Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 621 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rutherglen - Ruthin - Ruths, Johann Georg Valentin - Ruthven - Ruthwell-Korset - Ruticilla - Rutigliano - Rutil - Rutilius Lupus - Rutilius Namatianus - Rutin - Rutine - Rutinsyre - Rutland (By i U. S. A.) - Rutland (Shire i det midterste England)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rutherglen [’raðə£en] (Ruglen), By i
det sydvestlige Skotland, Lanark County, ved
Clyde og tæt S. f. Glasgow, har Kulminer,
betydelig Industri (Kemikalier, Bomuldsvarer,
Reb, Papir m. m.) og (1921) 29067 Indb.
G. G.

Ruthin [’rað_in], By i det nordlige Wales,
Denbigshire, ved Clwyd, 38 km SV. f.
Liverpool, har en Kirke fra 14. Aarh. og en
Latinskole fra 1595. R., der 1921 talte 2824 Indb.,
driver Landhandel og nogen Industri
(Mineralvand, Lervarer).
G. G.

Ruths [ru.ts], Johann Georg
Valentin, tysk Maler, f. 6. Marts 1825 i Hamburg,
d. 17. Jan. 1905 smst. Med kendeligt Udspring
fra Düsseldorf-Skolen (Schirmer), hvor han
studerede fra 1851, og med Sans for det
storliniede og plastiske (Lessing), udfoldede hans
Landskabskunst sig dog i Selvstændighed,
stemningsfin og farvetækkelig, og til Tider med en
ærlig Jævnhed i Naturiagttagelsen (f. Eks. en
Del Billeder fra det Hamburg, der forsvinder
[Hamburgs Kunsthalle, der ejer mange af R.’s
Værker]). Efter 1857 boede han i Hamburg.
Til hans Hovedværker regnes »Aften i
Sabinerbjergene« (Hamburgs Kunsthalle), »Ved
Østersøen« (Berlins Nationalgal.), »Efteraarsmorgen
i Schweiz« (Dresdens Gal.) o. a. Til Hamburgs
gamle Kunsthalle malede R. 8 store
Vægbilleder. To Studier i Kunstmus. i Kbhvn. (Litt.:
»Die R. Ausstellung. Katalog mit einer
Biographie nach Aufzeichn. v. V. R.« [Hamburg
1896]).
A. Hk.

Ruthven
[’raðv_ən], et
gl. skotsk Slot,
32 km NØ. f.
Perth. Her
blev Jakob VI
af Skotland
1582 tagen til
Fange af
skotske Adelsmænd
med Lord
Ruthven i
Spidsen.
G. G.

Ruthwell-Korset
[’raðwe£-], et stort
Stenkors,
Højkors, med rig
Ornamentik og
billedl.
Fremstillinger fra
det ny
Testamente og
Helgenlegender;
dets
mærkelige Indskrift,
som
indeholder Uddrag af
et oldengelsk
Digt,
Kædmond’s
angelsachsiske
Runer, dels i
latinske
Bogstaver. Korset blev
fundet i den
lille Flække Ruthwell i Dumfriesshire i
Sydskotland ikke langt fra den eng. Grænse. Det
hidrører snarest fra 7.—8. Aarh., men
Tidsbestemmelsen er omstridt. Det er det bedste
kendte Højkors. Der findes enkelte lgn.,
antageligt som R. rejst under Kristendommens
Fremvækst som religiøse Tegn.
H. A. K.

Ruthwell-Korset.

Ruticilla, Slægtsnavn for Rødstjært.

Rutigliano [ruti’l_jano], By i Syditalien, Prov.
Bari, ligger 17 km SØ. f. Bari delle Puglie.
(1911) 10130 Indb.
C. A.

Rutil (af lat. rútilus, rødlig), et temmelig
udbredt Mineral, som bestaar af
Titansyreanhydrid (TiO₂); af denne Forbindelses tre
Modifikationer (R., Anatas og Brookit) er R. den
hyppigste. R. krystalliserer tetragonalt, isomorf
med Tinsten og Zirkon; Krystallerne er oftest
langstrakte, lodret stribede Prismer ell. Naale,
Tvillingdannelser er hyppige og hører til de
sirligste, som kendes. Haardheden er stor (6 1/2),
Vægtfylden 4,2; Glansen er halvmetallisk
Diamantglans, og Farven er brun og rød i forsk.
oftest mørke Nuancer; ganske tynde Naale er
dog gule. Baade Lysbrydningen og
Dobbeltbrydningen er overmaade stærke. — R. træffes
jævnlig i krystallinske Skifere og i Kvarts (i
Bjergkrystal ses den ofte som et Netværk af
fine Naale; saakaldt Sagenit), sjældnere i
kornet Kalksten o. a. Bjergarter. I ret anselig
Mængde findes den (sammen med Apatit) ved
Kragerø og ved Risør; paa disse Steder brydes
den, idet den finder Anvendelse til
Fremstilling af visse Porcelænsfarver.
(N. V. U.). O. B. B.

Rutilius Lupus, se Lupus, P. R.

Rutilius Namatianus, se Namatianus,
C. R.

Rutin, C₂₇H₃₆O₁₆, et Glykosid, der først blev
fundet i Ruta graveolens og beskrevet under
Navn af Rutinsyre. Det danner gule,
silkeglinsende Naale, som er tungopløselige i koldt
Vand og i Alkohol, lettere opløselige i kogende
Vand og i varm Alkohol. Ved Kogning med
fortyndet Svovlsyre spaltes det i Quercetin og
en Sukkerart (Rhamnose).
(O. C.). S. P.

Rutine, d. s. s Routine.

Rutinsyre, d. s. s. Rutin.

Rutland [’rat£_ənd], By i U. S. A., Vermont,
ligger ved Otter Creek, 80 km SSV. f.
Montpellier. (1920) 14954 Indb. R. er
Jernbaneknudepunkt og har Marmorbrud samt Maskinindustri.
G. Ht.

Rutland [’rat£_ənd], Shire i det midterste
England. Det omgives af Shirerne
Northampton, Lincoln og Leicester og er Englands
mindste — 394 km² med 18376 Indb. R. bestaar af
lavtliggende frugtbart Bakkeland, hvoraf over
Halvdelen (55 %) er Græsland, medens c. 1/3
er dyrket, og 4 % Skov. Shirets eneste
betydelige Vandløb er Welland, der flyder langs
Grænsen af Northampton. Trods sin
Frugtbarhed er R. tyndt befolket, 47 Indb. pr km², og
Folketallet har været synkende siden 1851. R.
er en udpræget Landbrugsegn. Det dyrkede
Areal er i Aftagende til Fordel for Græslandet.
Byg (Halvdelen af det dyrkede Areal) og Hvede
er vigtigst. Kvægavlen er betydelig. I Forhold
til sin Størrelse er R. m. H. t. Faarehold Nr 3
i England. Ogsaa Hornkvæg (især til Slagtning)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>