Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rustige, Heinrich Franz Gaudenz, v. - Rustika - Rustiques figulines - Rustkammer - Rustkit - Rustmester - Rustning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Bryllup ved Rhinen«). Uden at naa op i
første Linie vandt han dog ikke ringe Anseelse i
Tyskland; en lang Tid var han Professor ved
Stuttgarts Kunstskole. Til Berlins
Nationalgaleri kom »Bøn ved Uvejr«, til Stuttgart-Gal.
»Alba i Rudolstadt«.
A. Hk.
Rustika (af lat. rústicus, landlig) kaldes, paa
Grund af den kraftige, djærve og landlige
Karakter, Murværk, hvis Brudstenskvadre ikke er
glathugne paa Forsiden, i alt Fald kun i smalle
Striber langs Randen, medens Stenens
Midtparti springer frem. Hos Oldtidens Etrurere og
Romere forekommer R., ikke blot paa enkelte
ufærdige Bygninger som Porta maggiore i Rom,
men ogsaa bevidst kunstnerisk udnyttet. Fra
romersk Fæstningsarkitektur optoges R. i
Middelalderens Borgmure allerede i 10. Aarh., og
denne middelalderlige Tradition udformedes i
den tidlige florentinske Renaissancearkitektur
til storslaaet kunstnerisk Virkning,
saaledes i Brunellesco’s Palazzo Pitti og i
Michelozzo’s Palazzo Riccardi. Ogsaa nordeuropæisk
Renaissance kender R. (f. Eks. Nürnbergs
Fæstningstaarne). Hyppigere end den egl. R. er
dog i senere Tiders Arkitektur Bossage (af
fr. bosse, Bule, Pukkel), hvor Stenens
Midtparti vel springer pudeformet ell.
ædelstensagtigt frem, men dog er ret glattilhugget. Kun
sjældnere er R. ell. B. brugt paa alle en
Façades Sten; i Reglen tjener de til at fremhæve
Enkeltheder, Sokkel, Hjørner, Buestik e. l.
Ofte bliver baade R. og B. efterlignet i Stuk
ell. Mørtel.
C. A. J.
Rustiques figulines [ry’stik-figy’lin], fransk
Benævnelse paa de af Palissy frembragte Fade
og Kar med Afstøbninger over Blade,
Smaadyr o. s. v.
Arn. K.
Rustkammer fandtes opr. hos enhver
Ridder ell. Væbner af nogen Bet., ofte som et
særligt Rum hos de betydeligste — derimod hos
de ringere i Borgens Forhal. Var der stor
Besætning af Svende, maatte flere Rum tages i
Brug til Opbevaring af Vaaben. Og under
større Forhold fandtes de forsk. Kategorier for
sig. Men hvor det drejede sig om straks at
kunne iklæde en større Skare — f. Eks. i Byer
— anvendtes en hel Bygning, hvor da de forsk.
Rustninger var ophængt for hver Mand med
alle tilhørende Dele: for Landsknægte: Bryst-
og Rygplade, Halskrave, Stormhue,
Staalhandsker, Sværd, Dolk etc.; medens de lange Spær
(Spedtsen) var opstillede lodret i Rækker frit
i Rummet foran det øvrige, der hang paa
Væggen. Paa samme Maade for Riddere, Ryttere,
Bue- og Bøsseskytter: alt til den enkeltes
Udrustning samlet. Eksempel paa et saadant
gammelt R. ell. Tøjhus findes endnu fra, sin Tid i
Graz og indeholder bl. a. ikke mindre end
2200 Rustninger til de forsk. Vaabenarter.
I vor Tid omfatter et R. selvfølgelig moderne
Udrustninger — dog ikke Uniformer, der
findes andetsteds.
C. H.
Rustkit, se Kit, S. 25.
Rustmester kaldtes tidligere en
Embedsmand i det danske Artilleri. Han henhørte til
Officianterne og havde Rang med Kaptajner.
Han var Forvalter og Regnskabsfører for
Rustkammerbeholdningen samt Bestyrer af
Geværfabrikken; siden 1895 var han Bestyrer af
Haandvaabenværkstederne.
H. H.
I Norge er R. en civil militær
Embedsmand med Sekondløjtnants Rang. Han er
Felttøjmesterens Assistent ved Overtilsynet med
Armeens Beholdning af Haandvaaben og har
selv det direkte Tilsyn med Hovedarsenalets
Haandvaaben.
M. H.
Rustning er Fællesbetegnelse for alle de
forskellige Dele, hvormed Krigeren i tidligere
Tider beskyttede sit Legeme mod
Modstanderens. Hug og Stød. Hvor tidlig saadanne
Beskyttelsesmidler blev anvendte, er det ikke let
at afgøre; dog kan man med nogenlunde
Sikkerhed gaa ud fra, at allerede i Stenalderen,
hvor Angrebsvaabnene hovedsagelig var af
Sten, har Huden af forsk. Dyr med Haarlaget
udad været anvendt som en Slags Beskyttelse
for Overkroppen i Forbindelse med et Skjold
af flettede Vidjer, overtrukket med Dyrehud.
Ved Bronzens Fremkomst er dertil for
Hovedets Vedk. føjet først en Ring ell. et Baand,
senere en Hjælm af enkel Form. Og saaledes
er efterhaanden R.’s forsk. Dele fremkomne.
Forsk. Materiale har selvfølgelig været anvendt:
saasom Læder kogt i Olie, med Hamp polstrede
Lærredsplader — der atter kan have paasyede
ell. paanittede Læderremme, Ringe eller Skæl
af Bronze ell. Jern, Ringfletværk, større
udhamrede Bronze- ell. Jernplader — og
sluttelig den af mange smaa og store Staalplader
bestaaende fuldstændige R., hvis Levning
Kyrasset endnu til vore Tider har været i Brug
ved Kyrasserregimenterne.
Da Udviklingen ikke overalt samtidig har
staaet paa samme Trin, saa har dette heller
ikke været Tilfældet for R.’s Vedk. I de gamle
asiatiske Kulturstater, i Ægypten, Grækenland
og Rom, havde R. saa godt som gennemløbet
alle Udviklingsstadier — naar undtages den
fuldstændig leddede Staalskinnerustning —
inden Europas øvrige Kulturfolk endnu havde
taget R. i Brug. Det skal saaledes anføres, at
allerede c. 2000 Aar f. Kr. var assyriske
Krigere iførte R. af Læder ell. Metal (Fig. 1) iflg.
samtidige Relieffer; endogsaa Hestene var
pansrede. Fra c. 1500 Aar f. Kr. har man
Afbildning af en Panserskjorte med Skæl fra
Ægypten og opbevarede Levninger af en anden fra
samme Tidsrum.
De gr. Krigere har omkr. 1000 f. Kr. Hjælm,
Ryg- og Brystplade samt Benskinner af
Bronze (Fig. 2). Etruriske og rom. Krigere var c.
600 Aar f. Kr. udrustede paa lgn. Maade;
senere afløstes dog Kyrasset — Bryst- og
Rygplade — af Læderrustningen (Lorica), Fig.
3 — rom. Triarier (svært rustet Fodkriger)
med Lorica, buet Læderskjold (ell. Metal)
samt i højre Haand pilum (forreste Del Jern,
bageste Del Træskaft med Beskyttelse for
Haanden). Det svære pers. Rytteri under
Arsakiderne og Sassaniderne fra c. 250 Aar f. Kr.
til c. 600 Aar e. Kr., der var berømt, var baade
for Rytters og Hests Vedk. fuldstændig pansret
med Ringpanser fra Hoved til Fod, Hjælm
med Visir, Skjold, Lanse etc., ganske som den
senere europ. Middelalders Ridder.
M. H. t. den særlig europ. R.’s Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
