Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Runer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»en meget god þiaghn«, ɔ: »(gift) Mand«, til
Forskel fra drængR ɔ: »ung Mand, Ungkarl«.
Den intime Forbindelse med England i dette
Tidsrum røber sig endogsaa i Runeskriftens
Udvikling. Med
Udgangspunkt
i den eng.
y-Rune, som opr. bestod af et u, hvori der var
indskrevet et i, altsaa [*], begyndte man i
Danmark i Slutn. af 10. Aarh. at forbedre det meget
mangelfulde Tegnsystem for Vokalerne. Ved at
anbringe et i Beg. aflangt Punkt i u-Runen og
midt paa i-Runen fik man Tegn for y og e.
Tillige dannede man efter samme Princip et
g-Tegn ved at anbringe et Punkt i Aabningen
mellem Bistav og Hovedstav paa k-Runen: ᚵ
Dette giver senere Stødet til Dannelsen af de
saakaldte fuldstændigt stungne R., som ndf.
nærmere skal omtales. — Paa Bornholm har i det
egl. Danmarks Runestensperiode (henimod Aar
1050) Skikken at rejse Runemindesmærker været
ukendt. Men da Skikken gaar af Brug i det gl.
Danmark, optoges den i Stedet paa Bornholm.
Fra denne Ø har vi fra Tiden omkr. 1050 til
Aar 1100 ell. nogle Aartier senere over 30
Runeindskrifter, som adskiller sig fra de fleste
øvrige danske ved deres begyndende Ornamentik
og kristne Præg. En typisk Prøve paa de
bornholmske Sten er Marevad-Stenen, hvis
Indskrift lyder: x aulakR x let x reisa x stein
x þana x eftiR x sasur x foþur x sin x
bonta x kuþan x kuþ x hialbi x siol x hans
x auk x sata x mikal x ɔ: »Øylak lod rejse
denne Sten efter Sasser sin Fax, en gæv Mand.
Gud og St. Mikael hjælpe hans Sjæl«.
De danske Runer fik imidlertid deres største
Anvendelse paa Monumenter i Sverige, hvorhen
de overførtes omtr. samtidig med, at de bliver
 |
| Fig. 16. Lille Jellingesten (Jylland). |
 |
| Fig. 17. Den større Hällestad-Sten (Skaane). |
 |
| Fig. 18. Danevirke-Stenen (Slesvig). |
 |
| Fig. 19. Skovlænge-Stenen (Laaland). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
