Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Musik) - Rusland (Kunst)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med en pragtfuld Instrumentationskunst vakte
først Vesteuropas Opmærksomhed for
Rimsky-Korssakov’s Frembringelser, medens den mest
opr. »russiske« af dem, Mussorgsky, en
Forløber for den mus. Impression, forholdsvis sent
naaede ud over R.’s Grænser. Noget lgn. gælder
den fine Borodin og den lidet produktive
Balakirev; Cui var en mindre betydelig
Komponist, men »de Fem«’s talenfulde Pennefører.
— Tidligere og i langt videre Omfang havde
Peter Tschaikovski’s Værker vundet
Indgang og fundet begejstret Modtagelse i
Vesteuropa og hos dets fremragende Dirigenter.
Man opfattede ham her som en udpræget russ.
Komponist og syntes i hans betydeligste
Værker — særlig de symfoniske, Operaen »Eugen
Onegin« m. m. — med Rette at finde typiske
Udslag saavel af russ. Psyke som af folkelig
Musik udtrykt af en sympatisk, varmtfølende
Kunstner og en navnlig paa Orkestrationens
Omraade stærkt og kyndigt, om end undertiden
noget groft virkende Musiker. Men Tschaikovski’s
overordentlig store Produktion var ganske vist
ujævn af Indhold og Værdi, ikke fri for
Sentimentalitet og strejfende baade det salonmæssige
og det brutale, og derhos navnlig ofte af en saa
kosmopolitisk Art (tysk-romantisk og fransk),
at det russ. traadte helt i Baggrunden. Og
uagtet Tschaikovski ogsaa i sit Hjemland nød stor
Folkeyndest, er han dog ikke ret blevet anset
som Nationalkomponist, navnlig heller ikke af
»de Fem« Ny-Russere og deres Kreds. Det
samme gælder — og med langt klarere Grund —
Anton Rubinstein, der vandt Verdensry
som Klaverspiller, men i sin omfattende
Produktion var Epigon (efter tysk Romantik) og
kun nu og da søgte at udtrykke noget nationalt
russ. i sin Musik.
Den ved Tschaikovski og Ny Russerne i
Vesteuropa og ud derover vakte Interesse for R.’s
Musik har holdt sig i de flg. Aartier; dets
Komponister har ikke haft Vanskelighed ved at
vinde Indgang i fremmede Koncertsale. Blandt de
mest spillede er vistnok Glosunov’s
Arbejder, der skyldes en begavet, men som det synes
alt for produktiv Musiker, hvis nationale Præg
efterhaanden er traadt noget i Baggrunden;
andre Navne er Sokolov, Liapunov,
Arensky, Liadov, Taneiev, Juon,
Rachmaninov; den fortræffelige
Klaverspiller Scriabine vakte som Komponist
Opsigt ved farverige, højtspændte,
eksperimenterende Orkesterværker af en vis
kunstrevolutionær Tendens. Men langt yderligere gaaende,
revolutionært brydende med hidtidige
musik-tekniske og -æstetiske Regler og Begreber er den
allersidste Tids russ. Komponister, som hvis
Hovedmand den utvivlsomt meget begavede, men
ekscentriske og bizarre Igor Stravinsky maa
betegnes. Denne Retning — nogenlunde
svarende til den ogsaa andet Steds opdukkende
saakaldte Ekspressionisme —, der fandt en gunstig
Tilknytning til den moderne russ. Ballet (Fokin,
Diagilef), har vakt Fanatikeres Begejstring ikke
blot i Hjemlandet, men særlig ogsaa i Paris og
Amerika, men er fra anden Side mødt med
Modstand som Unatur og mus. Karikatur. Om
dens Bet. for Musikkens, særlig den russiskes,
Udvikling, er det indtil videre umuligt at have
nogen grundet Mening; men de fleste unge russ.
Musikere synes foreløbig at have sluttet sig til
den (Prokojev, Rebikov m. fl.), og en
vis Forbindelse mellem denne (raffinerede)
Musik og den naive og humoristiske russ.
Folkemusik synes i hvert Fald at kunne paapeges.
Det musikelskende og -dyrkende R. har
frembragt talrige Virtuoser med Verdensry
(Davidov, Auer, Petschnikov, A.
Rubinstein, Essipov, Sapelnikov,
Pachmann, Gabrilovitsch og N. Safonov
o. m. fl.), og nu og da er danske Navne dukket
op i R.’s Musikliv som Dutsch, der omkr.
1860 fik en Opera opført i Petrograd.
Johannsen, der var Konservatoriedirektør
smst., og Fr. Hildebrandt, der stiftede
en Kammermusikforening dersteds.
W. B.
Kunst.
Igennem Aarh. var den kirkelige Kunst, og da
særlig Arkitekturen, den alt beherskende. For
vesteuropæiske Blikke tog den sig længe ud som
en ren byzantinsk Stil, stivnet under streng
kirkelig Observans og forsimplet i kunstnerisk raa
og barokke Omskrivninger under Paavirkning
af national Folkekunst. Indgaaende Studier ved
russ. Forskere af deres Lands gamle Kunst i
Forbindelse med ændret vesteuropæisk Smag
har imedført en kraftig Omvurdering. Man
beundrer nu Primitiviteten, den kraftige
Rumkunst i Bygningerne, Billedernes naive Syn og
Pragt, og man ser skarpere det nationale
Element, der indoptager og omformer de
byzantinske Tilskyndelser ligesom andre Paavirkninger
udefra. Disse Paavirkninger kom baade Ø. fra
og V. fra. De kunstneriske Bølger V. fra i de
senere Aarh. mest som Liebhaveri fra oven. Der
var allerede Liebhaveriet under Ivan III for den
ital. Renaissance. Der var Invasionen af franske
Kunstnere og fr. kunstnerisk Pli i 18. Aarh.
under Katharina II o. s. fr. I Østersøprovinserne
fik tysk: Kunst længe et Arne- og
Spredningssted. Disse Paavirkninger udefra svævede dog
ofte. og gennemgaaende højt over den
almindelige Folkebevidsthed og blev de faa
Kunstforfinedes Særeje. Og den ortodokse Kirke
reagerede gerne kraftig mod det vesterlandske
Tilsnit og tvang ofte med Held sine
Kirkebygninger, sine Madonnabilleder, Ornamentikken og
det hele paramentale Udstyr tilbage til den
gammelrussiske Stil.
Bygningskunst. De ældste bevarede
russ. Bygninger — Kirkerne — staar paa det
Kijev-Tschernigov’ske Kulturomraade
endnu helt under byzantinsk Indflydelse (om
end der allerede da spores lidt lokal
Stilstrømning Ø. fra): Sofie-Katedralen i Kijev (opført
1036 af Vladimir den Helliges Søn, senere ofte
ombygget) med de 5 Apsider, de forgyldte
halvrunde Kupler, den udpræget byzantinske
Grundplan (gr. Kors), den indre Udsmykning
med Mosaikker, og her Billedvæggen,
Ikonostasis (der i russ. Kunst fra en lavere
Skranke efterhaanden bliver en høj, pragtfuld,
med funklende Stene og Malerier smykket
gylden Billedvæg), samt Kristi Fornedrelseskirke i
Tschernigov (1. Halvdel af 11. Aarh.) m. v.
Mongolernes Indfald i Beg. af 13. Aarh. standsede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
