Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Kirkelige Forhold) - Rusland (Undervisningsvæsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kirkelige Billede. Bolschevikkerne vendte sig med
Raseri mod alt, hvad der hed Kirke og
Kristendom, ikke mindst mod den ortodokse
Statskirke, der havde været saa nøje knyttet til
Tsardømmet. Alt, hvad der hed Religion, skulde
— i hvert Fald i Bolschevismens første Periode
— fuldstændig udryddes. Paa alle Maader blev
Kirkens Virksomhed søgt hemmet, utallige
Gejstlige fængsledes, og et stort Antal dræbtes,
Kirker plyndredes, i Skolerne maatte der intet
læres om Religion, man søgte endog at sætte
sig ud over den kristelige Moral. Patriarken
Tichon sad længe i haardt Fængsel og slap kun
ud som Følge af Indskriden fra Ærkebiskoppen
af Canterbury, der atter støttedes bl. a. af
danske Kirkemænd. Det saa en Stund ud, som om
den gamle ortodokse Kirke skulde gaa sin
Undergang i Møde. Men under de frygtelige
Trængsler aabenbarede der sig aandeligt Liv,
og det ser nu ud til, at den gamle Kirke delvis
i hvert Fald skal opleve en Genfødelse. Der er
rundt omkr. opstaaet religiøse Bevægelser, ofte
uklare og famlende, men ogsaa ofte med
udpræget Trang til at høre Evangeliet. Imidlertid
ligger Landet i kirkelig Henseende i Kaos.
Efter Rædselsperioden med Forfølgelser og
Myrderier slog Bolschevismen imidlertid ind paa
en ny Taktik. Den proklamerede Trosfrihed og
tolererede Gudstjenester, naar Lederne
godkendte den bolschevistiske Regering og fulgte
dennes Forskrifter. Over for den rom.-kat.
Kirke er Bolschevikkerne optraadt med endnu
større Voldsomhed end mod den ortodokse. Den
lutherske Kirke led ogsaa under Forfølgelse og
Forjagelse, men fik Tilladelse til at holde en
Synode, den første evangelisk-lutherske i R.,
21.—26. Juni 1924. Dog maatte ingen Udlænding
være til Stede. Der mødte 27 Præster og 29
Lægmænd fra de forskelligste Egne af det store
Rige. Synoden takkede for den indførte
Trosfrihed og fremhævede, at den lutherske Kirke
paalægger sine Medlemmer Lydighed mod
Statens Regering, sluttede sig til det lutherske
Verdenskonvents Vedtagelser i Eisenach 1923 og
godkendte Verdenskonventets Eksekutivkomité
som Repræsentation ogsaa for R.’s lutherske
Kirke. Dernæst organiserede man denne. Hver
luthersk Menighed fik et Menighedsraad, disse
samledes i Distrikter med en Distriktssynode
over sig, og over Distriktssynoderne sattes
Generalsynoden og et øverste Kirkeraad,
bestaaende af 2 Biskopper, en tredie Gejstlig og 2
Lægmænd. De to første Biskopper blev A.
Malmgren og Th. Meyer. Fra Udlandet, navnlig fra
Amerika, er der ydet Kirkesamfundene stor
Hjælp.
A. Th. J.
Undervisningsvæsen.
Forud for Revolutionen 1917 var R.’s Kultur,
Videnskab og Dannelse i stadig Fremgang,
støttet til forsk. videnskabelige Institutioner og
Kunstanstalter, af hvilke særlig skal nævnes
»Videnskabernes Akademi« i Petrograd,
Universiteterne, de historisk-filologiske Institutter,
Kunstakademiet, Konservatorierne m. fl. Inden
for Skolens Verden og i de dannede Kredse var
der udbredt en betydelig Interesse for og
omfattende Kendskab til psykologiske og
pædagogiske Skr, hvilket er kommet
Sovjetrepublikkens Bestræbelser for en Reform af
Undervisningsvæsenet til Nytte.
Siden Novemberrevolutionen 1917 har
Sovjet-Unionens Skolevæsen, Kunst og Videnskab
været ledet af A. Lunatscharsky, der sammen med
Lenin’s Hustru Krupskaja og forsk. Skolefolk
har bygget det ny Undervisningsvæsen op. Det
amer. learning by doing blev Ledetraaden;
Barnet vil bedst blive forberedt til sit personlige
Liv og til sit Samfundsliv, naar det i Slutn. af
sin Skoletid faar sin Opdragelse paa en virkelig
Arbejdsplads ved Landbrug, paa Værksted, paa
Fabrik o. l. Straks efter Revolutionen begyndte
man at oplære Analfabeterne, hvoraf der 1920
fandtes 265 i Byerne og 611 paa Landet af
hvert 1000 Indb. over 8 Aar. Siden da har
Forholdene bedret sig, idet der stadig undervises
4 Mill. Voksne i at læse og skrive.
Skolerne er Stats- ell. Kommuneskoler. Fra
Barnets 7.—8. Aar til det 12. Aar gaar det i
Elementarskolen. I de flg. 5 Aar søger det en
Skoleafdeling, hvor der undervises i almindelige
Skolefag samt ofte i Fransk og Engelsk; de to
sidste af disse Aar anvendes til Uddannelse i
Barnets fremtidige Erhverv. Endvidere findes
der Gymnasier, hvor de klassiske Sprog kun
spiller en ringe Rolle. Ejendommelige er de
saakaldte Skolekommuner, der ofte omfatter
mange Tusinde Børn, som sørger for sig selv;
Zarskoje Selo er nu en saadan Skolekommune
med 10000 Børn.
Undervisningen er obligatorisk og som Regel
gratis; de lokale Sovjet kan opkræve
Skolepenge i Forhold til Forældrenes Indtægter, hvis
Statsbidraget ikke slaar til.
Skolernes Omfang inden for det geografiske
Omraade, som udgør Sovjet-Unionen, var 1914
62000 Folkeskoler med 4200000 Børn, 1921 76000
Skoler med c. 6 Mill. Børn og 1923 49000 Skoler
med 5700000 Børn. 1924 gik 4815000 Børn paa
12 Aar og derunder i Sovjets Folkeskoler og
7824624 Børn i R.’s samtlige Skoler. Skolenettet
er dog utilstrækkeligt; iflg. Oplysninger fra en
Kommission ligger Antallet af skolesøgende
Børn mellem 20 og 69 % af de Skolepligtige.
Denne ringe Tilslutning forklarede
Kommissionen som en Følge af Mangel paa
Skolebygninger, paa Inventar, Læremidler og Brændsel, af
den alm. Fattigdom og af Lærernes ringe
Kvalitet og Fattigdom.
Af højere Læreanstalter fandtes 1924 i alt 23
Univ. med 69899 Studenter, fordelt over lgn.
Fakulteter som i Vesteuropa. Teologien er
overladt til særlige Præsteskoler. Endvidere findes
der højere Læreanstalter for Landbrug, Teknik,
Industri, Pædagogik, Musik, Kunst, Literatur,
Marxisme o. s. v. I alt besøgtes de højere
Læreanstalter 1. Jan. 1924 af 208525 Studenter.
Hertil kommer Arbejderfakulteter (Rabfaki) og
kommunale Anstalter med 57000 Elever og
Arbejderfagskoler med 265000 Elever. Paa
samtlige Anstalter regnes med 628556 voksne Elever.
1. Jan. 1924 fandtes 13513 Folkebiblioteker
med 6 1/4 Mill. Besøgende, 10747 Smaabiblioteker,
1943 Teatre og 766 Museer.
Oplysningsarbejdet i Sovjet-Unionen kostede
1922—23 132 Mill. Rubler og 1923—24 217 Mill.
Rubler.
H. A. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
