Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rydberg, Abraham Viktor - Rydberg, Gustaf Fredrik - Rydberg, Olof Simon - Ryddekrog - Ryde - Rydel, Lucian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stor Flid og Omhu samlet Værk; men deres
videnskabelige Værdi i moderne Forstand er ikke
stor, fordi R. over for Kilderne ikke har udøvet
hist. Kritik. Professuren gav ham ogsaa
Anledning til Uddybelse af hans Livsanskuelser; han
udarbejdede »Ting och fenomen ur empirisk
synpunkt« (1890), uddybet i »Den mekaniska
världsteorien«, hvor hans idealistiske Livssyn
præges af stærkere Realisme; den er optaget i
R.’s interessante Essaissamling »Varia«, I (1894);
men de fleste af hans Studier naaede kun i
Foredragsform frem for Offentligheden, men
udgaves 1900—06 ved R. Höchert og til Dels K.
Warburg, i alt i 11 Bd. I Aaret 1891 beredte R.
Læseverdenen den Overraskelse at udsende to
Digterværker »Vapensmeden« og »Dikter«, II:
I »Vapensmeden« fremstiller han ligesom i
»Siste atenaren« Brydningen mellem bogstavtro
Dogmetro og human Livsanskuelse, medens han
derimod i de fleste af Digtene udformer
socialpoetiske Anskuelser, saaledes i »Grubblaren«,
»Lifslust og lifsleda« samt i det pragtfulde
»Grottesången« o. fl. — I Sveriges
Litteraturudvikling betegner R.’s Optræden Frembrud af
liberale Anskuelser; men R. var, selv i sin
stærkeste Forkyndelse, streng Idealist, hans
Digtning er spekulativt abstrakt, derfor er
Personerne mere typiske end individuelle, og hans
Lyrik er ikke Stemningsudfoldelse, men
bestandig mere fuldendte Udtryk for dyb
Tankerigdom og mandig Visdom. Hans Anlæg og
Udvikling er saa specifikt svenske, at hans
videnskabelige Skrifter, hans Optræden i Religionsstriden,
hans fra Boström paavirkede Filosofi og hans
Digtning kun rettelig forstaas paa Baggrund af
den sv. Kulturudvikling; derfor er ogsaa hans
opdragende Indflydelse i dens vidtrækkende
Omfang indskrænket til denne Kultur. — Efter
hans Død udgaves »Samlade Skrifter« (14 Bd,
1896—99), »Valda Skrifter« 1912—13. (Litt.:
W. Rudin, »Inträdestal« [»Sv. Akademiens
handlingar«. 1896]; K. Warburg, »V. R.’s
lefnad« [i »Vintergatan«, 1895]; O.
Kuylenstierna, »V. R. som uppfostrare« [Göteborg
1897]; men den udførligste Biografi og
Karakteristik meddeles i Værket: Karl Warburg,
»V. R.«, I—II [1900, forkortet Udgave 1913]).
O. Th.
Rydberg [’ry.dbærj], Gustaf Fredrik,
sv. Maler, f. 18. Septbr 1835 i Malmö. Han
studerede først, fra 1852, paa Kbhvn’s
Kunstakademi, senere, 1857—59, paa Sthlm’s og i
Düsseldorf, hvor han arbejdede under Gude, og hvor
han atter 1873 søgte hen. Hans Kunst kredser
især om hans Hjemland Skaane, hvis jævne
Natur han gengiver med Omhu og Følelse og med
et Syn, der staar ældre dansk Landskabskunst
nær. Imidlertid er hans Synsmaade og
Farvebehandling lidt konventionel, og hans elegante
Penselføring, der til Tider virker helt aandfuldt,
vei meget stivnet i faa, stadig tilbagevendende
Greb. Flere Arbejder af R. i Sthlm’s
Nationalmuseum, Mus. i Malmö, Göteborg (her bl. a.
»Skaansk Landskab«, 1903) m. a. 1871 blev R.
Medlem af det sv. Akademi.
A. Hk.
Rydberg [’ry.dbærj], Olof Simon, sv.
Historiker, f. 28. Decbr 1822, d. 17. Marts 1899,
blev 1839 Student i Upsala, tog 1856
Kancellieksamen, var 1859—62 Privatsekretær hos Karl
XV og blev 1868 Protokolsekretær i
Hofekspeditionen, 1884 Arkivar i det sv. Rigsarkiv; 1879
Æresdoktor i Filosofi ved Univ. i Kbhvn. R. er
særlig bleven bekendt ved det store Værk
»Sveriges traktater med främmande makter jämte
dithörande handlingar«, hvilket han efter 7 Aars
Forarbejder begyndte at udgive 1877. Ordet
»Traktater« er her taget i meget vid Forstand,
og Værket indeholder en Mangfoldighed af
Bidrag til Sveriges Historie samt derhos adskillige
orienterende ell. kritiserende Udlægninger;
overalt viser R. sig som en Forf. af sjælden
Kundskabsrigdom og stort Skarpsind. Af R.’s særlige
hist. Afh. skal nævnes »Traktaten i Orechovets
12. Aug. 1323« (1876). I Spørgsmaalet om
Kalmar-Unions-Dokumentet af 1397 optraadte R.
bestemt imod den af Paludan Müller fremsatte
Paastand, at dette Dokument burde defineres
som en uratificeret Præliminærtraktat. I det 1883
udgivne andet Bd af Sveriges Traktater samt i
den s. A. holdte Indtrædelsestale i Vitterhets-,
historie- och antikvitetsakademien (trykt 1886)
fremsatte R. den Teori, at Kalmar-Brevet var
bestemt til at være selve Normal- og
Fundamentalakten. Hans Anskuelse blev bestridt af Kr.
Erslev og kan ikke siges at være trængt
igennem.
(A. S.). G. C.
Ryddekrog er et simpelt Redskab, der
bruges ved Rydning af Træer og Stubbe. R. kan
være en bøjet Jernkrog med en Ring i den ene
Ende, den kastes om en Rodgren; der stikkes
en stærk Løftestang gennem Ringen i Krogen,
og Roden løsnes ved at bruge Løftestangen paa
hensigtsmæssig Maade. Ved Rydning af Træer
bruges undertiden ogsaa Trækkrogen, der er
forsynet med et Reb, og som ved Hjælp af en
løs Stang anbringes om en Gren i Træet. Naar
Jorden er gravet bort omkr. Stammen, trækkes
der i Rebet; Træet hælder, de strammede
Rødder hugges over.
A. C-n.
Ryde [ra^id], By paa NØ.-Kysten af den
eng. Ø Wight i Kanalen, er p. Gr. a. sin smukke
Beliggenhed ud mod Spithead og ved sin lette
Dampskibsforbindelse med de store Kanalbyer
blevet et mondænt Badested. R. har (1921)
11294 Indb.
G. G.
Rydel [’rydæl], Lucian, polsk Digter, f.
1870, d. 1918. R. var en af de mest fremragende
Repræsentanter for den i Beg. af 20. Aarh.
fremtrædende polske Digterskole, der kaldtes
»Det unge Polen«. Ligesom R. i sit Liv, ved
Giftermaal med en simpel Bondepige fra
Tatrabjergene, demonstrerede sin Tilslutning til den
høje Vurdering af Bondestanden, der omkr.
Aarhundredskiftet var moderne inden for den
polske Intelligens, som havde begyndt af Folket
at vente den nationale Frelse, er ogsaa næsten
hele R.’s — fortrinsvis dramatiske — Digtning
stærkt farvet af folkelige Forestillinger og
Anskuelser og byggede over folkelige Motiver.
Efter et Par mindre betydelige Arbejder slog
R. 1902 igennem med »Zaczarowane Kolo«
(»Tryllekredsen«), et Drama med Emne fra den
sachsiske Forfaldsperiode med dens Overtro, i
mange Henseender stærkt paavirket af
Hauptmann’s »Die versunkene Glocke«. Det store Digt
»Pan Twardowski« (1905) udgør en pietetsfuld
Omdigtning af et Folkeeventyr om den polske
Faust, Dramaet »Betlehem polskie« (»Det polske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
