Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - russisk-japanske Krig, Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derfra den russ., særlig ved Sykvantun, hvad
der kostede mange Tab. Kuroki’s Tropper
var her udsatte for stor Fare, thi
Meldingen om deres forvovne Angreb bevirkede,
at Kuropatkin sendte Besætningen,
Østafdelingen (2 Armékorps under General
Bilderling), 3 andre til Hjælp, for at knuse hine,
medens Vestafdelingen, Sarubajev, fremdeles
skulde holde ud i S. Det store Modangreb, hvori
ogsaa nye Tropper under General Orlov skulde
deltage fra Yentai Kulgruber, løb dog ud i
Sandet, medens Japanerne, der var forstærkede
med 1 Brigade, stadig greb Offensiven. Det
skulde have været gentaget 3. Septbr, men da
saa Sarubajev meldte, at Liaoyang var opgivet,
og Korpscheferne ikke havde Tillid til et nyt
Forsøg, gaves Ordre til, at begge Grupper skulde
gaa tilbage til Mukden. Slaget ved Liaoyang
tabtes p. Gr. a. Kuropatkin’s Vankelmodighed
og Mangel paa Tillid til sig selv samt
Underførernes Uduelighed. Japanerne, der mistede
over 25000 Mand, var for udmattede til at
forfølge Russerne, der kun mistede noget over
16000 Mand. Japanerne indtog en defensiv
Stilling Liaoyang—Yentai, 2. Armé V. f.
Jernbanen, 4. Arme Ø. f. samme 1. Armé ved Yentai og
Rytteri ved Bianyupusa. Kuropatkin vilde have
opgivet Mukden, hvad dog Alexejev forhindrede,
men efter at Hæren var blevet forstærket, saa
at den talte 223500 Mand, meldte han 9. Septbr
til Tsaren, at han vilde anlægge et befæstet
Brohoved ved Hunhofloden, bag hvilken den
øvrige Hær, hvis Moral var hævet, skulde tage
Stilling for at slaa Japanerne, naar de først var
blodigt afviste. I Slutn. af Septbr besluttede
Kuropatkin, navnlig da han fik at vide, at
Alexejev havde indstillet ham erstattet med en
Storfyrste, at rykke offensivt frem. Hæren
inddeltes i: Vestafdelingen, Bilderling: 2 Korps,
Østafdelingen, Stackelberg: 3 Korps og 1
Kosak-Division. Reserven: 2 Korps, desuden 2
Flankedækninger: Dembrovski i V., Rennemkampf i
Ø. samt en mindre Styrke yderst til
venstre. Dispositionen bestemte, at
Fremrykningen skulde begynde 5. Oktober og meddelte,
at Japanerne, 144000 Mand stærke (i
Virkeligheden en Del mindre), indtog en
defensiv Stilling N. f. Liaoyang med en Brigade
fremskudt til Bianyupusa. Kuropatkin gav
desuden mange overflødige Raad, raadede sine
Underførere til at vise Forsigtighed. Hans
Plan gik ud paa at lade Vestafdelingen optræde
demonstrativt, medens Østafdelingen skulde
omgaa Modstanderens højre Fløj for at afskære
ham fra Pensiho. En stor Fejl var, at Planen
meddeltes Tsaren, saa den blev bekendt i
Petrograd og derfra telegraferedes til Tokio.
Oyama havde dog forinden — den 6. — faaet
delvis Kendskab til Planen fra Papirer, fundne
hos en falden russ. Officer. Saa snart han fik
Melding om Russernes Fremrykning, besluttede
han at optage Kampen, og det store Slag
ved Schaho, der varede til 17. Oktbr og
bragte Russerne et Tab af 40770 Mand, medens
Japanerne mistede 30000, begyndte. Russerne
rykkede meget langsomt frem. Kampen var
ofte kritisk for Japanerne, der ogsaa gik
offensivt frem, og i Virkeligheden uafgørende,
men henset til, at Kuropatkin ikke naaede
sit Maal, men trods sin store
Overlegenhed blev kastet tilbage til Schaho, tæt S. f.
hvilken Japanerne indtog en befæstet Stilling,
maa det siges, at disse sidste sejrede, medens
Russerne havde vist sig uskikkede til offensive
Operationer og var blevet moralsk svækkede.
Hele Vinteren stod Hærene saaledes tæt over for
hinanden, gravede sig ned og befæstede
Stillingerne. — Kuropatkin lod udarbejde Planer for
Offensiven; men i Virkeligheden vilde han ikke
angribe paa ny, før end de lovede
Forstærkninger, i alt c. 60000 Mand, var indtrufne. Ikke
tilfreds med disse, forlangte han yderligere
100000 Mand, hvad Alexejev ansaa for
urimeligt. Da sidstnævnte 26. Oktbr bortkaldtes, blev
Kuropatkin Øverstbefalende, og han inddelte
nu sine Tropper i 3 Hære: I, Lenevitsch, 4 3/4
Armékorps, østligst i Egnen Sintsintin—Gaotulin
Pas; III, Kaulbars, først 3, senere 4, Korps i
den 60 km lange Stilling ved Schaho, der
befæstedes, II, Gripenberg (kom først 13. Decbr),
3 Korps, fremskudte til Hunho S. f. Sandepu,
uden Befæstninger, i en Front paa 30 km.
Skønt Kuropatkin ved Aarets Slutning
raadede over 372 Batailloner, 172 Eskadroner
og 1156 Kanoner, ønskede han yderligere
Forstærkninger, saa at endnu et Korps og 2
Skyttebrigader mobiliseredes. Til Grund for
sin Uvirksomhed angav han nu Mangel
paa Forplejning i Stillingernes Magasiner, som
maatte fyldes ved 3 Feltbaner, hvad der tog
langs Tid. Han forudsaa dog, at ved Port
Arthurs Fald vilde Oyama faa en Forstærkning
paa 60 à 70000 Mand, og Planer udarbejdedes
til at slaa ham forinden. Tanken om at
angribe Japanernes venstre Fløj optoges atter, men
opsattes, til de sidst mobiliserede Tropper var
indtrufne. Imidlertid kapitulerede Port Arthur
2. Januar, og Kuropatkin indsaa nu
Nødvendigheden af at handle, men han var uenig med
Gripenberg uden i dette, at man alligevel skulde
afvente Ankomsten af de sidste
Forstærkninger, inden man selv tog Offensiven.
Foreløbig greb han General Mischtschenko’s
allerede i Oktober fremsatte Plan om at lade
en større Rytterstyrke og noget Fodfolk gøre
et Tog i Fjendens Ryg for at ødelægge
Jernbanebroen ved Haitscheng (220 m lang) og en Del
mindre Broer for at hindre Nogi’s Transport
imod N., desuden skulde navnlig
Hovedmagasinerne i Yinkou ødelægges. Allerede 9.
Januar var Mischtschenko i Stand til med 7000
Sabler at afmarchere fra Sifantai mod Yinkou
(139 km borte) i 3 Kolonner, og opdagedes først
Dagen efter af Japanerne, som dog fik Tid til
at sende Fodfolk derhen, saa at Angrebet den
12. mislykkedes, ligesom den store Bros
Ødelæggelse. Kun Niutschuang var undervejs
blevet hærget og derefter besat af Japanerne, saa
at Tilbagemarchen var forbunden med mange
Vanskeligheder. Med et Tab af 408 Mand og
183 Heste naaede Styrken 16. til Sifantai og
opløstes derefter. — Men nu blev den russ. Offensiv
til Alvor; allerede 19. Jan. var Ordren dertil
udarbejdet. Angrebet skulde 25. Jan. begyndes
af II Armé, men III og I skulde først gribe ind,
naar førstnævnte havde opnaaet gode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
