Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 513 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rundsav ell. Cirkelsav - Rundschit Singh - Rundskrift - Rundskrivelse - Rundskue - Rundskulpe - Rundstaal - Rundstok - rundtakket - Rundtang - Rundtempel - Rundtraad - Rundtømmer - Rundtørn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Træets Forarbejdning, saaledes allerede til
Kantning af Bjælker (Fig. 1), hvor Stammen
paa en Vogn føres forbi Saven. Til Snedkerbrug
monteres R. under et Bord (Fig. 2), og
Arbejdsstykket føres forbi, støttet af et Anslag,
som kan indstilles paa forsk. Maade. Til
Afkortning af Ender anvendes en Svingsav, der
almindeligst er monteret som Hængesav
(Fig. 3). R. egner sig fortrinlig til at skære
Slidser og Tapper. Sættes Bladet
skævt paa Akslen, vælter Saven
sig i Snittet og tilvejebringer en
Not, hvis Bredde er lig hele
Skævheden; gøres Bladet
skaalformet, kan det udskære en
rund Bund af en Plade; det
samme kan opnaas ved at gøre
Bladet cylindrisk med Tænder
i den ene Ende (Krone- ell.
Cylindersav). Vil man
samtidig dele et Bræt fl. Gange,
f. Eks. ved Lægteskæring,
sætter man fl. Rundsavblade paa
samme Spindel
(Multiplekssav).

R. har nu ogsaa fundet Anvendelse i
Metalindustrien. Smaa R. kan nærmest opfattes som
Fræser; større R. har i længere Tid været
anvendte til at afskære de endnu glødende Ender
af Jernbaneskinner og andet Profiljern, naar
disse kom fra Valseværket; nu anvendes R.
mere og mere som Koldsav, saaledes ogsaa
ved Tildannelse af Panserplader. Selvfølgelig
arbejder R. meget langsommere i Metal, særlig
koldt Metal, end i Træ.
(F. W.). D. H. B.

Fig. 1.

Fig. 2.

Fig. 3.

Rundschit Singh, se Ranjit Singh.

Rundskrift, Art Skriveskrift, der ser
saaledes ud: . Den udføres med
særlig dertil indrettede Penne, hvis Spids er
afstumpet. I 16. Aarh. var den meget brugt i
Italien; ogsaa i Spanien har den været meget
anvendt, men især i Frankrig, hvor den har
været kaldt dels écriture ronde, dels écriture
financière. R. blev desuden i ikke ringe Grad
indført hos de germanske Nationer, ogsaa i
Norden, i 2. Halvdel af 19. Aarh. Den hører
sammen med den »latinske« Skrift.
E. G.

Rundskrivelse, se Cirkulære.

Rundskue, se Panorama.

Rundskulpe (Vogelia Med., Néslia Desv.),
Slægt af Korsblomstrede (Nødfrugtede) med en
enkelt Art Top blomstret R. (V. paniculata
[L.] Hornem., N. paniculata Desv.), en enaarig,
20—45 cm høj Plante med pilformet omfattende
og lancetdannede Stængelblade, smaa gule
Blomster i lange Klaser i stor Top og
kugleformede, haarde Skulper, der er uopspringende
og kun har eet Frø, altsaa er Nødder. Den
stammer fra SØ. Europa og optræder hist og
her i Danmark som Ukrudt i Sæden, mest i
sydøstlige Egne; sjælden i Norge.
A. M.

Rundstaal, valset Staal med cirkulært
Tværsnit.
E. Su.

Rundstok, Træstok med cirkulært Tværsnit.
R. bør være knastfri for ikke at knække og
fremstilles derfor ofte af Pitchpine.
E. Su.

rundtakket (bot.) kaldes en Bladplade, hvis
Rand er forsynet med korte, spidse Indsnit,
medens de derimellem liggende Fremragninger
er afrundede (se takket), f. Eks. Bladene af
Korsknap, Kabbeleje, Vandnavle.
(V. A. P.). A. M.

Rundtang, lille Tang, hvis Kæber er
dannede som afstumpede Kegler, bruges navnlig til
at bøje Metaltraad.
(F. W.). D. H. B.

Rundtempel, se Rotunde.

Rundtraad, Metaltraad med cirkulært
Tværsnit.
E. Su.

Rundtømmer kaldes de barkede ell.
afbarkede Stammer efter at være afgrenede og
afkortede. Stammeformen er tilnærmelsesvis en
Kegle, jo flere og sværere Sidegrene Træet
udsender, des mere aftager Tværsnittet opefter;
Træer, der kun har Grene i Toppen, nærmer sig
den cylindriske Form, hvis Fremkomst derfor
begunstiges, naar Træerne opvokser i Samling.
De mest cylindriske Stammer træffes hos
Ædelgran, derefter følger Rødgran, Dougiasie, Lærk,
Fyr og sluttelig Løvtræerne. Paa velformede,
danske Granstammer aftager Diameteren 1/2—1
cm pr løbende m (gennemsnitlig 0,7 cm), danske
Løvtræer er mere koniske, 0,6—3,9 cm
(gennemsnitlig ca. 1 cm), navnlig Egen. Tværmaalet
tages i Danmark midt paa Tømmeret og uden
Bark; det maa ikke være mindre end forlangt
og maa kun variere lidt og jævnt fra Rodende
til Topende. I Udlandet tages Tværmaalet ofte
i Topenden, særlig paa Savklodser. R. bruges
navnlig i Tilfælde, hvor Tømmeret ikke skal
forbindes med andet Træ, saaledes til
Funderingspæle, Bolværkers Bærepæle, Lednings- og
Skibsmaster, men kunde utvivlsomt anvendes
paa flere Omraader, hvor man nu gør Brug af
det dyrere, tildannede Tømmer. I Udlandet er
R. meget brugt som Stilladstræ, der i
Krydsningspunkterne bindes sammen, med Reb ell.
Kæder.
E. Su.

Rundtørn (Søv.), vikle et Tov een Gang op
om et Fastpunkt f. Eks. om en Pullert, et
Rundholt e. l. Bruges, naar Trækket i Tovet er for
stærkt, saa man har ondt ved at holde igen i
den halende Part af Tovet.
C. B-h.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>