- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
607

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - russisk-japanske Krig, Den

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Resultater; Japanerne fik saaledes Lejlighed til at
træffe Modforanstaltninger. Saaledes opstod
Slaget ved Sandepu, der atter bragte
Russerne Nederlag p. Gr. a. fejle Anordninger;
thi af den store Styrke, som Kuropatkin
raadede over, kom kun 96218 Geværer, 8880
Sabler og 416 Kanoner i Virksomhed. Aarsagen
hertil var, at der saavel paa Russernes højre
som venstre Fløj indgik falske Meldinger, og at
navnlig under Slaget, som varede til 29. Jan.,
en Samvirken mellem Chefen for 11 Armé og
Overgeneralen var meget vanskelig. I
Virkeligheden blev Japanerne overraskede ved II
Armés Angreb, og selv om de 50000 Mand,
som efterhaanden deltog i Kampen omkr.
Sandepu, reddede Situationen for Oyama, vilde hans
Hære næppe have kunnet holde deres Stillinger,
naar II Armé ikke var blevet beordret tilbage,
og Kuropatkin havde ladet ogsaa sine andre
Hære rykke frem. Slaget kom til at koste
Russerne 11732 og Japanerne 8900 Mand,
og viste atter, at Overgeneralen ikke kunde
taale Selvstændighed hos sine Underførere.
Begge Hære indtog atter i Hovedsagen de
samme Positioner som før Slaget.
Gripenberg rejste 30. Januar »paa Grund af svækket
Helbred« tilbage til Petrograd, hvortil ogsaa
Stackelberg beordredes, medens flere
Underførere fik skarpe Irettesættelser for deres
dygtige Initiativ. Befalingen over II Armé gaves
dernæst General Kaulbars, der sendte en ikke
ringe Styrke til Egnen V. f. Hunho, hvorhen
ogsaa Japanerne detacherede. Yderligere forsøgte
de 12. Febr i Forbindelse med Kunguser at
afbryde Jernbanen 230 km N. f. Kharbin, hvad der
en kort Tid lykkedes, indtil russ. Tropper
fordrev dem. 18. Febr sendtes et
Rytterkommando til den store Bro ved Haitscheng; det
lykkedes at ødelægge den, men Broen blev snart
istandsat. — Imidlertid nærmede Nogi’s Hær
sig fra Port Arthur den russ. Hærs højre
Fløj, og Kuropatkin besluttede saa omsider at
gribe Offensiven den 25 Febr, men Oyama kom
ham atter i Forkøbet, og saaledes opstod
indtil 10. Marts det afgørende Slag ved
Mukden
(se denne Artikel), hvorefter de russ. Hære
førtes tilbage til Tielin, forfulgte af
Japanerne. Kuropatkin blev 15. Marts afskediget
og erstattet af Lenevitsch; han fik dog
Befalingen over I Armé, medens Overgeneralen
førte Hæren tilbage til Sipingai. Her blev den
reorganiseret, Tabene erstattede, og ny
Forstærkninger tilførte, saa at Hæren i Slutn. af Juli talte
600000 Kombattanter. Ogsaa Japanerne, der dog
ikke var naaet længere frem end til Tielin,
bragte deres Hære op til 380000 Mand, men
Underlegenheden var for stor til at vove større
Operationer. Derimod forsøgte de efter Søslaget
ved Tsushima 27. Maj at erobre Øen Sachalin,
hvor kun faa russ. Kræfter opholdt sig. Ved
Hjælp af Flaaden landsattes fra 7. Juli en
Division ved Kovsakovsk; ved Mauuka toges en
større Styrke til Fange, Resten ved Onol, efter
at Hovedstaden Alexandrovsk var erobret 24.
Juli.

Til Nordkorea sendtes c. 35000 Mand, som
uden videre Kamp nødsagede de langt
underlegne Russere til at gaa tilbage til Tjumen.

Kommandanten i Vladivostok, General
Kasbek, frygtede efter Slaget ved Tsushima for et
Angreb, og udfoldede megen Energi for med
60000 Felt- og 15000 Fæstningstropper at holde
Fæstningen og den S. for liggende Kyst, men et
alvorligt Angreb blev ikke forsøgt. Allerede 8.
Juni opfordrede Præsident Roosevelt de
Krigsførende til at indlede Fredsunderhandlinger,
men først i Beg. af Aug. begyndte disse i
Portsmouth (Nordamerika) mellem Ministerpræsident
Witte og Udenrigsminister, Baron Komura,
foruden de to Magters Gesandter i Washington.

Først 5. Septbr kom Fredspræliminærerne —
Japan fik Overherredømmet i Korea,
Forpagtningen af Kwantung og den sydl. Del af Sachalin
— i Stand, der ratificeredes 15. Okt., thi begge
Parter var trætte af Krigen og havde ikke
Udsigt til at opnaa mere. Japan havde dog haft
en Udgift af 2214 Mill. Kr. og trængte til Penge,
men Rusland vilde ikke give nogen
Krigsskadeserstatning, fordi dets Krigsudgifter gik op til 2900
Mill. Kr og en stor Del af Befolkningen havde
været imod Krigen, ligesom der ogsaa opstod en
alvorlig revolutionær Bevægelse. Tabet af Døde,
Saarede og Savnede var for Rusland 217900 (16
%), for Japan 254700 (21,2%). (Litt.: P. N.
Nieuwenhuis
, »Den russ. Hærs Ledelse
under Krigen 1904—05« med 3 Kort [Kbhvn 1912];
Daniel Bruun, »Med Russerne i
Mantshuriet« [Kbhvn 1905]; »Den russ. Generalstabs
Fremstilling af Krigen«, overs. af Oberstløjtnant
Tettau [Berlin 1910], og en Mængde eng.,
fr., østerr. og tyske Kilder samt
Kuropatkin, »Rechenschaftsbericht an den Czaren ü.
den russ.-jap. Krieg und die Ergebnisse dessen«
4 Bd [Berlin 1908]).
(P. Nw.). E. C.

Operationer til Søs. Ved Krigens
Udbrud raadede Rusland og Japan i Østasien henh.
over 7 (7) Slagskibe, 4 (8) Panserkrydsere, 7
(18) beskyttede Krydsere, 25 (19) Torpedojagere
og 10 (83) Torpedobaade, 10 (11) Kanonbaade
med 188000 (262000) t Deplacement [1].

Da Japan ikke kunde forøge sin
Panserflaade, medens Russerne endnu havde mange
Skibe i Europa, var det i høj Grad interesseret
i straks at tilføje den russ. Flaade et føleligt
Nederlag for at blive Herre til Søs, hvilket
ogsaa var Betingelsen sine qua non for at kunne
overføre Troppetransporter til Korea. Dette
forklarer Japans hensynsløse Overfald Natten
8.—9. Febr. paa den Del af Modstanderens
Flaade, der laa til Ankers paa Port Arthurs
Red, samtidig med at Foranstaltninger blev
trufne til at erobre 2 meldte fjendtlige Skibe
ved Chemulpo og til at standse
Vladivostok-Eskadren (Admiral Jessen) i Korea-Strædet,
hvis den — hvad der var rimeligst — søgte
at forene sig med Port-Arthur-Eskadren
(Viceadmiral Stark). Overfaldet udførtes af 18
Torpedobaade, der udsendtes fra Admiral Togo’s
Slagflaade, som lagde sig til Ankers 60
Kvartmil fra Fæstningen, og det lykkedes ved de
udskudte Torpedoer at tilføje »Retvisan«,
»Cæsarevitsch« og »Pallada« saa store Havarier,
at de maatte sendes tilbage til Havnen, under


[1] Undervandsbaade sendtes senere pr. Jernbane til
Vladivostok, men kom ikke til at spille nogen Rolle.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0635.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free