Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rustning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er den i de »første Tider meget vanskelig at
bestemme, da der kun findes saa faa og spredte
Levninger og Gengivelser. Dog er det temmelig
sikkert, at det i Beg. kun var Konger og andre
Stormænd, der bar saadanne kostbare Genstande,
medens den store Krigermængde har maattet
nøjes med Hjælm og Skjold. Først i 6.—7. Aarh.
bliver R. almindeligere, gaar efterhaanden
over til at være et Kendemærke for de
besiddende Klasser, Adelen, og faar dermed
bestemtere Karakter. I Beg. dækkede man kun
Overkroppen, senere kom Arm- og Benskinner til.
Man kan i Alm. sige, at den saakaldte
Brynje (brogne, Brunne) eller Panseret
alene var i Brug til Udgangen af 12. Aarh.,
Brynjen i Forbindelse med Pladen (i
Panser og Plade) til godt ned i 14. Aarh. og
sluttelig den fuldstændige
Skinnerustning derefter indtil henimod Midten af 17.
Aarh.
Samtidig med disse optræder
Panserjakken (Brigantinen, Korazin, Panserkyras), hvor
Skællene, der er rundede, anbringes indvendig
paa et Ydre af Fløjl ell. Silke, saa den
lignede en Vams og kun naaede til Livet.
I 16. Aarh. bliver Benævnelsen Harnisk
for R. almindelig.
Brynjen gaar sikkert langt tilbage i
Tiden. Den bestaar af fl. Lag polstret Lærred,
der enten kunde være forsynet med mindre,
paasyede Ringe ved Siden af hinanden (Fig.
4) ell. med ovale Ringe, der ligesom Kæder
greb halvt ind over hinanden i parallelle
Rækker, med paasyede ell. paanittede
Læderremme, tillige forsynet med en stor Nitte i
hver Firkant (Fig. 5), ell. endelig med
paasyede ell. paanittede Skæl (Fig 6). Den egl.
Ringbrynje, der bestod af et Fletværk af
ganske smaa nittede Jern- ell. Staalringe, hver
enkelt samlet med 4 andre, optræder først i
Europa omkr. Aar 1000 i sparsomme
Eksemplarer, men fortrænger efterhaanden de andre
Brynjearter. Den var ens paa begge Sider og
havde intet Underlag af Lærred, var altsaa
gennemsigtig.
Brynjen var i Beg. kort med meget
korte Ærmer, forsynet med den fastsiddende
Brynjehætte, Halsbrynjen ell.
Kapucen, hvorover bares den lille koniske Hjelm
(Fig. 7. merovingisk Ridder fra 7. Aarh.).
Efterhaanden blev Brynjen længere, fik længere
Ærmer, blev opslidset, og den koniske Hjælm
fik Næseskærm. I 11. Aarh. bliver
Brynjehoser tilføjede, og Ærmerne naar
Haandledet, ligesom Læggene beskyttes ved
Læderremme, vundne om Læderstrømper (Fig 8).
I 12. Aarh. begynder Ringbrynjen ell.
Ringskjorten at blive langt mere alm.
bl. det fornemme Ridderskab, medens stadig
Lærreds brynjerne af de forskellige
Arter anvendes af de ringere Riddere
og andre Krigere. Ringbrynjen
forsynes nu baade med vantelignende
Handsker, med kun een Tommelfinger, og
med Brynjehoser med Fødder. Den
bares over en polstret og gennemsyet
Underklædning. Den koniske Hjælm afløses af
Kedelhuen og Kappen, en lille flad Baret
af Jern, der bares under Ringhætten
og uden over en polstret Lærredsbaret. Senere
fremkom Tøndehjælmen, der hvilede paa
Skuldrene og bares uden paa hele den øvrige
Hovedbeklædning. Den var oftest fastspændt
baade for og bag. Tillige begynder smaa Plader
af Læder ell. Jern at beskytte Albue og
Knæled (Fig. 9). Hesterustning af Læder ell.
polstret Lærred fremstaar.
Brynjen var vel i Forbindelse med den
øvrige Udrustning modstandskraftig mod
Pileskud og Hug, men kunde ikke modstaa
Lansestød, der afværgedes med Skjoldet.
Derfor anvender man i 13. Aarh. Brynjen
i Forbindelse med Pladen, der bares uden
over Brynjen. Den var af Læder, kogt i Olie,
og havde paa Indersiden lange Metalskinner
paanittet, saa Nittehovederne viser sig
udvendig. Senere bares paa Brystet endnu en Plade
af Jern (Brystpladen). Efterhaanende blev
Brystpladen større, og i 2. Halvdel af 14.
Aarh. forsvandt Læderpladen fuldstændig,
da Rygpladen tillige indføres og dermed
Kyrasset ell. Kyrritset fremkom. Endnu
i Slutn. af 14. Aarh. anvendes dog Læder i
Form af Skinner til Beskyttelse for forsk.
Legemsdele, ligesom til Hesterustningerne. Tillige
er nu Lanseanlægget taget i Brug.
I 14. Aarh. begynder Skinnerustningerne at
udvikle og brede sig, idet først Benene
beskyttes, derefter Armene, ligesom Hjælmen
forsynes med bevægeligt Visir (Fig. 10). Uden
over saavel Ridderens som Hestens R. bares
i Reglen for Riddernes Vedk. en Kjortel, for
Hestens et Skaberak, prægtig udsyede.
Saaledes udvikler sig efterhaanden den
smukke gotiske R. med det hvælvede og
leddede Bryst samt Rygstykke eller -plade,
fuldstændige Arm- og Benskinner,
Skulderstykker, Albuepukler,
Knæpukler (genouillère), Laartasker,
Jernsko etc., leddede Kamphandsker i
Vanteform ell. med Fingre. Alt af Jern ell.
Staal. Ringskjorten bares dog hyppig
under R. til Beskyttelse for de aabne Steder ved
Armhulen og Albu. I første Tilfælde tillige dækket
ved smaa Skjolde, fastholdt ved Remme. Halsen
dækkes af Halskraven, der bæres under
Bryst- og Rygpladen; den bar i Grunden hele
R. Ringskjorten dækker ogsaa Skridtet,
tit i Forbindelse med en leddet Beskyttelse,
Lemskærmer. Under Ringskjorten
bares atter en Lærredsunderklædning. Til
denne fastgjordes ved Læderbaand saavel
Overarmsrørene som
Laarskinnerne. Den kaldes Gambeson ell. Gamboisson i
Frankrig. Panserskoene skiftede efter
Moden for Klædedragten, lange spidse, brede,
flade o. s. v. Hjælmen var enten nærmest
kugleformet med bevægeligt Visir, fastholdt til
Bryst- og Rygpladen ved Spænderemme, eller
ogsaa var Hjælmen en skaalformet Hue (Fig.
12) — Salade — med lav Kam og Øjenspalte.
Underansigtet dækkedes da af Forhjælmen
(Barthaube), der med en Bolt med Møtrik
ell. Split fastholdtes til Brystpladen. Den gotiske
R. (Fig. 11) afløses omkr. 1500 af den
maximilianske eller majlandske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
