Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Kunst)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for lange Tider denne Udvikling i det sydlige
og østlige Rusland; da denne Strøm langt om
længe maa vige, forsvinder den ikke uden
tatariske Spor i Kunsten. — Mod N. holdt de fri
Stæder Novgorod og Pskov og deres
Interesseomraader sig fri af det mongolske Aag;
særlig Novgorod spillede en betydelig Rolle som
et baltisk Handelscentrum med Forbindelser til
Tyskland og Skandinavien. Heroppe kunde da
den byzantinske Stil faa Lov til i Ro at udvikle
sig videre, dog præget af disse Indflydelser V.
fra og klimatisk og kulturelt tilpasset efter
Forholdene, De Novgorod’ske Kirker udviklede sig
saaledes mere og mere mod en rolig
Monumentalitet og Forenkling (det sidste Trin i Kæden:
Kirken med kun een Apsis, ses i den 1292
byggede Nikolaj-Kirke paa Lipnja, en lille Ø i
Ilmen-Søen), ret lavstammede — som trykkende
sig mod det barske Vejr — og med ret smaa
Vinduer. En af de betydeligste er
Sofie-Katedralen i Novgorod (c. 1045—52), med de
ejendommelige i Muren anbragte Lydpotter
(Golossniki), med Votivkors i Nicher og andre Kors
spredt ret tilfældigt, som det synes, ud over det
ydre Murværk. Kirken med den 3-delte Facade
og mod Ø. kun een Apsis bliver i 14. Aarh.’s
Slutn. Kirketypen for dette Novgorod’ske
Omraade. Den byzantinske Halvkuppel erstattes,
ogsaa af konstruktive Hensyn, mere og mere af
den udbuet svungne »Løg-Kuppel«. I
Pskov-Egnen (hvor den usymmetriske Kristi
Forklarelseskirke i Miroskhij-Klostret [1156] i Pskov
hører til de mærkeligste) fjerner man sig
yderligere fra det byzantinske Skema ved en todelt
Facade; ofte har man det isolerede Klokkehus
ell. -taarn. — Et andet Kulturcentrum blev det
Vladimir-Ssusdal’ske Fyrstendømme i
12. og 13. Aarh. Her fortsattes, med Forbindelse
over Kijev, den byzantinske Overlevering, men
under andre Former end i Novgorod:
Maria-Himmelfartskirken i Vladimir (1185—89),
5-kuplet, den midterste forgyldt, Pokrov-Kirken
ved Vladimir (c. 1165), kvadratisk, med 1
Kuppel, tre lige høje Apsider, adskillige romanske
Træk, og — som i lombardisk Stil — med
Relieffer af fantastiske Dyr o. a. paa Ydermuren;
paa Dmitrij-Katedralen i Vladimir
(c. 1194—97) er hele Ydermuren foroven dækket af en
Reliefudsmykning, der synes at have Tilknytning
til armenisk Kunst. I dette Fyrstendømme
brødes saaledes byzantinske, orientalske o. a.
Indflydelser i en Sammensmeltning, der saa smaat
forbereder en særpræget russ. Stiltype. Denne
fæstnede sig mere, da Fyrstendømmet Vladimir
1238 brød sammen under Tatarerne og
Moskvas Æra begyndte. Det midtre R. laa nu
isoleret, trængt inde af mongolske, polske o. a.
Magtomraader; henvist til sig selv, søgte man
nu især Fornyelse i den gamle folkelige
Træ-Bygningskunst — Træ havde altid været
Landets naturligste Byggeemne; gjaldt det Sten, laa
den brændte Lersten nærmest for.
Gamle Trækirker (fra 16. Aarh. og
senere) er endnu bevaret i de nordlige og fjerne
Guvernementer Archangelsk, Vologda og
Olonez. Kirkerne var bygget efter Hus-Mønstret
(den russiske Isba) med Hus af vandret rundt
Bjælketømmer, gerne med ydre Trappe og
Portal, ofte ottekantet, alt udført med største
Dygtighed blot med Øksen, dertil ofte
Udskæringer, Hestehoveder, paa den tagbærende
Bjælke. Saaledes havde ogsaa Kirkerne vandret
lagte runde Bjælker, endvidere høje, ret stejle
Tage (ogsaa til Tider bjælkelagte eller med
Træskæl), hvorfra teltformede Smaataarne ell. smaa
træskælbelagte Løgkupler paa korte Halse ret
uorganisk ragede op, Taget bøjet nedad i en
stump Vinkel; ofte ottekantet Bygning i to
Stokværk, med Fritrappe op til det øvre (selve
Kirken) og verandalignende Galeri uden om. En
Række Udviklingsformer fra konisk teltformet
Tag med Kors ell. Løgkuppel foroven til den
ottekantede taarnagtige Midterbygning med
teltagtig Tagkonstruktion, en Bygningsform, man
dog atter maatte forlade, da Patriarken i
Moskva i 2. Halvdel af 17. Aarh. forbød de
ottekantede Kirker med Telttag og foreskrev de
kanoniske 5 Kupler. Man forstod dog under
Iagttagelse af Forskrifterne at bibeholde meget af
det gamle og udnyttede i rigeligt Maal
Tilladelsen til Telttaarns-Forme for Klokketaarne,
Sidetaarne m. v. Og de 5 Kupler blev til flere,
f. Eks. 9 paa Begravelseskirken i Hishi (Guv.
Olonez) fra 18. Aarh., og i en anden Kirke i
samme By og fra samme Tidsrum ses i højst
fantastisk og pragtfuld virkende Opbygning hele
21 Løgkupler krybe over de kilbue-svungne
Gavle op mod den større Midtkuppel.
Da Moskva fra Midten af 14. Aarh. overtog
den førende kulturelle og politiske Rolle — dog
først endelig ved Mongolrigets Sprængning i
Slutn. af 15. Aarh. —, optog den saaledes ogsaa
i sin Bygningskunst vigtige Elementer fra den
foreliggende Træ-Arkitektur. Men adskilligt af
den officielle Kunst under Ivan III’s Æra i
Slutn. af 15. Aarh. sluttede sig til den delvise
byzantinske Overlevering i tidligere
Stenarkitektur. Saaledes er Italieneren R. Fioravente’s
Maria-Himmelfartskirke i Moskva (c. 1475—79),
Tsar’ernes Kroningskirke med de 5 gyldne
Kupler, bygget efter den ovenn. Vladimir-Katedrals
Mønster. Maria-Forkyndelsens Kirke i Moskvas
Kreml, Tsar’ernes Daabskipke med de 9
straalende Kupler, viser ved Midtkuplens Fod de
ejendommelige russ. Murbuer, Kokoschnik (her
endnu af konstruktiv Art), der senere som
dekorativt Led kom til at spille en saa mægtig
Rolle i Moskva-Omraadets Kirker, ofte grotesk
virkende, som i Kristi Forklarelses-Kirken i
Ostrov ved Moskva med over 200 saadanne
Buer. Italieneren A. Novi fra Milano byggede
Tsar’ernes Gravkirke, Erkeenglen Michael’s
Kirke i Kreml (c. 1505—08) med de 5 russ. Kupler
(Løgformen), men Facaden i tidlig ital.
Renaissance; dens kraftige Gesims kom til at glide
ind som fast Led (ofte i stærk Overdrivelse)
i senere Kirkekunst af i øvrigt ægte russ.
Karakter. — Fuldt saa stor Indflydelse fik
Forbilleder fra Trækirkerne med det ottekantede
Taarn o. m. a. Motiver, som nu udnyttes i Sten
(Eks. Himmelfartskirken i Kolomenskoe ved
Moskva, c. 1552). I 16. og 17. Aarh. blev
Formerne ofte ad den Vej vildere og mere
udsvævende. Kuplerne, som nu anvendes en masse,
faar alskens Former, især Løg- og
Ræddikeformen, og kraftige Farver: blaa, grønne med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
