Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rygg, Nicolai Theodosius Nilssen - Rygge - Ryggetræer - Rygh, Evald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Videnskabsmanden, opr. blev mødt med en
vis Skepsis fra Forretningsverdenens Side, har
han, ved den Indsigt han har lagt for Dagen, og
ved det faste Greb han — specielt under de
store Bankrekonstruktioner Foraaret 1923 — har
vist sig at have paa Tingene, vundet alm.
Tillid.
Wt. K.
Rygge, Herred, Moss Sorenskriveri, Moss
Politidistrikt, Østfold Fylke, 76,9 km2, hvoraf
6,5 km2 Ferskvand. (1921) 4632 Indb., altsaa
henimod 60 pr. km2 Land. R. udgør tillige R.
Præstegæld og Sogn. Det begrænses af flg.
Herreder: Moss Landdistrikt, Vaaler og Raade samt
hinsides Oslofjorden Borre og Sem. R., hvis gl
Niavn er Varna, hører til Fylkets laveste Egne,
idet intet Punkt naar op over 60 m. Det danner
i det store betragtet en aaben Slette, der
sænker sig mod Oslofjorden og dens Arm
Kurefjorden. Kun ved Oslofjorden og i Nærheden af
Vansjø (gl Navn Varnsjór) i Herredets
østlige Del paa Grænsen mod Vaaler træder
Fjeldet i Dagen som lave, til Dels skovklædte Aaser.
Kysten langs Oslofjorden gaar næsten i ret N.
og S., kun med et Par mindre Bugter, saaledes
ved Nordgrænsen Værlebugten og ved
Sydgrænsen Kurefjorden samt i det mellemliggende Parti
Aarefjorden og Evjesund. Af udenfor liggende
Øer bør mærkes Eløen (c. 0,5 km2) i det sydlige
Parti, Resten er ubeboede Smaaøer. Jordbrug er
Herredets Hovednæringsvej og regnes for at
staa højt. Fædrift er i god Fremgang. Af Skov
findes næppe det fornødne til Herredets
Forsyning, og mange Gaarde er ganske uden Skov.
Den alm. Træsort er Gran. Af gl Egeskove
findes enkelte Levninger, særlig omkrig Gaardene
Værne Kloster og Karlberg. Fiskeri er en ganske
indbringende Næringsvej for Kystbefolkningen.
Af industrielle Anlæg mærkes et Teglværk, en
Dampsav, en Tørvestrøfabrik, en Gummifabrik,
en Mølle, en Skofabrik, en Mælkefabrik, et
Teglværk og Kalkfabrik, et Jernstøberi, fl. Høvlerier
og Savbrug og en Feldspatmølle. — Ved
Herredets sydlige Kyststrækning findes Strandstedet
Larkollen (s. d.). Af større Gaarde bør særlig
mærkes Værne Kloster, der i den tidlige
Middelalder var Kongsgaard, senere et
Johanniterhospital, som i Tidernes Løb erhvervede sig
betydeligt Jordegods. Dette ophævedes 1532, og
Ejendommen blev derpaa en særskilt verdslig
Forlening, som senere blev indlemmet i Østfold
Fylke. Fra 1665 har den været i privat
Besiddelse og er nu betydelig mindre end før, om den
end fremdeles er en meget stor Ejendom.
Endvidere bør særlig mærkes den forhen adelige
Sædegaard Evje med Vang samt Gaardene
Karlberg, Rør, Kallum, Gate, Kure, Bjølsen, Balke
og Mjelløs (Melløs). — Smaalensbanens ydre
(vestre) Linie gaar igennem Herredet fra Moss
til Raade med Stationerne Dilling og R.
Nogenlunde langs med samme gaar ogsaa den
Hovedvej, som fører fra Moss til Fredrikstad og
Sarpsborg. Herredet er derhos ganske vel forsynet
med Bygdeveje. — R. har mange Oldtidsminder,
især Gravhøje og Kredse af rejste Stene. Bl. de
sidste udmærker sig særlig en paa Værne
Klosters Grund. Af Arealet er 32,1 km2 Ager og Eng,
24,9 km2 Skov. Antagen Formue (1921) 18,6 Mill.
Kr. og Indtægt 4217495 Kr. (Litt.: »Norges
Land og Folk«: A. N. Kiær, »Smaalenenes
Amt« [Oslo 1885]; Fr. I. Holst, »R. herred
1814—1914« [Fredrikstad 1914]).
(P. N.). M. H.
Ryggetræer, se Kragetræer.
Rygh, Evald, norsk Finansmand og
Politiker, nedenn.’s Broder, f. i Værdalen 26. Maj
1842, d. i Oslo 9. Maj 1913. Efter 1864 at have
aflagt juridisk Embedseksamen fik R. en Post i
Finans- og Tolddepartementet, hvor han efter en
usædvanlig hurtig Karriere 1872 var avanceret
til Ekspeditionssekretær for Finansafdelingen, en
Stilling, hvortil han havde dygtiggjort sig bl. a.
ved et Aars Stipendieophold i England og
Frankrig for at studere Finansvidenskab og
Nationaløkonomi. Ogsaa Kommunen lagde snart
Beslag paa den unge Kraft, og allerede 1875
indvalgtes han i Hovedstadens Formandskab, hvis
Viceordfører han blev 1879. Paa denne Maade
flersidig prøvet blev han 1880 udnævnt til
Borgmester i Oslo. I adskillige Aar havde R.
saaledes indtaget ledende Stillinger i det offentlige
Liv, da han 12. Juli 1889 kaldedes til at
indtræde som Finansminister i den konservative
Stang-Gram’ske Regering, der holdt sig til 6.
Marts 1891. Efteraaret s. A. indvalgtes han som
1. Repræsentant for Oslo paa Stortinget 1892—94;
bl. a. som Medlem af Toldkomiteen fik hans
Indsigt i finansielle Sager her udstrakt Anvendelse.
1893 overtog han den private Stilling som admin.
Direktør for »Christiania Sparebank«, et af
Landets anseligste Pengeinstitutter; desuden var han
i alle Aar, indtil Foraaret 1903, Medlem af
Direktionen for »Kristiania Hypotek- og
Realkreditbank«, som han 1886 var med at grundlægge.
R.’s fremragende admin. Dygtighed og
betydelige Arbejdskraft blev for øvrigt udnyttet for en
stor Mængde offentlige og private Hverv.
Saaledes deltog han 1872—81 i Administrationen for
de norske Statslaan; siden 1883 havde han
indehaft forsk. kontrolerende Hverv ved
Jernbanevæsenets overordnede Administration, og 1892
blev han Formand i en Komité til Nyordning af
Hovedstadens Baneforhold. Flere Gange deltog
R. i kgl. Kommissioner til Forberedelse af ny
Love, saaledes 1882 angaaende Retsforhold
mellem Naboejendomme, ligesom han 1895—96 var
Formand i den norske Komité til Forhandling
om Mellemrigsloven med Sverige, i hvilken
Indstillingen væsentlig skyldes hans Pen (udkom
1896). 1885 tog R. Initiativet til Oprettelsen af
»Christiania Telefonselskab«, hvis Direktion han
præsiderede, indtil Selskabet opløstes, idet dets
Ejendomme 1. Jan. 1901 gik over til Staten;
1887 gav han, sammen med Vejdirektør H. H.
Krag og Dr. I. C. Holm, Stødet til Anlæggene
paa Holmenkollen i Nærheden af Oslo. I
»Selskabet for Norges Vel«, hvis Sekretær han i
unge Aar havde været, blev R. 1894
Repræsentantskabets Formand. R. nærede stedse en
levende Interesse for Scenens Kunst og virkede
paa en fremtrædende Maade for at skabe denne
gunstigere Vilkaar i Landet; den frugtbareste
Anledning hertil fik han som Formand i det
Selskab, der 1886 stiftedes med Opførelse af et
Nationalteater som Formaal; og da Teatret 1899
begyndte sin Virksomhed, indtraadte han i dets
Direktion, hvis Formand han var indtil 1908. I
sin Ungdom havde R. udfoldet adskillig
Virksomhed som Journalist; han var saaledes
1868—72 fast Medarbejder for Udenlandsartiklen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
