- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
627

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rydberg, Abraham Viktor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sensationsromaner; men særlig den sidste indeholder,
trods mange Ungdommeligheder, sikre
Vidnesbyrd om Kendskab til udenrigspolitiske Forhold
og om hans allerede vakte varme Begejstring
for
Frihedskampens Ret.
Først efter
denne
Journalisttjeneste kunde R.’s
Omstændigheder
tillade ham
Ophold i
Universitetsbyen; han
blev Student
1851: men
Aaret efter
maatte han forlade
Lund, hvor han
dog som
Medlem af den lille
litterære Klub
»Sju-stjernan«
var blevet stærkt
bestyrket i sin litterære Higen. R. var derefter i
to Aar Huslærer i Göteborg og senere i
Lidköping; her traf han 1854 sammen med den nye
Redaktør af »Göteborg Handelstidning«, S. A.
Hedlund, til hvem han gennem mange Aars
Venskab kom i stor Taknemlighedsgæld for
Paavirkning og Raad. Fra 1855 ansattes R. ved
Hedlund’s Blad og var nu sikret for Fremtiden;
men tillige fik han derved rig Anledning til at
træde op som Forkæmper for de Interesser og
Ideer, han maaske ellers kun havde hyldet i sit
Hjerte. R. var nemlig ikke Initiativets Mand,
hans Evner udfoldede sig egl. først paa
Opfordring af den raadgivende Ven. Han begyndte
sin Virksomhed som Feuilletonredaktør,
oversatte, bearbejdede og forfattede Romanlæsning,
leverede Bog- og Teaterkritik, men gik 1860
over til Udenrigspolitikken; han leverede tillige
større Afh. og Oversigter, af hvilke Serien:
»Huru skall Sverige bevara sin själfständighet«
(1859) samt hans Indlæg i Skolesagen maa
fremhæves. — Som skønlitterær Forf. vakte R.
Opmærksomhed ved Landsbyfortællingen »De
vandrande djäknarne« (1856), Aaret efter udsendte
han »Fribytaren på Östersjön«, »Singoalla« (i
Kalenderen »Aurora«) og 1859 »Den siste
atenaren«. Allerede i de to første, der ligesom
sidstnævnte opr. tryktes som Feuilleton i hans Blad,
udtales det Livssyn, han senere med saa stor
Styrke har kæmpet for i Sveriges Litteratur:
udpræget demokratisk Hensyntagen og den fri
Forsknings Ret over for Dogmetvang; i
»Singoalla« gives fuldendt kunstnerisk Udtryk for R.’s
Evighedslængsel; men det er egl. først i »Siste
atenaren«, som han selv betegnede som et
Tendensskrift for aandelig Frihed, at han giver
klarest Udtryk for sine Tanker. Denne Roman
vakte dog først Almenhedens Opmærksomhed,
da den udkom i ny Udgave (1866); men da
havde R. ogsaa paa mere ostentativ Maade slaaet til
Lyd for sine frisindede Anskuelser. R.’s
Hævdelse af Tankens Frihed maatte hurtig støde an
og særlig paa det religiøse Omraade. Ved
1860’ernes Beg. havde Nils Ignell vakt Opsigt ved
sin grundige kritiske Behandling af religiøse
Spørgsmaal, og R. traadte i Brechen ved forsk.
Bladartikler. Sagen vakte Opsigt, og da
fordybede R. sig i Spørgsmaalene og udarbejdede:
»Bibelns lära om Kristus« (1862), der paa Grundlag
af Tübinger-Skolens Forskning, men med stor
Selvstændighed undersøger Overensstemmelsen
mellem Kirkens og Bibelens Lære og
bestemmer Forholdet mellem Kristus’ Optræden og den
jødiske Messias-Tanke paa en Maade, som vakte
langvarig Strid, i hvilken særlig A. F. Beckman
tog til Genmæle. I det af C. S. Warburg
udgivne frisindede Tidsskrift offentliggjorde R. 1864
»Jehovatjänsten hos hebréerna« og »Medeltidens
magi«; desuden udarbejdede han Modskrifter i
Striden, »Kyrka och prästerskap« (1868), »Om
människans föruttillvaro« (s. A.) samt det
betydelige Skrift »Urpatriarkernas släkttafla i Genesis
och tideräkningen hos de 70. uttolkarne« (1870).
Det sidste Indlæg i Striden var det optimistiske
Skrift: »Om de yttersta tingen« (1880). — 1868
var R. Lægmandsombud ved Kirkemødet,
1870—72 havde han Sæde i Rigsdagen, men
Indflydelse øvede han egl. ikke her, det var kun
hans Deltagelse i Bibelkommissionens Arbejde,
som afvandt ham Interesse, idet hans
Sprogrensning kan dateres herfra. Officiel
Anerkendelse modtog han fra 1877, da han udnævntes til
Dr. honoris af begge Univ. Aaret efter blev han
Medlem af »Svenska Akademien«, og nu fulgte
Anerkendelserne hurtig efter hinanden. — En
Udenlandsrejse, som sluttede med et længere
Ophold i Rom, uddybede hans kunsthistoriske og
kunstpsykologiske Studier, som det vil ses af
hans »Romerska dagar« (1877); »Romerska
sägner om apostlarne Petrus och Paulus« (1874)
var et mere skønlitterært Udtryk for nyvakt
poetisk Skabertrang. Den egl. Impuls modtog
han imidlertid fra sin Sysselsættelse med
Oversættelse af Goethe’s »Faust«. 1866 havde han
begyndt sin Oversættelse; men den omhyggelige,
næsten pertentlige Udarbejdelse tog lang Tid,
og først ti Aar efter udkom »Faust«, I; to Aar
senere offentliggjorde han sin Redegørelse for
Indholdet af andet Bind. — I »Svea« (1864)
fandtes allerede en Del Digte af R.; disse
omarbejdedes og forøgedes til et Bd »Dikter« (1882),
der med eet henledte Opmærksomheden paa
hans Mesterskab som Verskunstner. Han har
her i »Dexippos«, »Jubelfestkantat«,
»Prometheus och Ahasverus« o. fl. givet fuldendt
kunstnerisk Udtryk for sin idealistiske, socialpoetiske
Livsanskuelse. — R. havde fra 1876 i Göteborg
været ansat som Forelæser i Kulturhistorie og
Filosofi; imidlertid giftede han sig 14. Marts 1879
med en ung Dame, som ofte havde besøgt hans
Forelæsninger, Susen Emilie Hasselblad, med
hvem han levede et lykkeligt Samliv. 1884
modtog han Professuren i Kulturhistorie i Sthlm, og
derved ledtes han til en rig Produktion baade
som Forelæser og som Skribent. En lang Række
runologiske og mytol. Arbejder stammer fra
denne Tid; Bang’s og Bugge’s Forskninger
fremkaldte Modskrifter fra R., og med den ham
ejendommelige Blanding af Fantasi og Lærdom
udarbejdede han sine dybsindige Skrifter
»Segersvärdet« (1884), »Undersökningar i germansk
mytologi«, I—II (1886—89) samt Børnebogen
»Fådernas gudasaga« (1887). Disse Arbejder er
tankevækkende, og hans »Undersökningar« er et med

A. V. Rydberg.
A. V. Rydberg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0655.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free