Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nærmere Ordning af Forholdene i Østasien, og
i Juli 1907 sluttedes en Konvention om Fiskeriet
i det jap. og ochotske Hav og Berings-Strædet,
og om Handelen paa Østasien. Omtr. samtidig
indgik de to Magter en Traktat, hvori de hver
for sig forpligtede sig til at agte Kinas
Uafhængighed og territoriale Integritet og opretholde
status quo i Kina samt anerkende hinandens
traktatmæssig erhvervede Rettigheder dersteds.
En Maaned efter sluttede R. og England en
Konvention til Afgrænsning af deres gensidige
Interessesfærer i Asien. Persien deltes i en
nordlig russ. og en sydlig eng. Indflydelsessfære og
en mellemste neutral Zone. R. erklærede
Afghanistan for liggende uden for sin
Interessesfære, og England lovede ikke at ændre dette Lands
Forhold ell. tilrive sig nogen Del deraf; over
Tibet erkendte begge Magter Kinas Suverænitet,
og de forpligtede sig til ikke at blande sig i
dets indre Forvaltning. Juni 1908 deltog Isvolsky
i Reval-Mødet mellem Tsaren og Kong Edvard.
Det var Beg. til en Virkeliggørelse af Isvolsky’s
Planer om en russ. eng. Entente — et Slags
Supplement til den fr.-russ. Alliance —, der
navnlig skulde vise sin Styrke paa Balkan, hvor
Østerrigs Planer om en Bane gennem Sandjaket
Novibazar havde gjort Ende paa det paa
Mürzsteg-Konventionen baserede østerr.-russ.
Samarbejde. Da Østerrig Oktbr 1908 annekterede
Bosnien og Herzegovina, blev Forholdet mellem
de to Riger ret spændt. R. tog sig af de
forbitrede Serberes Sag, men Isvolsky erklærede
i en Dumatale (Decbr 1908), at R. ikke var
krigsberedt, og da Tyskland tog sig kraftig af
sin Allieredes Sag, maatte Isvolsky i Marts 1909
falde til Føje, og R. anerkendte Anneksionen.
Forholdet mellem Regeringerne i Wien og
Petrograd vedblev imidlertid at være spændt,
indtil man Marts 1910 enedes om at genoprette
det normale diplomatiske Forhold, idet hver af
Parterne reserverede sig sin Stilling til
Balkan-Problemerne. 1. Juli 1910 blev der sluttet en
russ.-jap. Overenskomst om Samarbejde m. H. t.
Jernbaneforholdene i Mantshuriet og om
Afgrænsning af de to Magters økonomiske
Interesser i Østasien. Traktaten, der udtalte, at de
to kontraherende Parter, hvis status quo skulde
blive truet, i Fællesskab skulde træffe
Forholdsregler til dens Opretholdelse, var rettet dels
mod de for deres Handelsinteresser i Østasien
bekymrede Forenede Stater i Amerika, dels mod
Kina. Faa Maaneder efter afløstes Isvolsky som
Udenrigsminister af Sasonov. Med Tyskland
blev der 1910 og 1911 truffet Aftaler om de to
Landes forasiatiske Interesser, bl. a. om
Ordningen af Trafikforholdene i Persien, og om
Bagdad-Banen. 1912 indgik R. en Overenskomst
med det ydre Mongoli, der havde erklæret sig
uafhængigt af Kina.
Imidlertid fortsatte Dumaen sin Virksomhed
under idelige Rivninger med Regeringen. 1911
blev Dumaen suspenderet for 4 Dage, og en
Forfatningsbestemmelse, der tillod
Eksekutivmagten at udstede Love, naar Dumaen ikke var
inde, blev benyttet. En Protest herimod blev
vedtaget efter Dumaens Sammentræden. 14.
September blev Stolypin dødelig saaret ved et
Skud i Operaen i Kijev. Hans Finansminister
Kokovtsov blev nu Premierminister. Dumaen
vedtog Love om Forhøjelse af Finlands aarlige
Militærbidrag og om lige Ret for Russere og
Finner i Finland samt om Forøgelse af
Flaaden. Derefter blev Finlands Lodsvæsen lagt ind
under den russ. Marine, hvad der førte til
Strejke af finske Lodser. Prov. Chelm, der
hidtil administrativt havde hørt til Polen, blev lagt
ind under R. Oktbr 1912 fandt Valgene til den
4. Duma Sted; der valgtes 155 af Højre, 137
Oktobrister, 52 Kadetter, 21 Progressister.
Oktobristen Rodzianko blev Dumapræsident.
Oktobristerne, der hidtil havde søgt Samarbejde
med Regeringen, blev nu efterhaanden, drevet
længere til venstre. Inden for Regeringen traadte
der Modsætninger frem. Kokovtsov holdt i
Modsætning til Landbrugsminister Krivoshein paa
Bevarelsen af Brændevinsmonopolet som
uundværlig Indtægtskilde. Efter at et Lovforslag, der
tillod de enkelte Kommuner efter
Folkeafstemning (hvorved Kvinder havde Stemmeret) at
indskrænke ell. forbyde Salg af Alkohol, var
blevet forelagt Dumaen og vedtaget, gik Kokovtsov
af (Febr 1914) og afløstes af Goremykin. Ved
Krigens Udbrud nogle Maaneder efter blev
Regeringens Spiritusudsalg lukkede. Som Svar paa
den tyske Hærforøgelse af 1913 og under
Indflydelse af en antirussisk Kampagne i tyske og
østerrigske Blade vedtog Dumaen en Forøgelse
af Hærens Fredsstyrke med 460000 Mand. I
øvrigt blev Forholdet mellem Dumaen og den
reaktionære Regering ikke bedre end før. Mange
politiske Strejker fandt Sted. I Juli ankom
Præsident Poincaré til R., hvor han den 23.
mødtes med Tsaren. Han afrejste den 26., og
den truende Situation, der var opstaaet ved
Østerrigs Ultimatum til Serbien, nødte ham til
at fremskynde Hjemrejsen til Frankrig. Faa
Dage efter brød Krigen ud (se
Verdenskrigen).
For at sikre sig Polakkernes Loyalitet lovede
man det polske Folk Friheder og Selvstyre,
naar Krigen var vundet. Dog skete der ingen
Lettelser i Russificeringsarbejdet i Polen saa
lidt som i Finland. Skt Petersborg omdøbtes til
Petrograd. 1915 blev Indenrigsminister
Maklakov erstattet med Fyrst Shtcherbatov, og
Krigsminister Sukhomlinov, der bar Hovedansvaret
for Ammunitionsmanglen og de deraf flydende
Nederlag over for Tyskerne, med General
Polivanov. Dumaen, der traadte sammen 1. Aug.,
ønskede Goremykin bort, men suspenderedes fra
16. Septbr—14. Novbr. Krigen medførte visse
Ændringer i Partiforholdene. Nationalisternes
venstre Fløj, Oktobristerne, Progressisterne og
Kadetterne dannede en progressistisk Blok paa
c. 230 Medlemmer; til højre for dem stod de
yderliggaaende Reaktionære og
Højre-Nationalisterne (c. 100), til venstre Arbejderpartiet
og Socialisterne (23). I Højre fandtes tyskvenlige
Tendenser, og Venstre var pacifistisk. Ved
Valgene til Rigsraadet fik den progressive Blok
ogsaa der en lille Majoritet. Shtcherbatov afløstes
imidlertid af A. N. Khvostov, der var afgjort
reaktionær, og den dygtige Landbrugsminister
Krivoshein gik af. Endelig gik den gamle
Goremykin af 3. Febr 1916; hans Efterfølger blev
den ligeledes reaktionære Stürmer. Dumaen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
