Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Retsvæsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Revolutionen frembragte Tilstand og
tillige skabe Garantier for Statsmagten mod
fremtidig privatkapitalistisk Magtudfoldelse. 22. Maj
1922 udstedtes et Dekret, der angav
Principperne for den ny, borgerlige Lovbog,
og selve denne udarbejdedes med en saadan
Hurtighed, at den blev endelig vedtaget
allerede 11. Novbr 1922 og traadte i Kraft 1. Jan.
1923 i Henhold til en kort Indførelseslov, der
tillige indeholder dels Regler for Behandlingen
af de før 1. Jan. 1923 opstaaede Retsforhold,
dels Fortolkningsregler, dels Regler om
Udlændinges Stilling og om Lovens stedlige Omraade.
Selve den borgerlige Lovbog har 436
Paragraffer, hvoraf §§ 1—51 udgør en alm. Del,
§§ 52—105 omhandler Tingsret, §§ 106—415
Obligationsret og §§ 416—31 Arveret. Ved
Siden af den borgerlige Lovbog gælder dels den
tidligere omtalte Lovbog vedrørende Person-
og Familieret, dels en Arbejdslov af 9. Novbr
1922, Straffelove, Proceslove, en Veksellov, en
Varemærkelov, en Agrarlov, en Skovlov, et
Bjergrets-Reglement o, m. a. Speciallove.
Nogle Hovedtræk af hele denne nugældende russ.
Lovgivning skal anføres.
Mænd og Kvinder er retlig ligestillede.
Fuldmyndighed indtræder med 18. Aar. Ægteskab
stiftes ved Erklæring til en offentlig Myndighed,
der indregistrerer Erklæringen. Ægteskab
mellem Beslægtede i den lige Linie saavel som
mellem Søskende er forbudt, Dobbeltægteskab
ligesaa. Ægteskabet har ingen Indflydelse paa,
Ægtefællernes statsretlige ell. økonomiske
Stilling, undtagen for saa vidt som der indtræder
en gensidig Underholdspligt, nemlig for den
Ægtefælle, der har Evne dertil, over for den
anden Ægtefælle, naar denne er
arbejdsudygtig og nødlidende. En lgn. Underholdspligt
findes i Forholdet mellem Forældre og Børn.
Forældremyndigheden over umyndige Børn
tilkommer begge Ægtefæller; er de uenige,
træffer Retten Afgørelsen. Hvis begge Ægtefæller
ønsker Skilsmisse, synes en Henvendelse derom
uden videre at skulle tages til Følge af
Registreringsmyndigheden. Hvis derimod kun en af
Parterne ønsker Skilsmisse, synes det — efter
Indholdet af de meget lakoniske Bestemmelser
— at være overladt til den stedlige Dommer
efter sit Skøn, men under Appel til højere Ret,
at afgøre, om Skilsmisse skal gives. Den
gensidige Underholdspligt vedbliver trods
Skilsmissen. — Som Grundlag for Familien
anerkendes den faktiske Afstamning uden Hensyn
til, om den skyldes en Kønsforbindelse i ell.
uden for Ægteskabet.
Hvad Formueretten angaar, da er —
som alt ovenfor anført — al privat
Grundejendomsret afskaffet. Bygninger henregnes til
Løsøre, og inden for Løsøret sondres mellem
Ting, der kan være Genstand for privat
Ejendomsret, og Ting, der er udelukkede fra
borgerlig Omsætning. Til disse sidste henregnes
nationaliserede og kommunaliserede Bygninger
og Foretagender med hvad dertil hører,
Jernbaner, nationaliserede Skibe, Vaaben,
eksplosive Stoffer, Krigsudrustning, Flyvemaskiner,
telegrafisk Materiel, annullerede Værdipapirer,
Drikke med større Spiritusindhold end tilladt,
stærkt virkende Gifte, Guld- og Sølvmønter
samt udenlandsk Valuta. En Række
Undtagelser anerkendes dog. De alm. Regler om
Kontrakter o. a. Retshandler er i det hele og store
svarende til alm. moderne europ. Ret.
Karakteristisk for Sovjet-Ruslands Formueret er dog
en Begrænsning som denne: En industriel
Virksomhed, der beskæftiger mere end det ved Lov
fastsatte Antal Lønarbejdere (Grænsen er ved
et Dekret af 7. Juli 1921 sat til 10—20, alt efter
Virksomhedens Art), kan ikke ejes af en
Privatmand, undtagen i Kraft af en Koncession.
Derimod kan lovlig bestaaende Andelsselskaber
eje industrielle Virksomheder uden Hensyn til
Antallet af deri beskæftigede Lønarbejdere. —
Iflg. den borgerlige Lovbogs §§ 69 og 70 kan
en privat Ejendomsret undergiven Ting kun
»rekvireres« inden for de anordningsmæssig
nærmere bestemte Grænser og kun mod, at
der gives Erstatning efter
Middel-Markedsprisen, og kan kun »konfiskeres« som Straf i de
Tilfælde, som Loven bestemmer. — Foruden
Ejendomsret kendes ogsaa en Byggeret, d. v. s.
en Ret til i Kraft af en Kontrakt med vedk.
Kommunalmyndighed at bebygge et
Grundstykke i egen Interesse. Retten gælder for 49
Aar ved Stenbygninger, ellers kun for 20 Aar;
den kan sælges og pantsættes. Ved Fristens
Udløb tilfalder Bygningen Kommunen mod
Erstatning efter Værdien. Panteret er i det hele
anerkendt inden for de Grænser, der følger af
Begrænsningerne m. H. t. den private
Ejendomsret. — Erhvervelse ved Hævd anerkendes ikke.
Kontrakter, der angaar en Værdi af over 500
Guldrubler, skal indgaas i skriftlig Form.
Ellers er de, hvis den ene Part er en statlig
Myndighed eller statlig Virksomhed, uden videre
ugyldige, medens i andet Fald Beviset for dem
vel kan føres ved andet skriftligt Bevis, men
ikke ved Vidner. — Inden for Lovbogens
forholdsvis vidtløftige Afsnit vedrørende
Obligationsretten gives særlige Regler om Tingsleje,
Køb og Salg, Bytte, Laan, Værksleje, Kaution,
Fuldmagt, Interessentskaber — hvorunder det
almindelige Interessentskab, det fuldt ansvarlige
Handelsselskab, Kommanditselskaber,
Andelsselskaber og Aktieselskaber —, Forsikring,
ugrundet Berigelse og Skadeserstatning uden for
Koiitraktsforhold. Som en Ejendommelighed m.
H. t. Lejeforholdene kan nævnes, at medens
det ellers er tilladt at sætte Lejen saa højt, det
skal være, gælder der ved Udleje af
Beboelsesrum til en vis Kreds af Lejere (statlige
Anstalter og Virksomheder, Lønarbejdere,
Tjenestemænd, Arbejds- og Krigsinvalider med flere)
Maksimumssatser, og Lejemaalet med en saadan
Lejer vedbliver efter Lejetidens Udløb
uforandret paa ubestemt Tid uden Hensyn til
Udlejerens Ønske.
I Kapitlet om Skadeserstatning gives
først en alm. Regel om Erstatningspligt for
den, der har forvoldt en anden Skade og ikke
kan bevise, at han ikke havde kunnet afvende
Skaden, ell. at den skyldes den Skadelidtes egne
grove. Uagtsomhed, og derefter en Regel om
Erstatningspligt for Personer ell. Foretagender,
hvis Virksomhed er af en for Omverdenen
særlig farlig Art, nemlig for saa vidt angaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
