Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Statsforfatning og -forvaltning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spionage og Banditvæsen. Til Opnaaelse af dette
Formaal og til Befæstelse af den bele
revolutionære Lovordning er der yderligere oprettet
en øverste Forbundsdomstol ved selve den
centrale Eksekutivkomité. I denne Domstol har
ogsaa Chefen for det politiske Politi Sæde, og
ligesom han er ogsaa de øvrige Medlemmer
af Domstolen, der næsten alle er valgte direkte
af Centralkomitéen, frit afsættelige.
Forbundet S. S. R.’s Hovedstad er Moskva.
De enkelte Sovjetrepublikkers
Forfatning. For Storruslands (R. S. F. S.
R.’s) særlige Anliggender gælder fremdeles
Forfatningen af 10. Juli 1918, og denne er, som
nævnt, blevet reciperet ogsaa i de andre
Sovjetrepublikker. Herefter er de øverste
Organer i de enkelte Stater dannede paa lignende
Maade som i Forbundet, altsaa bestaaende af
en øverste, kun kortvarigt samlet,
Raadskongres, hvis Magtbeføjelser sædvanligt udøves af
en af Kongressen udnævnt Eksekutivkomité, der
dog her alene bestaar af eet Kammer, og som
atter udnævner et staaende Præsidium og et
Raad af Folkekommissærer, der udgør
Republikkens egl. Regering.
Af Sovjetstaterne er langt den største den
storrussiske R. S. F. S. R. Dens øverste
Raadskongres kaldes den alrussiske Sovjetkongres,
og denne Kongres’ Centralkomité tæller 300
Medlemmer. R. S. F. S. R. omfatter foruden
den storrussiske Kerne 11 autonome
»Republikker«, der dog ikke er virkelige Stater, o. fl. a.
autonome Kommuner og Omraader, der for det
meste er dannede efter nationale Grænser —
der findes f. Eks. en karelisk, og en kirgisisk
autonom »Republik« og en tysk autonom
Kommune — og som har Beføjelse til selv at
vedtage visse Retsnormer.
I øvrigt udøves den lokale Styrelse indenfor
alle de forbundne Stater af en hel Række Raad
og Raadskongresser, den ene over den anden.
Nederst paa Trinet staar
Kommune-Sovjetterne, der vælges af den valgberettigede
Befolkning i Byerne og paa Landet for et Aar ad
Gangen, og som er de eneste, der vælges
umiddelbart af Befolkningen selv. Over dem staar
Sovjetkongresserne, der kun samles een Gang
om Aaret og kun for kort Tid. Den laveste
af Kongresserne er Kredskongresserne, der
alene vælges af Landsbysovjetterne. Over dem
staar Distriktskongresserne, der vælges af
Bysovjetterne og af Kredskongresserne, over dem
atter Guvernementskongresserne og endelig
over dem, men kun i de forbundne Stater, ikke
i de saakaldte autonome Republikker,
Landskongresserne ell. de enkelte Ledstaters
Kongresser. Samtlige disse Raad og Kongresser
nedsætter Eksekutivkomitéer, men da disse
bestaar af mange Medlemmer og ogsaa kun
samles kort Tid tre Gange om Aaret, ligger den
egl. Styrelse hos disse Komiteers Præsidier, der
fungerer ogsaa mellem Samlingerne.
Valgretten til alle disse næsten helt
igennem indirekte valgte Raad og Kongresser
af Raad og derigennem ogsaa indirekte til
Forbundsstatens øverste Myndighed, Forbundets
Raadskongres, idet denne vælges af
Guvernementskongresserne, er ikke alm. og lige, men
en ren Klassevalgret. Valgret og Valgbarhed
har nemlig kun — uden Hensyn til
Trosbekendelse, Nationalitet, Bopæl o. s. v. — de
Borgere af begge Køn, der er fyldt 18 Aar, og
som erhverver deres Livsunderhold ved
produktivt og socialt nyttigt Arbejde, ligeledes
Personer, der driver huslig Virksomhed, og
som sætter de første i Stand til at udføre det
produktive Arbejde, altsaa Arbejdere og
Ansatte af alle Arter, som er beskæftigede i
Industrien, Handelen og Landbrug o. s. v.,
Bønder og agerdyrkende Kosakker, saafremt de
ikke betjener sig af Lønarbejdere for
Fortjenestens Skyld, endvidere alle Soldater i
Sovjethæren og Flaaden saavel som Personer
af de foran nævnte Kategorier, der har mistet
deres Arbejdsevne. Udelukkede fra Valgret og
Valgbarhed er flg., selv om de tilhører en af
de foran nævnte Kategorier: Personer, der for
Fortjenestens Skyld anvender Lønarbejdere,
Personer, der lever af Indtægt, som ikke
skyldes Arbejde, f. Eks. af Renter af Kapital,
Indtægter af industrielle Foretagender, Formue o.
s. v., private Købmænd, Handelsagenter, Munke
og Gejstlige, Ansatte og Agenter i det tidligere
Politi, det særlige Gendarmerikorps og
hemmelige Politi og Medlemmer af det sidste
regerende russ. Dynasti samt endelig
umyndiggjorte og paa lovlig Maade for sindssyge eller
aandssvage erklærede Personer og saadanne,
der er dømte for vanærende ell. egennyttige
Handlinger inden for den af Loven ell.
Dommene fastsatte Frist. Den nærmere Valgmaade
bestemmes af de stedlige Sovjetter; derefter
foregaar Valgene oftest som Flertalsvalg, og
i faglige Grupper, saaledes at de enkelte
Fabrikker, Fagforeninger, Hærafdelinger,
Embedskontorer o. s. v. vælger deres Delegerede.
Valgene er ikke offentlige, og Vælgere, der er
misfornøjede med en Deputeret, kan naar som
helst kalde ham tilbage og vælge en anden.
De borgerlige Rettigheder. Ifølge
den »Erklæring om det arbejdende og
udbyttede Folks Rettigheder«, der straks efter
Bolschevismens sejrrige Statskup blev vedtaget af den
3. alrussiske Sovjetkongres i Jan. 1918, var det
den af Arbejder-, Soldater- og Bønder-Raad
bestaaende russ. Republiks Hovedopgave »at
ophæve enhver Udbytning af Mennesker ved
Mennesker, fuldstændigt at ophæve
klassedelingen i Samfundet, skaanselløst at holde
Udgifterne nede, at oprette Samfundets
socialistiske Organisation og fremskynde Socialismens
Sejr i alle Lande«. Til Virkeliggørelse af dette
Program erklæredes al privat Ejendomsret til
Jorden for ophævet, samtlige Landejendomme
skulde være hele Folkets Ejendom og
overgives til det arbejdende Folk paa Grundlag af
en udlignende Afbenyttelse af Jorden uden
nogen Afløsning, et Program, der dog, hvad
angaar Jord paa Landet, straks meget væsentligt
maatte modificeres p. Gr. a. Bondebefolkningens
Uvillighed til at give Slip paa Jorden. Alle
Skovstrækninger, Jordværdier og Vandløb og alle
Fabrikker, Gruber, Jernbaner o. a.
Produktions- og Befordringsmidler erklæredes for
Nationalejendom i den Hensigt at sikre det
arbejdende Folks Magt over for Udbytterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
