Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ryckaert - Rückert, Johann Michael Friedrich og Heinrich - Ryd, Carl - Rydal - Rydberg, Abraham Viktor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
behandlet Emne i R.’s Kunst er
»Familiekoncerten«, hvorpaa ogsaa Kunstmus. i Kbhvn har en
Prøve; i Moltke’s Samling findes
»Landsbyskomageren«; »Bodfærdig Magdalene« (1650) i
Bergens Mus.
(A. R.). A. Hk.
Rückert [røkərt], 1) Johann Michael
Friedrich, tysk Digter og Orientalist, f. i
Schweinfurt 16. Maj 1788, d. i Neuses ved
Koburg 31. Jan. 1866. R. studerede Jura i
Würzburg, senere
Filosofi og
Filologi i
Heidelberg,
forsøgte
forgæves at
deltage i Krigen
mod
Napoleon, begav sig
derpaa til
Jena, men
havde ikke Held
med sin
Disputats om
Filologiens
Væsen. Han var
nu først
Gymnasielærer i
Hanau, tog
dog straks sin
Afsked, levede i Würzburg og blev
Digter, stærkt paavirket af Tidens politiske
Forhold. Under Pseudonymet Freimund
Raimar skrev han 1814 »Geharnischte
Sonette«, »Noch 4 Kriegslieder«, »Deutsche
Glimpf- und Schimpflieder«, og virkede de
flg. tre Aar som Redaktør af »Morgenblatt« i
Stuttgart, hvor han lærte Uhland og Schwab
at kende. Efter at være traadt tilbage fra
»Morgenblatt« foretog R. en Rejse til Italien og
Wien. Her traf han Orientalisteni v.
Hammer-Purgstall, hvad der blev af Bet. for hans
senere videnskabelige Løbebane. Efter sin
Hjemkomst og Giftermaal med Luise
Wiethaus-Fischer, hvem Digtene »Liebesfrühling« (1821)
er tilegnede, boede han paa Familiegodset i
Neuses ved Koburg, ivrigt optaget af
østerlandske Studier. Han blev 1826 Prof. i Erlangen i
orientalske Sprog, 1840—48 i Berlin, levede
derpaa sine sidste Aar paa Godset, idet han
beholdt sin halve Gage som Pension. Til hans
tidligste digteriske Arbejder hører de to aristofaniske
Komedier af den paatænkte Trilogi Napoleon:
»Napoleon und der Drache«, »Napoleon und
sein Fortuna«, medens »Napoleon der
Unkenkönig« aldrig udkom. Efter sin Rejse begyndte
han med stor Finhed og Behændighed at
efterdigte orientalsk Poesi: »Oestliche Rosen«, »Die
Verwandlungen des Abu Seid ben Serug oder
die Makamen des Hariri« (1826), »Nal und
Damajanti« (1828), »Rostem und Suhrab« (1838). En
original Digtning er derimod »Die Weisheit des
Brahmanen« (1836—40). Som Oversætter er R.
enestaaende, han har saaledes indlevet sig i
den orientalske Digtning, at han stedse finder
de rammende Udtryk, samtidig med, at han i
formel Henseende overvinder alle
Vanskeligheder. Hans Efterlignere har derimod snarere
været kunstlede end ægte i Udtrykket. Mindre
betydelige er hans Dramaer, som virker
stivnede og livløse, som »Saul und David«,
»Heinrich IV«, »Herodes der Grosse«, »Christofero
Colombo«. I »Kinderlieder«, som udgaves efter
hans Død (1872), viser han sig derimod som
den ægte, følelsesbevægede Digter. R. lever i
vor Tids Bevidsthed især ved sine folkelige
Digte og Børneviser og ved sin gribende og ægte
tonende Lyrik, Digte som f. Eks. »Ich stand auf
Bergeshalde« og »Du bist die Run«. Da Krigen
1863 truede, skrev han: »Ein Dutzend
Kampflieder für Schleswig-Holstein«, hans sidste
Værk. »Ges. Gedichte« (VI Bd, 1834—39), »Ges.
poetische Werke«, udg. ved H. Rückert og D.
Sauerländer (12 Bd, 1867—69 og 1881—82),
»Ges. Werke«, udg. ved Laistner (1896).
Udvalg ved Ellinger (1897), ved Ph. Stein, ved
Grosz und Hertzer. »R. Nachlese« ved
Hirschfeld (1910 o. flg.). (Litt.: Beyer, »F. R.’s
Leben u. Dichtung« [1866]; Samme, »F. R.,
ein biogr. Denkmal« [1868]; Fortlage, »F. R.
und seine Werke« [1867]; Reifferscheid,
»F. R.« [1877—80]; A.
Willms-Wildermuth, »F. R.« [1907]; H. Graef, »F. R.«
[1908]).
C. B-s.
 |
| J. M. F. Rückert. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
