Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Statsforfatning og -forvaltning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Myndigheder kan tilsidesætte og ophæve
enhver Akt af de forbundne Republikker. De
enkelte Ledstater er derimod ikke suveræne, men
de er dog Stater med selvstændig Statsmagt,
og deres Grænser kan ikke ændres uden med
deres eget Samtykke, ja § 4 i
Forbundsforfatningen af 1923 tilsikrer dem endog en mod
Forbundsstatsbegrebet stridende Ret til naar
som helst frit at træde ud af Forbundet. Denne
fri Udtrædelsesret, som Amerika jo ikke vilde
indrømme Sydstaterne, og som førte til den
blodige Secessionskrig, vil imidlertid sikkert
heller ikke i R. faa Bet. uden paa Papiret, thi,
som af en kommunistisk Statsretslærer anført,
vil enhver Udtrædelse af Forbundet fra
Marxismens Standpunkt faa Karakter af Beg. til en
national og modrevolutionær Bevægelse.
Forbundets Myndigheder.
Ejendommeligt for Sovjetstyret er det, at det ikke
som alle moderne Forfatninger anerkender det
Montesquieu’ske Princip om, at der, for
at undgaa Despoti, maa være en Fordeling af
Magten mellem forsk., i hvert Fald til en vis
Grad, selvstændige øverste Statsorganer,
navnlig mellem en særskilt lovgivende, udøvende og
dømmende Magt. Sovjetstyret, der netop
tilstræber Proletariatets Diktatur, har ingen
Frygt for Despoti, og gennemfører derfor
ingen principiel Udskillelse mellem de forskellige
Grene af Statsmagten; en hel Række af
Forbundets øverste Organer er saaledes paa een
Gang lovgivende og udøvende og fl. af dem
tillige beklædte med dømmende Beføjelser.
Forbundets øverste Myndighed er
Forbundets Raadskongres. Den bestaar af
Repræsentanter for alle Bysovjetterne og af
Repræsentanter for
Guvernementsraadskongresserne, saaledes at der af de første vælges 1
for hver 25000 Vælgere, men af de sidste 1 for
hver 125000 Indbyggere, en Ordning, hvorved
Arbejderne i Byerne —, thi det er i Byerne kun
dem, der har Valgret — bliver i høj Grad
begunstiget i Forhold til Bondealmuen.
Raadskongressen, der skal indkaldes en Gang om
Aaret, har den øverste grundlovgivende
Myndighed, men i øvrigt er den nærmest kun en
Valgmaskine, der vælger det Organ, som
normalt, d. v. s. i al den Tid, Kongressen ikke er
samlet, udøver Forbundets øverste Myndighed,
nemlig Forbundets centrale
Eksekutivkomité.
Dette Organ er dannet efter
Tokammersystemet, idet det bestaar af to Kamre:
Forbundsraadet og Nationalraadet,
begge valgte af Kongressen for et Aar.
Forbundsråddet vælges bl. Repræsentanter for
Ledstaterne i Forhold til hver Stats
Befolkningsantal. Da Storrusland (R. S. F. S. R.) tæller
99 Mill. og de andre Republikker tilsammen
kun 37, er Storrusland altsaa her i
overvældende Flertal. Nationalraadet, der indførtes 1923
som en Indrømmelse til de mindre
Republikker, bestaar af Repræsentanter for de
forbundne og autonome socialistiske Sovjetrepublikker,
men da det er ordnet saaledes, at der vælges 5
Repræsentanter ikke blot for hver af de
saabundne Stater, men ogsaa for hver af de
saakaldte autonome Republikker, og da R. S. F. S.
R. tæller 11 autonome Republikker, og da der
desuden vælges 1 Repræsentant for hvert af
R. S. F. S. R.’s autonome Omraader, er
Storrusland ogsaa her i stort Overtal. Den centrale
Eksekutivkomités Hovedfunktion er den
lovgivende. Alle Forbundslove af vigtigere
Indhold skal vedtages af Komitéen; begge Kamre
er ligestillede; i Konfliktstilfælde afgør
Forbundskongressen Sagen. Eksekutivkomitéen, der
har en Formand for hver af de forbundne
Republikker, der skiftevis fungerer som Præsident
for S. S. S. R., skal indkaldes 3 Gange om
Aaret af sit Præsidium.
Sidstnævnte Organ, Præsidiet for
Forbundets centrale
Eksekutivkomité, er, naar Eksekutivkomitéen ikke er samlet,
Forbundets øverste Myndighed. Det bestaar af
27 Medlemmer, de to Kamres Præsidier, der
hvert bestaar af 9 Medlemmer, og dertil
yderligere 9 Medlemmer, valgte af begge Kamre.
Dette Organ har baade lovgivende, udøvende,
kontrolerende og dømmende Beføjelser. Det
kontrolerer og kan ophæve alle Akter,
saavel af Forbundets Folkekommissærer som af de
enkelte Staters centrale Eksekutivkomitéer og
Folkekommissariater, ja det kan endog sætte
de forbundne Staters Raadskongressers
Beslutninger ud af Kraft. Det er dette Præsidium,
der erklærer og slutter Fred, modtager
fremmede Gesandter og uddeler Republikkens
Dekorationer — det røde Banners militære og
civile Orden. Endelig har Forbundet endnu et
andet øverste udøvende Organ,
Folkekommissærernes Raad, der nærmest
svarer til Kabinettet, Ministeriet, i andre Stater,
og som derfor ogsaa hyppigt betegnes som
»Sovjetregeringen«, skønt det er vanskeligt at
sige, om det er dette Raad ell. ikke snarere
Eksekutivkomitéens Præsidium, der bør
betragtes som den egl. Regering.
Folkekommissær-Raadet bestaar af en Formand og hans
Stedfortræder samt af 10 Folkekommissærer, der
hver især har et kontrolerende Kollegium ved
Siden af sig. Af disse
Forbundsfolkekommissariater er 5, nemlig for Udenrigsstyret, for
Krigs- og Marinevæsenet, for Handelen med
Udlandet, for Samfærdselsvæsenet og for Post-
og Telegrafvæsenet, udelukkende
Forbundsorganer, medens de andre 5 er saakaldte
forenede Folkekommissariater, hvis Medlemmer
dels er Forbundsorganer, dels Medlemmer af
deres egne Ledstaters Regeringer.
Forbundsfolkekommissærerne, der handler dels hver for
sig og dels som fælles Raad, og som baade har
udøvende og inden for de af
Eksekutivudvalget givne Rammer ogsaa lovgivende
Myndighed, udnævnes af Forbundets centrale
Eksekutivkomité som et andet udøvende Organ for dette
ved Siden af Præsidiet, under hvis Kontrol
de i øvrigt staar, ligesom de ogsaa er
ansvarlige saavel over for Eksekutivkomitéen, som
over for Forbundets Raadskongres. Medlem af
Forbunds-Folkekommissærernes Raad med
raadgivende Stemme er derhos Chefen for det
politiske Politi (»Den forenede statslige
politiske Forvaltning«, ogsaa kaldet »Tsjekaen« ell.
nu »G. P. U.«), hvis Opgave det er at bekæmpe
politiske og økonomiske Modrevolutioner,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
