Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Runer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
igen. Men Bagsidens Trylleformel, der har
samme Hovedhensigt, er endnu mere koncentreret.
Denne Formel kendes fra to andre Steder: en
Rimesten i Östergötland og en senislandsk Saga.
Særlig magtfuld ansaas f-Runen at være: den
hed, som vi ovenfor har set, Tyr og ansaas for
at være i særlig Grad knyttet til den gl. Krigs-
og Himmelgud. — I hist. Henseende er den
mindre Jellingesten (Jylland) en af de mærkeligste,
som findes i det hele taget. Den rejstes opr.
paa den sydligste af de to store Gravhøje paa
hver sin Side af Jellingekirke og bærer
Indskriften: . kurmR . kunukR . karþi . kubl . þusi
. aft . þurui . kunu . sina . tanmarkaR . but . ɔ:
»Kong Gorm gjorde dette Mindesmærke efter
sin Hustru Tyre, Danmarks Bod (Frelse)«.
Stenen stammer fra Tiden henimod 940. Omtr. 40
Aar senere rejste Gorm’s og Tyre’s Søn, Harald
Blaatand, midt imellem de to Gravhøje til
Minde om sine Forældre en Sten, der var rigt
prydet med Billeder, bl. a. den korsfæstede
Kristus. De to Gravhøje i Forbindelse med de
to Runestene udgør et af de stateligste
Oldtidsminder i Norden.
I denne Sammenhæng maa nævnes
Vedelspang-Stenene ved Hedeby (det gl Slesvig) fra
omkr. 950, der vidner om et sv. Dynasti i
Hedeby i en Del af 10. Aarh. Hedeby var paa
denne Tid Transitpladsen for Samfærdslen
mellem Vesteuropa og Skandinavien.
Mod Slutn. af 10. Aarh. — 980- og 990-erne —
slog Skikken at rejse Runemindesmærker over
afdøde Frænder og Venner rigtigt igennem i
Danmark. Endogsaa Skaane er nu med i
Udviklingen, men Bornholm er stadig udenfor. Det
er de genopblussende Vikingetogs Tid. Lige
siden det lykkedes Alfred den Store at fordrive
de danske Vikinger fra England i Slutn. af 9.
Aarh., begyndte i Vesteuropa en Periode med
forholdsvis Fred for de hærgende Nordboer.
Men omkr. 980 bryder Stormen atter løs, især
over England, som til sidst efter tre og et halvt
Aartiers til Tider voldsomme Kampe og en
uafbrudt Udsugen af Landets økonomiske og
moralske Kraft endelig definitivt erobres af den
danske Konge Knud den Store, Sven Tveskægs
Søn. De fleste af Danmarks Runestene tilhører
netop dette Tidsrum. De optræder endnu i
temmelig stort Antal til henimod Midten af
11. Aarh., men bliver derefter sjældne. De er
ikke, som man skulde vente, jævnt fordelte over
Landets gl Kulturegne, men paa en
karakteristisk Maade samlede omkr. visse Centrer. Paa
Øerne optræder de saaledes sparsomt: Laaland
har maaske i Forhold til sin Størrelse flest: 5.
Men i Jylland og Skaane findes det langt
overvejende Flertal. I Skaane er Runestenene
samlede omkr. Ystad og Egnen omkr. Lund op til
Landskrona. I Jylland findes Hovedmængden af
dem paa Østsiden omkr. Aarhus og fremfor
alt Randers og Egnen derfra op mod
Limfjorden. Blandt denne Tids Stene maa først og
fremmest nævnes Hällestad-Stenene i Skaane
fra omkr. 980—985, der ligesom Sjörup-Stenen
omtaler en dansk Høvding Toke, Søn af Kong
Gorm, der med Jomsvikingehøvdingen
Styrbjørn den Stærke deltog i dennes Tog til Upsala
mod hans Farbror, Svenskekongen Erik
Sejrsæl, men besejredes i det vidtberømte Slag paa
Fyrisval. Indskriften paa den større
Hällestad-Sten lyder:. <i>askil . sati . stin . þansi . ifti[R] .
tuka . kurms . sun . saR . hulan . trutin . saR .
flu . aigi . at . ub . . salum | satu . trik<i>aR .
iftiR . sin . bruþ < ur > stin . ą . biarki . stuþan .
runum . þiR . kurms . tuka . kiku . nistiR</i> ɔ:
»Eskil rejste denne Sten efter sin hulde Herre
Toke Gormsøn. Han flyede ikke ved Upsala.
Kæmper rejste
efter deres Broder
Sten, som paa Højen
staar med Runer;
de fulgte tæt
Toke Gormssøn«.
 |
| Fig. 15. Gørlev-Stenen (Sjælland). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
