Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Retsvæsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Retsvæsen.
Den første alm. Lovbog (Sudebnik) er affattet
1497. Den næste alm. Kodifikation er Lovbogen
af 1649 (Ulozenije). Arbejdet paa ny alm.
Lovbøger førte i de flg. Aarh. først til et Resultat
ved Tilvejebringelsen af den store russ. Lovbog
Swod Zakonow, der traadte i Kraft 1. Januar
1835. Den betegnedes som det russ. Riges
corpus juris og indeholdt en systematisk
Sammenstilling af alle indtil 1832 udgivne Love.
Den blev senere gentagne Gange udfærdiget i
ny Udgaver, enten omfattende den hele
Lovbog (saaledes 1842 og 1857) ell. kun Dele deraf,
og ny Love blev fra Tid til anden indføjet
som ændrende Tillæg.
Hvad særlig Retsplejen angaar, da blev
denne reformeret af Alexander II ved
Proceslovene af 20. Novbr 1864, der gennemførte
moderne Grundsætninger: Retsplejens Adskillelse
fra Forvaltningen, Standslighed,
Anklageprincip, Offentlighed, Mundtlighed, fri
Bevisbedømmelse og Jury. Retsorganisationen var herefter
saavel for civile som for kriminelle Sager i
Hovedtrækkene denne: Særlige Bondedomstole
(Vojost), folkevalgte Fredsdommere som
Enkeltdommere med Appel til
Fredsdommerforsamlinger, Kredsretter med embedsmæssige
Dommere, der til Dels virkede under Tilkaldelse af
Jury, Appeldomstole og endelig Senatet som
Kassationsihstans. Ved Love af 1889 blev
imidlertid dels Jury tilkaldelsen stærkt
begrænset og delvis erstattet med Tilkaldelse af
Stænderrepræsentanter som Meddomsmænd, dels
i en Række Provinser Volost-Domstolene sat
under strengere embedsmæssig Kontrol end
tidligere og Fredsdommerne afløst af
regeringsudnævnte Dommere. Ved Lovene af 1889 blev
Retsorganisationen meget kompliceret og
Grænsen mellem Administration og Retspleje i de
lavere Instanser udvisket. I Marts 1917 kom
Revolutionen, og efter at Sovjetregeringen i
Efteraaret 1917 havde taget Magten, udstedtes
et Dekret af 24. Novbr 1917, hvorved alle de
bestaaende Domstole afskaffedes og
erstattedes af folkevalgte Dommere, som fik Ordre til
kun at anvende de af tidligere Regeringer
udfærdigede Love, for saa vidt de ikke var
ophævede ved Revolutionen, og for saa vidt de
ikke stred mod den revolutionære Samvittighed,
og den revolutionære Retsbevidsthed. I Løbet
af det flg. Aar fjernedes det ene Stykke af den
hidtil gældende borgerlige Lovgivning efter det
andet ved særlige Dekreter, og ved et Dekret
af 30. Novbr 1918 blev Anvendelsen af de
tidligere Love i al Alm. forbudt. I denne første
Periode, der varede til Beg. af 1921,
udstedtes en Række Love, der søgte at omforme
Samfundslivet efter rene kommunistiske
Principper.
Saaledes blev ved Dekreter af 1917 og 1918
den private Ejendomsret til Jord paa Landet,
Vand, Skove og Naturkræfter ophævet. I
Stedet traadte en Slags offentligretlig Brugsret
for dem, der var villige til at dyrke Jorden ved
eget Arbejde. Samtidig forbeholdtes der dog
Sovjetregeringen Ret til at indrette Forsøgs-
og Mønsterbrug. Ved et andet Dekret fra 1918
blev al privat Grundejendomsret i Byerne
ophævet, og i alle Byer med over 10000
Indbyggere blev alle Bygninger, hvis Værdi oversteg
et vist Minimum, erklæret for
Kommunalejendom. Beboerne fik dog Lov at blive boende
mod at svare Leje til Kommunen.
Alle Prioriteter i Byejendomme blev
annullerede, og kun for Prioriteter paa under 10000
Rubler, der ejedes af Smaaborgere, gaves der
Erstatning i Statsobligationer. Privat
Ejendomsret til Løsøre blev ikke principielt
afskaffet, men dens Bet. i høj Grad begrænset, dels
ved Konfiskationer og Rekvisitioner, dels ved
Bestemmelser om, at mange Ting, saaledes
Landvæsensprodukter, Tekstil-, Metal- og
Naftaprodukter ikke maatte sælges, men skulde
afleveres til Stat eller Kommune. Kontantsalg
og Byttehandel blev dog i stort Omfang faktisk
tolereret. Folk skilte sig af med, hvad der
var levnet dem, for at opretholde Livet. Et
Dekret af 27. Apr. 1918 afskaffede al privat
Arveret og indsatte Staten til eneste
Arving. Et andet Dekret forbød alle Gaver af
højere Værdi end 10000 Rubler og krævede
notariel Medvirken til Gaver paa mellem 1000 og
10000 Rubler. Familieretten blev foreløbig
ordnet ved Dekreter fra Decbr 1917, men derefter
1918 kodificeret i den endnu gældende Lovbog
om Personregistre, Ægteskabs-, Familie- og
Værgemaalsretten.
Imidlertid maatte man, for at faa
Produktionen i Gang og udenlandsk Kapital interesseret
modificere de kommunistiske Principper.
Denne anden Periode indlededes ved
Dekretet af 23. Novbr 1920 om Koncessioner og
traadte under den af Lenin skabte Betegnelse,
»Statskapitalisme«, for Alvor ud i Livet ved
Dekretet af 21. Marts 1921, der igen gav
Bønderne Ret til efter at have udredet en
Naturalskat til Staten, at afhænde deres
Produktionsoverskud i fri Handel.
Ved Koncessionsloven indrømmedes
der udenlandske Kapitalister, der anbragte
Formue i R., Sikkerhed for, at saadan Formue
ikke vilde blive nationaliseret, konfiskeret ell.
rekvireret. Der blev saaledes, som Dr. Freund
i et af de nedennævnte Værker udtrykker det,
ved de med Koncessionshaverne sluttede
Overenskomster sikret Koncessionshaverne en Slags
privatretlig Eksterritorialitetsret. Den praktiske
Garanti for, at denne virkelig blev
respekteret, laa i Sovjetregeringens Interesse i
vedblivende at faa afsluttet det størst mulige
Antal af saadanne Overenskomster. I øvrigt
udviklede den Lenin’ske Statskapitalisme sig
derhen, at kun Storindustrien, den udenlandske
Handel og Transportvæsenet forbeholdtes
Staten, medens den mindre Industri, Haandværket
og den indenlandske Handel i det store hele
frigaves. Den saaledes frigivne Del af det
økonomiske Liv maatte nødvendigvis underbygges
med Retsregler, der dels ordnede Borgernes
indbyrdes Retsstilling, dels bestemte deres
Forhold til Statsmagten. Man gik da ogsaa med
stor Energi i Gang med Udarbejdelsen af en
alm. borgerlig Lovbog. Opgaven var vanskelig.
Paa den ene Side skulde der anerkendes
virkelige Privatrettigheder; paa den anden Side
vilde man i størst muligt Omfang bevare den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
