Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rygh, Evald - Rygh, Karl Ditlev - Rygh, Oluf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Morgenbladet« (s. d.) og leverede ogsaa senere
fra Tid til anden Bidrag til dette Blad samt til
»Aftenposten«, navnlig om finansielle og andre
økonomiske Emner, som han desuden
behandlede i en Del Foredrag og Brochurer; han havde
derhos en væsentlig Andel i Forarbejderne til
det for Hovedstadens Historie i 19. Aarh.
betydningsfulde (ved Assessor E. Hambro redigerede)
Jubilæumsværk »Femtiaars-Beretning om
Christiania Kommune for Aarene 1837—1886« (1892).
(K. V. H.). Wt. K.
Rygh, Karl Ditlev, norsk Arkæolog,
Skolemand og Politiker, foreg.’s Broder, f. i
Værdalen 7. Juni 1839, d. i Trondhjem 10. Marts
1915. Han blev Student 1857, Adjunkt 1865 og
Overlærer 1887 ved Trondhjems Katedralskole;
tog 1899 Afsked. R. har ivrig beskæftiget sig
med Studiet af Oldtiden og kan betragtes som
den egl. Skaber af den vigtige Oldsagssamling i
Trondhjem, hvis Bestyrer han var fra 1870 til
sin Død Denne er vistnok en af de ældste i
Norge, men først af R. bragt op til virkelig
Betydenhed (se Oldsagssamlinger). En
Katalog over Samlingen udgav han 1872; han har
senere aarlig publiceret dens Aarstilvækst,
saaledes at det betydelige Materiale til det
nordlige Norges ældre Kulturhistorie, som Samlingen
indeholder, foreligger let tilgængelig for
Forskningen. Desuden har R. arkæol. beskrevet de to
trønderske Amter (1879—80) med Oplysninger
om de der gjorte Oldsagsfund og der
forekommende Oldtidslevninger, samt 1880 givet en
samlet Fremstilling af Bronzealderen i det
nordenfjeldske Norge. En arkæol. Oversigt over
Trøndelagen i forhistorisk Tid har han publiceret i
det til Trondhjem Bys Jubilæum 1897 udgivne
Festskrift. Ved hyppige Undersøgelsesrejser og
Udgravninger, hvis Resultater i Reglen er
offentliggjorte i den norske Fortidsforenings
Aarsberetninger lige fra 1869, har R. gaaet i Spidsen
for sin Landsdels arkæol. Udforskning, ligesom
han i en Række mindre Meddelelser og Afh. har
behandlet forsk. arkæol. Spørgsmaal. Ogsaa som
hist. og filologisk Forf. har han været virksom
og har desuden deltaget i Udgivelsen af sin
Broder Prof. O. Rygh’s efterladte Arbejder over
norske Stednavne. I det kongelige
Videnskabernes Selskab i Trondhjem var han Præses i
adskillige Aar og har 1874 udg. »Bidrag til det
trondhjemske Videnskabsselskabs Historie i
ældre Tid«. — R. har paa det konservative Partis
Side taget virksom Del i de politiske Kampagner
i Trøndelagen, baade som Taler og i Pressen,
samt repræsenterede i en Aarrække sin By i
Stortinget. (Litt.: »Norsk Forf.-Leks.« IV; H.
Schetelig i »Fortidsmindesmerkeforeningens
aarsberetning for 1914« [1915]).
(G. Gustafson). Edv. B.
Rygh, Oluf, norsk Arkæolog, Historiker og
Filolog, Broder til ovenn. E. og K. D. R., f. paa
Stiklestad 5. Septbr 1833, d. paa Ulefos 19. Aug.
1899. Han blev Student 1850 og aflagde 1856
filologisk Embedseksamen med særlig Udmærkelse
(»Indstilling«). For hans mangesidige Interesser
stod nu flere Veje aabne, og der manglede ikke
Opfordringer fra flere Videnskabers Talsmænd.
Hans Hovedinteresse var dog hist., ell. nærmere
bestemt norsk kulturhistorisk Forskning, og 1858
blev han Universitetsstipendiat i Historie; men
da Indehaveren af den ene hist. Lærestol, P. A.
Munch, opholdt sig i Rom for sine Studier i de
pavelige Arkiver, kom R. allerede 1859 til at
begynde en fuldstændig Lærervirksomhed ved Oslo
Univ., en
Virksomhed, som
han fortsatte i
det lange
Tidsrum af 40 Aar.
Efter Munch’s
Død fik R. 1863
fast Ansættelse
ved Univ. som
Lektor og blev
1866 udnævnt
til Prof. i
Historie. Det var
dog ikke den
rene Historie,
som han kom
til at vie sit
Livs Arbejde.
De
kulturhistoriske
Interesser, han allerede tidlig havde næret, fik øget
Styrke, da han 1860 ansattes som Prof. Keyser’s
Medhjælper ved Univ.’s Oldsagssamling. Og da
han 1862 blev denne Samlings Bestyrer, havde
han fundet et Virkefelt, hvor hans fremragende
Evner og utrættelige Flid fik rig Anledning til
Arbejde med store og taknemmelige Opgaver.
Det blev imidlertid snart tydeligt, at Arbejdet
med Museet og de dertil knyttede Forskninger
ikke kunde forenes med en Lærerstilling ved
Univ. i et saa betydeligt Fag som Historie.
Myndighederne oprettede derfor en særlig
Professorpost i nordisk Arkæologi, hvis Indehaver skulde
bestyre Museet, og R. udnævntes til denne ny
Post 1875. — Det er R.’s store Fortjeneste straks
at have indset, at den nødvendige Betingelse for
Fremskridt i Viden om Oldtiden var at danne
en stor Samling. Og hans Virksomhed i denne
Retning ved Indkøb og Udgravninger var saa
heldig, at Museumsgenstandenes Antal i hans
Tid bragtes op fra 2800 til nærmere 20000 (se
Oldsagssamlinger). Et betydeligt
Arbejde har han nedlagt i den fortræffelige
Beskrivelse af alle disse Oldsager i Samlingens
Hovedkatalog og i den Revidering af
Fundberetningerne, som han udførte paa aarlige Sommerrejser
rundt om i Landet. Aarstilvæksten publicerede
han desuden, med de nødvendige Afb., Aar for
Aar i den norske Fortidsforenings
Aarsberetninger. Ogsaa som Udgraver var R. virksom, og
han udmærkede sig her, som overalt i sit
Arbejde, ved den strengeste Nøjagtighed. Han
ledede 1867 Udgravningen af det først fundne
Vikingeskib ved Tune i Smaalenene. Det
vanskelige Arbejde at restaurere og opstille dette Skib,
ligesom det senere fundne og fuldstændigere
Gokstad-Skib, lykkedes det ham ligeledes heldigt
at fuldføre. Samlingen holdt han tilgængelig for
det besøgende Publikum i velordnet Stand og
forsynet med alle nødvendige Oplysninger,
uagtet Pladsmangelen voldte stedse større
Bekymringer. — Flere af R.’s arkæol. Afh. er af
grundlæggende Bet.; saaledes hans Fremstilling af
den ældre Jernalder i Norge, trykt i de danske
Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1869. At han
 |
| O. Rygh. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
