Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rumvinkel - Rumvægt - Rumænerne - Rumænien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rumvinkel (mat.). To Planers R. er Vinklen
mellem to rette Linier, der ligger hver i sin af
Planerne og staar vinkelret paa Skæringslinien
i samme Punkt.
Chr. C.
Rumvægt, en Bestemmelse af Forholdet
mellem en Vares Maal (Rumfang) og Vægt, som
tjener til i visse Retninger at betegne Varens
Kvalitet (Kvalitetsvægt). Der angives særlig ved
Korn Vægtenheder for 1 Maalenhed, og R. for
Korn er for saa vidt en Kvalitetsbestemmelse,
som det om Kornvarer i Reglen gælder, at
Kvaliteten er desto bedre, jo højere Vægten er. De
R., hvorefter Kornvarers Kvalitet angives, er
forsk. paa de forsk. Pladser: 1) Metrisk
Kornvægt: Kilogram pr Hektoliter. Bruges i
Frankrig (undtagen Marseille), Belgien, Holland,
Schweiz, Italien, Spanien, Portugal, Østerrig,
Ungarn, Syd- og Vesttyskland. 2) Marseille
Kornvægt: Kilogram pr Charge (160 l):
Marseille, Algérie. 3) Engelsk Kornvægt: eng. Pund
pr Imperial Bushel (sjælden pr Quarter).
Bruges i Storbritannien o. a. St., hvor eng. Usance
er gældende i Kornhandelen (bl. a.
Donau-Landene). 4) Nordamerikansk Kornvægt: eng.
Pund pr amerikansk Bushel. (Forenede Stater,
Kanada. 5) Russisk Kornvægt: Pud ell. Pund pr
Tjetvert. 6) Hollandsk Kornvægt: hollandsk
Troy-Pund pr gl Amsterdam Zak. Bruges i
Danmark, Norge og Sverige, de nordtyske
Havnebyer og de russ. Østersøhavne. 7) Berlin
Kornvægt: Gram pr Liter. Berlin, Breslau o. s. v.
Forholdet mellem disse Angivelsesmaader ved
direkte Omregning af de paagældende
Størrelser kan ikke angives helt nøjagtigt, men er
tilnærmelsesvis saaledes: 59 kg pr hl = 80 kg pr
Charge = 40,1 lbs pr Imp.-Bushel = 38,8 pr
amerikansk B. = 256,3 russ. Pund pr Tjetvert
= 84,8 holl. Pund pr Zak = 500 g pr l.
Omvendt: 100 holl. Pund = 590 g pr l = 302,3
russ. Pund pr Tjetvert = 45,8 lbs pr amerikansk
Bushel = 47,3 lbs pr Imp.-B. = 94,4 kg pr
Charge = 59 kg pr hl. Ligeledes: 100 Pd. holl.
pr Zak = 164,1 dansk Pund pr dansk Tønde.
Se Kvalitetsvejning.
(N. J. B.). H. J. N.
Rumænerne udgør Befolkningen i
Kongeriget Rumænien. Desuden bor der R. i det
nordøstlige Serbien og nordvestlige Bulgarien
og spredt i det nordlige Bulgarien langs med
Donau (godt 200000). Den rum. Befolkning
danner et sammenhængende Hele uden om en
større magyarisk-tysk Sprogø i det østlige
Transsilvanien. Hist og her findes der mindre
Sprogøer af Magyarer, Tyskere ell. Slaver inden
for det rum. Omraade. Af de omboende Folk
kaldes R. Valakker. Selv kalder de sig
Români, ɔ: Romaner og gør Fordring paa
at nedstamme fra de Kolonister, som Trajan
sendte til disse Egne efter Erobringen af
Dacien. Denne Paastand, der stadig hævdes af
den rum. Videnskab, er dog temmelig sikkert
uholdbar (»det rumænske Spørgsmaal«). Den
rom. Historieskriver Eutropius fortæller, at
Trajan i Aaret 105 sendte Kolonister fra alle
Romerrigets Egne til Dacien, hvis mandlige
Befolkning var bleven udryddet i Krigen mod
Decebal. 274 opgiver Aurelian imidlertid
Landet, drager den rom. Befolkning bort og
nedsætter den i Møsien. I den flg. Tid, lige til 13.
Aarh., findes intet Steds omtalt, at der skulde
være en romansk Befolkning N. f. Donau. Det
er derimod sikkert, at alle Haande fremmede
Folkeslag, Hunner, Gepider, Slaver, Magyarer
og fl. andre, skiftevis havde Landet i
Besiddelse, medens held den nordlige Del af
Balkan-Halvøen S. f. Donau en lang Tid var ganske
romaniseret. Uden for Rumænien er man
derfor saa temmelig enig om at antage, at R. er
indvandrede S. fra. Hvis der trods alt har
holdt sig en romansk Befolkning N. f. Donau,
hvilken Antagelse naturligvis ikke kan
modbevises, maa den være gaaet fuldstændig op i
den S. fra indvandrede. Thi om end de
sparsomme historiske Efterretninger kan fortolkes
paa forsk. Maade, er det ganske sikkert, at det
rum. Sprog maa have udviklet sig i Kontakt
med det øvrige romanske Sprogomraade og
ikke isoleret i Karpatherne. Dette fremgaar af
en Rk. Overensstemmelser med det nu uddøde
Dalmatinske, der danner den naturlige
Overgang mellem Rumænsk og Italiensk, og som
vilde være blevet til et selvstændigt romansk
Sprog, hvis det ikke var blevet fortrængt af
Serbisk, men afgørende er navnlig en Række
markelige Overensstemmelser med Albanesisk,
især med dette Sprogs sydlige Dialekter, som
viser, at Rumænsk og Albanesisk en Tid lang
maa have udviklet sig i Fællesskab.
R. er altsaa Efterkommere af en
latinsktalende Befolkning, der har haft sit opr. Hjem
et Sted S. f. Donau. I Tidens Løb er forsk.
fremmede Elementer optagne, saa at den rum.
Nation ikke udgør nogen Enhed i etnografisk
Henseende. I tidligere Tid har rum. Stammer
vandret vidt omkring. Der findes saaledes Spor
af R. i Mähren og Galizien. Paa Halvøen Istrien
findes endnu i et Par Landsbyer R., der taler
en ejendommelig, med Italiensk og Slavisk
stærkt blandet Dialekt. Nærmere ved det opr.
Hjemsted findes to Stammer: den ene, de
saakaldte Meglenitter, bor i
Karadžova-Bjergene Nordvest for Saloniki (c. 14000),
den anden, der er langt betydeligere (c.
150000), bor helt nede i Pindus-Bjergene
mellem Epeiros og Thessalien, omgivet af
Grækere, samt spredt i Albanien, Epeiros og
Makedonien, særlig i og omkr. Byen Monastir.
De kalder sig selv Aromuner (aromâni).
(Litt.: Kr. Nyrop, »Romanske Mosaiker«
[Kbhvn 1885]; Roesler, »Rumänische
Studien« [1871]; Jung, »Römer und Romanen in
den Donauländern« [2. Udg., 1887]; Pič,
»Ueber die Abstammung der Rumänen«
[Leipzig 1880] [indeholder S. 1—19 videre
Litteraturangivelser]; Miklosich, »Ueber die
Wanderungen der Rumunen in den dalmatischen
Alpen und den Karpathen« [1879]; G.
Weigand, »Vlacho-Meglen« [Leipzig 1892];
samme, »Die Aromunen«, I—II [Leipzig 1894—95]).
K. S.
Rumænien, rum. România, Stat i det
sydøstlige Europa. Grænserne for den ny Stat
fastlagdes ved Traktaterne i Saint-Germain med
Østerrig, i Neuilly med Bulgarien og i Trianon
med Ungarn. England, Frankrig og Italien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
