Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udkast til Agrarspørgsmaalets Løsning. I Maj
opdagedes en Sammensværgelse mod Tsarens
og Kronprinsens Liv. 3. Juli forkastede Dumaen
et Lovforslag om Skærpelse af Straffene for
Forherligelse af Forbrydelser. Regeringen
fordrede nu udleveret nogle socialistiske
Dumamedlemmer, som beskyldtes for Delagtighed i
Sammensværgelsen mod Tsaren. Spørgsmaalet
henvistes 14. Juli til et Udvalg. Her fandt
heftige Debatter Sted, og da der 16. Juli endnu
ikke var noget Flertal for Regeringens Fordring,
opløstes Dumaen denne Gang ved kejserlig
Ukas, og samme Dag offentliggjordes en ny
Valglov, ved hvilken der sikredes hver enkelt
Befolkningsklasse (Grundejere, Bønder,
Bybeboere og Arbejdere) et bestemt Minimum af
Repræsentanter, medens de intellektuelle og i
social Henseende mere modstandsdygtige Lag af
Befolkningen fik deres Antal af Valgmænd i
Valgforsamlingerne forøget. Grænseegne med
overvejende ikke-russisk Befolkning (Polen,
Kaukasien) fik et stærkt begrænset Antal
Repræsentanter, og Egne med mindre udviklet
borgerlig Kultur (Steppeegnene, Turkestan,
Irkutsk-Distriktet) fik foreløbig ingen Stemme.
Dumamedlemmernes Antal fastsattes til 442,
hvoraf europ. R. fik 408, asiatisk R. 15,
Kaukasus 10 og Polen 14. At denne Valglov vilde
skaffe R. en mere konservativ og udpræget
nationalrussisk Duma, var straks klart for alle.
Der kunde tvistes om Regeringens Ret til
egenmæssigt at ændre den af Tsaren givne Grundlov,
men Regeringen stolede paa sin voksende Magt.
Der foretoges omfattende
Sikkerhedsforanstaltninger, Garnisonen i Hovedstaden forstærkedes,
og regeringsfjendtlige Presseartikler blev
forbudte. Samtidig foretoges Massearrestationer.
Der forefaldt vel endnu mange Uroligheder,
Gadetumulter, Røverier, Mord paa højtstaaende
Embedsmænd o. s. v., men Antallet af disse
Voldsforbrydelser var dog aftaget i ikke ringe
Grad under den Stolypin’ske Æra. Ogsaa
Grundlovsændringen løb af uden
Rolighedsforstyrrelser. I Septbr foranstaltede »Forbundet af russ.
Mænd« en ny Jøde-Pogrom i Odessa.
Valgene efter den ny Valglov gik for sig
27. Oktbr—1. Novbr og førte som ventet til
Dannelsen af en Duma, i hvilken,
Venstrepartierne var ganske underlegne. De forsk.
Højregrupper talte tilsammen 195 Medlemmer,
Oktobristerne 128, Kadetterne 41, Polakkerne 18 og
Socialdemokraterne 14. Denne 3. Rigsduma
traadte sammen 14. Novbr. Tyngdepunktet var
nu forlagt til Oktoberpartiet, og Oktobristen
Khomjakov blev valgt til Dumaens Præsident.
29. Novbr afgav Stolypin en Program-Erklæring
i Dumaen: Regeringen vilde fortsætte sit
Arbejde paa at bringe Ro i Landet, for at R. saa
snart som muligt kunde komme ud af
Undtagelsestilstanden. Regeringen agtede at foreslaa
Reformer m. H. t. Lokalforvaltningen,
Folkeundervisningen og Arbejderlovgivningen.
Premierministeren betonede i sin Erklæring stærkt, at
Folkerepræsentationen var udgaaet af Kejserens
Selvherskermagt og ubundne Villie, som var den
dyrebareste Værdi i det russ. Statsvæsen. Et i
økonom, og i strategisk Henseende vigtigt
Resultat vor Dumaens Vedtagelse af Amur-Banen 1908.
Dumaens Centrum, Oktobristerne og den
moderate Del af Højre, der efterhaanden blev en
fast Støtte for Stolypin’s Politik, syntes at have
mistet al Tiltro til Forvaltningens Duelighed og
Redelighed, og Dumaen nægtede 1908 Bevillinger
til Nybygninger paa Marinens Budget. Hvor
slemt det stod til i Embedsstanden, viste sig ved
de »Senator-Revisioner«, som sattes i Gang
Landet over fra 1908. I Moskva viste det sig, at
det hemmelige Politi i Aarevis havde
samarbejdet med Forbryderbander: den forh.
Stadguvernør, General Reinbott, blev sat under Anklage
for Falsk, Bestikkelse, Aager og
Pengeafpresning. Lgn. Forhold, om end i Reglen i mindre
Maalestok, kom frem i de forskelligste Egne af
Riget. Delte Oprydningsarbejde inden for
Embedsstanden dannede det fornødne Komplement
til den haardhændede Undertrykkelse af de
revolutionære Ideer med de idelige Henrettelser.
Stolypin havde imidlertid mange Fjender, og
gentagne Gange gik der Rygter om, at hans
Stilling var undergravet. Han holdt sig trods alt,
og hans Stilling styrkedes vistnok, da hans
reaktionære Modstandere (Maj 1909) saa
grundig diskrediteredes ved Dubrovin-Affæren. Det
viste sig, at Dubrovin, Lederen af »Forbundet
af russ. Mænd«, o. fl. a. af Forbundets ledende
Kræfter havde staaet i nøje Forbindelse med
Mordet paa det tidligere Dumamedlem
Herzenstein o. a. Misgerninger. En stærk ultrarussisk
Bevægelse sporedes imidlertid lige fra det
Øjeblik, da Revolutionens værste Periode var forbi,
og den voksede jævnt. Til den sluttede sig
saavel Regeringen som Dumaens overvejende
Flertal (Højre og Oktobrister). 1907 opløstes den
polske Skoleforening p. Gr. a. separatistiske
Tendenser, 1908 bestemtes det, at Geografi- og
Historieundervisningen i de polske
Mellemskoler udelukkende skulde besørges paa Russisk af
russ. Lærere. Med Finland var der idelig
Konflikter. Mere og mere søgte Centralregeringen at
begrænse Landdagens Kompetenceomraade. Den
ene Landdag opløstes efter den anden. 1909 blev
General Seyn, i sin Tid Bobrikov’s højre Haand,
Finlands Generalguvernør. Marts 1910 forelagde
Stolypin Dumaen et Lovforslag, der brød med
Finlands grundlovsmæssige Rettigheder og vilde
gøre det hidtil autonome Land til en russisk
Provins med enkelte betydningsløse
Særrettigheder. Regeringen besluttede under stærk
Protest fra finsk Side at inkorporere to Distrikter
af Prov. Wiborg i Petrograd-Distriktet.
Jødernes Bevægelsesfrihed søgtes begrænset ved
forskellige Lovbestemmelser. Disse
gammelrussiske og alrussiske Tendenser, som fik deres
Udtryk i Ordet »R. for Russerne«, bar for en
stor Del Skylden for, at den saakaldte
neoslaviske Bevægelse, som netop 1908—09 plejedes
paa en Række Kongresser, og som navnlig
dyrkedes med Iver af tyskfjendtlige tschekkiske
Politikere, sygnede hen; man ønskede en slavisk
Sammenslutning, men ikke et russ.
Formynderskab. Navnlig svigtede Polakkerne den
neoslaviske Tanke.
Udenrigspolitikken, der lededes af Isvolsky,
undergik 1906—10 forsk. Svingninger. Efter at
de sidste russ. Tropper Jan. 1907 havde forladt
Kharbin, forhandledes der med Japan om en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
