Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Litteratur)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sandhed, men uden selv rigtigt at forstaa,
til hvilken Grad hans Skildring af det
daværende russiske Samfunds Ynkelighed og
Latterligheder maatte virke som en blodig
Anklage. I sine sidste Aar, da han hjemsøgtes af
religiøse Skrupler og var nedsunken i dyb
Melankoli, forsøgte han selv at tage Brodden af
»Døde Sjæle« ved at tildigte en idyllisk Slutning,
hvori alle Personerne forbedrede sig. Af Gogol’s
andre Værker er Komedien »Revizor«
(»Revisoren«) det berømteste. Han angriber her den
russ. Embedsstand; denne Komedie hører med
sine vittige Replikker og muntre Scener til det
ypperste i russ. dram. Litteratur. Desuden har
Gogol skrevet mindre Fortællinger, hvoraf nogle
viser Paavirkning fra E. T. A. Hoffmann og
andre indeholder yndefulde Folkelivsbilleder fra
hans Hjemland Lillerusland. Af andre Forf. fra
samme Tid kan nævnes Grev Sologub,
Druzhinin (Romanen »Polinka Sachs«) samt
Zagoskin og Lazhetschnikov, der
skrev hist. Romaner.
De sidste Aar af Nikolaj I’s Regering var ikke
blot ulykkelige for R., men gjorde ogsaa
Litteraturens Kaar næsten umulige. Inden for R.’s
Grænser var enhver oprigtig
Meningstilkendegivelse umulig. For Alexander Herzen, der
havde søgt Tilflugt i London, lykkedes det
imidlertid trods al Grænsespærring at lade sin Røst
høre i Rusland. Hans Tidsskrift »Kolokol«, der
til Stadighed blev indsmuglet i Landet og læstes
overalt, tog med Voldsomhed til Orde mod hele
det gl Regeringssystem, og han havde sin
betydelige Del i, at Jordbunden var saa godt
forberedt, da Muligheden for Reformer endelig
kom ved Nikolaj I’s Død (1855). Hurtigt fulgte
nu Livegenskabets Ophævelse, Reformer af
Retsvæsenet o. s. v., i Løbet af kort Tid gennemløb
det russ. Samfund alle Faserne af en
vidtrækkende Udvikling, og denne Udvikling afspejlede
sig i Litteraturen, særlig i Turgenev’s og
Gontscharov’s Romaner. Ivan Turgenev
(1818—83) grundlagde sin Berømmelse med »Zapiski
ochotnika« (»En Jægers Dagbog«) (1847), hvori
han med megen Virkelighedstroskab skildrer
russ. Bønders Liv og slaar til Lyd for
Livegenskabets Ophævelse. Senere fulgte Romanen
»Rudin«, hvis Hovedperson hører til en i russ.
Litt. ofte skildret Type — en Mand fuld af
Talenter, men uden Karakter og Energi. Til de
betydeligste af hans andre Fortællinger hører
»Ottsy i děti« (»Fædre og Sønner«), der
behandler Forholdet mellem den ældre og den yngre
Generation, hvor den sidste repræsenteres af
»Nihilisten« Bazarov. I »Nov« (»Nyt Land«)
giver Turgenev et Billede af russ. Socialisters
Agitation blandt Landbefolkningen, den
Bevægelse »ud i Folket«, som foregik i 70’erne. Ivan
Gontscharov (1813—91) har i sine
talentfulde Romaner »Oblomov« og »Obryv«
(»Afgrunden«) berørt lgn. Spørgsmaal som Turgenev, og
endelig har Pisemskij (1820—81) særlig i
»Tysjača duš« (»Tusinde Sjæle«) givet mørke
og bitre Billeder af Hverdagslivet.
Den store Satiriker Saltykov (Pseud.
Schtschedrin 1826—1889) grundlagde sin
Berømmelse med »Gubernskie očerki« (»Skitser fra
Provinsen«). Det er særlig Embedsstanden, der
rammes af hans skarpe Satire. Af hans andre
Arbejder kan nævnes »Gospoda Golovlevy«
(»Herrerne Golovlev«), Historien om en adelig
Families dybe Forfald, »Posechonskaja starina«
(»Gamle Dage i Poschechonie«), »Istorija odnogo
goroda« (»En Bys Historie«), hvori han paa en
let gennemskuelig Maade gennemgaar R.’s og
dets Herskeres Historie.
En Række Forf. har skildret Landsbylivet, fra
først af med noget Hang til at idealisere, senere
med stadig stigende Realisme. Blandt disse kan
fremhæves V. Dal (Pseud. Kosak Luganskij; d.
1872), der var af dansk Slægt, Dmitrij
Grigorovitsch (1822—99), (»Derevnja«
[»Landsbyen«], »Rybaki« [»Fiskerne«], »Anton Goremyka«
[»Ulykkesfuglen Anton«]), den lilleruss.
Forfatterinde Markevitsch (Pseud. Marko
Vovtshok), den tidligere nævnte Pisemskij,
Aleksej Potjechin o. fl. Gode Kulturbilleder er
givet af Reschetnikov (1841—71), Leskov
(Pseud. Stebnitskij), der skildrer den russ.
Præstestand. Pavel Melnikov (Pseud.
Petscherskij, d. 1883), der i Romanerne »V lěsach« (»I
Skovene«) og »Na gorach« (»Paa Bjergene«) viser
et dybtgaaende Kendskab til russ. Sektereres
Liv i Volgaegnene, og endelig Grigorij
Danilevskij (1829—90), der senere
udelukkende kastede sig over den hist. Roman,
Pomjalovskij (d. 1863) skrev med stort Talent om
Livet i de gejstlige Seminarier, og Gljeb
Uspenskij skildrede det russ. Proletariat.
Grev Salias har i Romanform behandlet det
Pugatschevske Oprør, Forfatterinden
Nadezhda Chvoschtschinskaja (Pseud. V.
Krestovskij, f. 1825) han i sine Bøger med
særlig Interesse dvælet ved Kvindernes Skæbne og
Stilling i Rusland i hendes egen Tid, og endelig
har den uhyre produktive og ikke meget
dybtgaaende P. Boborykin i sine Romaner
næsten fra Dag til Dag fulgt hver ny Strømning i
det russ. Samfund fra Midten af det 19. Aarh.
til langt ind i det 20.
Størst bl. alle 19. Aarh.’s Forf. er
Dostojevskij og Tolstoj, der i fl. Henseender
var uforsonlige Modsætninger. Som Kunstnere
fulgte de helt forsk. Fremgangsmaader, idet
Tolstoj gennem en Mængde ydre karakteristiske
Træk søger at gøre sine Personer levende,
Dostojevskij derimod altid belyser Personerne
indefra og udelukkende søger at trænge til Bunds
i deres Sjæleliv, medens deres ydre Forhold og
Fremtræden kun i anden Række interesserer
ham. Begge Forf. har Gang paa Gang behandlet
religiøse Spørgsmaal, men medens disse for
Tolstoj som Realist og Forstandsmenneske mest
samler sig om at klare, hvordan et Menneske
skal leve i Verden, gælder det for Dostojevskij
om; at finde, hvordan Mennesket inderst inde er,
at belyse dets skjulteste Tilskyndelser og mest
af alt dets Forhold til Gud.
Fedor Dostojevskij (1821—81) vakte
Opmærksomhed allerede med sin første
Fortælling »Bědnye ljudi« (»Fattige Folk«), men snart
efter dens Fremkomst standsedes hans
Forfattervirksomhed for lange Tider ved hans
Forvisning til Sibirien 1849. Først 10 Aar efter kunde
han atter vende tilbage til R. Hvad han med
sin dybe Forstaaelse af menneskeligt Sjæleliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
