, der
arbejdede paa den Maade. 1851 solgte han igen
et Billede, »Skovparti, Motiv fra Præstevangen
ved Frederiksborg«, til Statens Samling, der
1854 endvidere erhvervede hans store
Hovedværk, »Aaen i Sæbygaard Skov«, og 1855 hans
»Parti af Skærgaarden ved Elleholm, i
Blekingen«. 1855—59 udstillede han kun svenske og
norske Landskaber efter gentagne Gange at have
foretaget Studierejser i disse Lande; 1857
rejste han med Akademiets Stipendium Syd paa
og opholdt sig et Aar i Italien, hvor han dog,
til Dels p. Gr. a. en forbigaaende Øjensvaghed,
fik forholdsvis lidet udført; rigt Udbytte havde
han af sine Studier i Galerierne, især af Claude
Lorrain’s Værker. Efter sin Hjemkomst malede
R. dels i Jylland, dels paa Sjælland, og udførte
bl. a. for Grev Moltke-Bregentved de Billeder,
»De fire Aarstider«, der fra 1864, da de var
udstillede paa Charlottenborg, er regnet for
hans ypperste Hovedværker.
(S. M.). P. J.

C. G. Rump.

Rump, Nicolai Reimer, dansk
Embedsmand og Politiker, f. i Hillerød 26. Juni 1834,
d. 16. Aug. 1900 i Holbæk. Han blev Student
1852 og cand. jur. 1859. Han var først ansat i
det slesvigske Ministerium, blev derefter 1866
Sorenskriver paa Færøerne og 1871 Byfoged i
Korsør. R. tog her som afgjort Højremand
livlig Del i de stedlige politiske Kampe og valgtes
1878 til Medlem af Landstinget; efter at han
ved Udnævnelse til Amtmand over Hjørring
Amt havde mistet Domicil i den
Landstingskreds, i hvilken han var valgt, udnævntes han
1894 til kongevalgt Landstingsmand. I
Landstinget gjorde hans betydelige Arbejdsevne sig
snart gældende, og han benyttedes som
Ordfører i en Række Udvalg, navnlig angaaende
Lovforslag vedrørende Trafikvæsenet og
justitsministerielle Sager. 1896 udnævntes han til
Justitsminister, men den udprægede Partistilling,
han som Landstingsmand havde indtaget,
skabte ham store Vanskeligheder for et Samarbejde
med Folketinget, og hans ministerielle
Virksomhed kom ikke til at bære betydelige
Frugter. Han gik fra Ministeriet Reedtz-Thott over
i det Hørring’ske Ministerium, men udtraadte
af dette Aug. 1899, hvorefter han udnævntes
til Amtmand over Holbæk Amt.
N. N.

Rumpeben, d. s. s. Haleben, se
Hvirvelsøjle.

Rumpenheim [’romp_ənha^im], Landsby i
Prov. Starkenburg (Hessen), Kreds Offenbach,
ved Main, kendt ved sit Slot (Landgrev
Frederik af Hessen’s).
O. K.

Rumperspektiv, se Homologi.

Rumpparlamentet døbte Folkevittigheden
den Rest af det lange Parlament (af Novbr
1640), som blev siddende sammen, efter at
Oberst Pride 6. Decbr 1648 havde udjaget alle
kongeligsindede Medlemmer. Det var nemlig
»den Del af Parlamentet, som sad«. R. blev
snart forhadt p. Gr. a. Vilkaarlighed og
Bestikkelighed. Cromwell jog det fra hinanden 20.
Apr. 1653. 1659 indkaldtes det igen, men
opløstes endelig af Monk Marts 1660. — S. N. fik
de tyske radikale Medlemmer, der efter
Sprængningen af Nationalforsamlingen i
Frankfurt holdt Møde i Stuttgart 5.—18. Juni 1848.
(J. L.).

rumskøds (Søv.). Al Sejlads, der ikke er
bidevind (s. d.), kaldes r., d. v. s., at Skibet
ligger fra 4—6 Streger fra Vinden, henholdsvis
for Gaffelsejlere og Raasejlere, og til Vinden
ret agter ind. Sidstnævnte Sejlads kaldes
plat Sejlads. R. Sejlads giver mere Fart
end bidevind, da Vindens Indfaldsvinkel bliver
større, og Sejlenes Retning mere tværs paa
Skibets Længderetning. Platsejladsen giver dog
ikke den største Fart, da de agterste Sejl tager
Vinden fra de forligere. Vinden et Par Streger
agten for tværs (c. 4 Streger rumt for en
Raasejler) giver som Regel den største Fart.
C. B-h.

Rumstørrelser (mat.) vil sige Punkter, rette
og krumme Linier, Flader og Legemer.
Chr. C.

rum Sø (Søv.), aaben Sø, frit Farvand.

rum Vind (Søv.), Medvind ɔ: en Vindretning,
der tillader Skibet at styre den Kurs, det skal
ligge for at naa frem i en bestemt Retning.
Vinden rummer ɔ: Vinden trækker sig
agterligere og bliver altsaa fordelagtigere for
Sejladsen. Det modsatte: at Vinden trækker sig
forligere (bliver spidsere) ɔ: ufordelagtigere
for Sejladsen, udtrykkes ved, at Vinden
skraller.
C. B-h.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>