Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rutland (Shire i det midterste England) - Rutland (eng. Jarletitel og Hertugtitel) - Rutot, Ami - Rutuler - Ruvo di Puglia - Ruwenzori - Ruysbroek, Jan van - Ruysch, Frederich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
spiller en stor Rolle. R. leverer gode
Bygningssten (bl. a. anvendt i Tower). Produktionen af
Jernmalm i Cottesmore og Market Overton, er
af ny Dato og endnu ikke betydelig. Industrien
er ringe. I den nordlige Del af Shiret ligger
Hovedstaden Oakham. Titelen Hertug af
R. har siden tilhørt Familien
Manners, der i den første Tid efter Erobringen
1066 spillede en stor Rolle bl. Normannerne i
det nordlige England. Navnet R. stammer
muligvis fra Jordens rødlige Farve (Jern). (Litt.:
G. Phillips, R. [Cambridge 1912]).
(M. Kr.). G. G.
Rutland [’rat£ənd] var siden 1525 en eng.
Jarletitel og siden 1703 Hertugtitel. John
Manners, siden 1880 Hertug af R.
(1818—1906), var som Lord M. 1841—47 og paa ny
1850—80 Medlem af Underhuset. Han hørte til det
konservative Parti og regnedes bl. dets
fremragende Medlemmer: havde ogsaa 1852—92 Sæde
i alle konservative Ministerier, først som
Minister for de offentlige Arbejder, 1874—80 som
Generalpostmester og endelig 1886—92 som
Kansler for Hertugdømmet Lancaster. Han trak
sig 1896 tilbage fra det offentlige Liv og
overdrog sin Søn sit Sæde i Overhuset. Han hørte
opr. til det af Disraeli (Beaconsfield) ledede
»Unge England«, der stræbte efter en Udvidelse
af Godsejernes Indflydelse og en Genopvækkelse
af det middelalderlige patriarkalske Forhold;
samt en Forbedring af Arbejdernes Kaar. Ogsaa
virkede han for den gotiske Kirkebygningsstil
og for de gl. Folkeleges Fornyelse.
E. E.
Rutot [ry’to], Ami, belg. Ingeniør,
»Konservator«, ɔ: Afdelingschef ved Musée d’histoire
naturelle i Bryssel, f. 1847 i Mons, har foretaget
talrige Undersøgelser over Oldstenalderen i
Belgien. Særlig er han bleven bekendt ved at
havde, at Stenalderen i Belgien kan føres
tilbage til Tertiærtiden (oligocæne Periode), og
han har opstillet en Trinfølge for de herhen
hørende Fund, »Eoliter«: Reutelien,
Mafflien, Mésvinien, Strépyien. Det er
dog meget tvivlsomt, om de paagældende Fund
af lidet formede Flintsager er Vidnesbyrd om
saa ældgammel menneskelig Virksomhed.
Snarest skyldes de Naturaarsager, ell. de er ikke
tertiære, (jfr Stenalder). R. har bl. a.
skrevet Le préhistorique dans l’Europe centrale
(1904), Géologie et préhistoire (1906).
H. A. K.
Rutuler (Rutŭli), et gl., halvt sagnagtigt
Folk i Latium; deres Hovedstad var Ardea.
Deres Kampe med Æneas beskrives af Vergil i
Æneiden. De blev allerede tidlig afhængige af
Romerne.
H. H. R.
Ruvo di Puglia [’pulia], By i Syditalien
Provins Bari, ligger paa en isoleret Højde, 14
km fra Adriaterhavet, ved Jernbanelinien
Bari—Barletta. (1911) 26300 Indb. R. er Bispesæde,
har en meget gl Domkirke samt en Samling
Vaser fra apuliske Grave og driver Vinavl. R.
er Oldtidens Rubi.
C. A.
Ruwenzori, mere korrekt Runsoro,
Bjerggruppe i Centralafrika, ligger lige N. f.
Ækvator mellem Albert- og Edward Nyansa. Den
har en Længde af c. 100 km og en Bredde af
c. 50 km. Gruppen falder stejlt af mod V. til
den. dybe Gravsænkning, hvori Semlikifloden
flyder, medens den mod Ø. falder mere jævnt
skraanende mod Højlandene i det vestlige
Uganda. Det højere Parti er ved forholdsvis
lave Passer delt i 6 Grupper af sneklædte Toppe,
der kulminerer i den vestligste Gruppe i Mt.
Stanley (c. 6000 m). R.’s Dannelse synes at
staa i Forbindelse med de Omdannelser i
Jordbunden, der skyldes Sænkningen af
Semlikikløften, men der synes ikke af være Spor af
nyere vulkansk Virksomhed. — R. er
undertiden identificeret med Ptolemæus’
»Maanebjerge«, dog sikkert uden Grund. Virkeligt
Kendskab til den fik man først af Stanley paa
hans Undsætningsekspedition for Emin Pasha
1887—89; hans Ledsager, Løjtnant Stairs,
besteg den til en Højde af 3500 m, senere er den
besøgt af Stuhlmann 1891, Johnson 1900 o. a.,
men først 1906 blev den nøjere undersøgt af
British Museums Ekspedition og senere s. A. af
Hertugen af Abruzzernes veludrustede
Ekspedition, som det med trænede Alpeføreres Hjælp
lykkedes at bestige alle 6 Grupper af Toppe.
C. A.
Ruysbroek [’rö^ysbru.k] (Ruysbroeck),
Jan van, Mystiker, f. 1293 i Ruysbroek ved
Bryssel, d. 1381, var en Aarrække Præst i
Bryssel, men omkr. ved 1353 trak han sig tilbage til
et nystiftet Augustinerkloster Grönendal ved
Bryssel. Han blev Klosterets Prior og havde
som saadan meget at gøre, men samtidig gik
han op i det kontemplative Liv, mente, at han
havde Syner, og at han fik guddommelige
Meddelelser, og var en ret frugtbar Forf. Hans
Hovedskrifter er »Die Zierde der geistlichen
Hochzeit«, »Der Spiegel der Seligkeit«, »Von
dem funkelnden Stein« og Samuel, sive de alta
contemplatione apologia. Han skrev i Alm. paa
Nederlandsk, og man har kaldt ham
Middelalderens bedste nederlandske Prosaforfatter.
Han er i hvert Fald den betydeligste
nederlandske Mystiker og har udviklet et eget System
af Tanker, som fandt begejstret Tilslutning. R.
gaar ud fra Gud, hvis Væsen, er den evige,
absolut uforanderlige Hvile, og i hvem alle
Skabninger er som Tanker, før de skabes. De
skabes til et Liv i Timeligheden, men dette Liv
skal stræbe hen mod en Genforening med Gud.
Menneskelivet hæver sig da op mod Gud
gennem tre Trin, først det mere udadvendte,
virksomme Liv, hvor man søger at komme Gud nær
ved gode Gerninger o. l., dernæst det
indadvendte, hvor man forsager Verden, og hvor man
i Kærlighedens Ekstase nyder Gud og hans
Sødme, og endelig det kontemplative, hvor man
hæver sig op over Tro, Haab og alle Dyder for
at synke hen i selve det guddommelige Væsen,
i det evige Nu. R.’s Skr er udg. af David,
I—VI (Gand. 1858—68). Fire af
Hovedskrifterne er udgivne af Arnswaldt (Hannover
1848). (Litt.: S. Engelhardt, »Richard v.
St. Victor und J. R.« [Erlangen 1838]).
A. Th. J.
Ruysch [’rö^ysk], Frederich, holl.
Anatom, f. 23. Marts 1638 i Haag, d. 22. Febr 1731
i Amsterdam. R. istuderede i Leyden og blev
Prof. i Anatomi i Amsterdam 1665, samt tillige
i Botanik 1685. R. har beskrevet sin berømte
Samling anatomiske Præparater i Thesaurus
anatomicus (1703); den omfattede bl. a. en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
