Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rygh, Peder Strand - Rygkar - Rygmarven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
offentliggjort en Række Brochurer og Afh. af
juridisk og socialpolitisk Indhold samt
redigeret 2. Udg. af Prof. L. M. B. Aubert’s Haandbog
i Obligationsret (Bd I, 1901). Udgav 1920—23
»Om begrebene formue og indtægt efter
skattelovene av 1911 med tillægslove«.
(K. V. H.). Wt. K.
Rygkar, Hjertet hos Leddyrene.
Rygmarven (medúlla spinalis), populært
undertiden kaldet »den store Hovednerve«, er et
Organ, der findes hos alle Hvirveldyr og (i
Modsætning til Hjernen) viser en forholdsvis
ensartet Bygning hos disse. Den bestaar
overvejende af Nervebaner, der fra Hjernen gaar ud til
Kroppen og Lemmerne; desuden indeholder den
mere selvstændige
Nervecentrer. R. har Form som
en cylindrisk Streng; den
hænger i sin øverste (hos
Dyrene: forreste) Ende
sammen med Hjernen;
Grænsen er ikke helt skarp,
idet den saakaldte
forlængede Marv danner en Art
Overgang mellem Rygmarv
og Hjerne. I sin nederste
(hos Dyrene: bageste) Del
er den kegleformet
tilspidset og ender i en tynd
Traad, filum terminale. R.
er i hele sin Udstrækning
indesluttet i Hvirvelsøjlens
Rygmarvskanal; den
begynder ved Leddet mellem
Kraniet og første
Halshvirvel og ender ved anden
Lændehvirvel; dens Længde
er c. 45 cm, dens Tykkelse
varierer noget, idet den i
Halshvirvelsøjlen viser et
bredere Parti,
Halsopsvulmingen (intumescentia
cervicalis), og i den nederste
Del af Rygsøjlen et andet
bredt Parti,
Lændeopsvulmingen (intumescentia
lumbalis). I Halsopsvulmingen
er R. 13 mm bred, i Lændeopsvulmingen 12 mm
bred, medens Rygpartiet, der næsten er
cirkelrundt, er 8—10 mm i Diameter. R. anlægges i
Fosterlivet i Sammenhæng med Hjernen som
et Rør, hvis Vægge i Udviklingens Løb bliver
tykkere og tykkere, medens Hulheden i Midten
(Centralkanalen) bliver relativt formindsket.
Hos Mennesket tillukkes Centralkanalen næsten
helt i største Delen af sin Udstrækning. R. faar
derved Udseende af en solid Stav, paa hvis
Overflade der ses flere længdeløbende Furer;
den dybeste af disse ligger paa Forfladen.
I) R.’s Bygning. Ligesom Hjernen bestaar
R. af hvid og graa Substans, der er ordnet i
længdeløbende Strenge, saaledes at den graa
Substans paa et Tværsnit ses som en noget
sommerfuglelignende Figur i Midten, medens den
hvide Substans danner R.’s yderste Lag (se
Fig. 1). De to forreste Dele af den graa
Substans kaldes Forhornene, de to bageste kaldes
Baghornene. Centralkanalen ell. Resterne af
denne ligger i Midten af den graa Substans. I
Rygpartiet af R. findes ud til Siderne et Parti,
der kaldes Clarkes Søjle. Den hvide Substans
danner længdeløbende Strenge, af hvilke de
forreste, der ligger mellem Forhornene, kaldes
For strengene; en Del af disse danner
Pyramideforstrengsbanerne. Ud til Siderne ligger Gowers
Bundt, Lillehjernesidestrengsbanerne, og inden
for disse Pyramidesidestrengsbanerne samt i
Halsmarven Helweg’s trekantede Bane
(beskrevet af Danskeren Kr. Helweg). Bagtil, mellem
Baghornene, forløber Bagstrengene, der
bestaar af to Bundter paa hver Side, de Goll’ske
Strenge (funiculus gracilis) i Midten og de
Burdach’ske Strenge (funiculus cuneatus) ud
til Siderne for disse. Desuden indeholder R. en
Del andre Baner, navnlig i de forreste
Sidepartier.
Fra R. udgaar paa hver Side to længdeløbende
Rækker Nervebundter, af hvilke de forreste,
Forrødderne, udgaar i Forbindelse med
Forhornene, medens de bageste, Bagrødderne, udgaar
fra Baghornene. Lidt uden for R. danner
Bagrødderne et opsvulmet Parti, Spinalganglierne.
Uden for disse forener Forrødderne og
Bagrødderne sig til en fælles Nervestamme, der gaar
ud af Hvirvelsøjlens Rygmarvskanal gennem en
Række Huller paa Siderne (foramina
intervertebralia). I alt findes der 31 saadanne
Nervestammer paa hver Side. Uden for Hvirvelsøjlen
spaltes disse Nervestammer op, og Grenene
forbinder sig igen indbyrdes, spaltes atter op og
forgrener sig ud til Lemmerne og Krophulens Væg,
som de perifere Nerver. De Nerver, der udgaar
fra R.’s nederste Afsnit, danner en lang Dusk,
som kaldes cauda equina (Hestehalen).
R. er ligesom Hjernen omgivet af tre Hinder,
Meninges, der danner Fortsættelsen af de tre
 |
| Fig. 1. Skema af Tværsnit gennem Rygmarven (Grænserne mellem de forskellige Strenge ses ikke paa sunde Rygmarve, kan kun erkendes ved sygelige Tilstande). I. øverste Del af Halsmarven II. Halsopsvulmingen II. Rygmarvens Brystparti. IV. Rygmarvens Lændeparti. a. Forhorn, b Baghorn. c. Burdachske Streng, f. Pyramideforstreng. g. Gollske Streng, h. Helwegs trekantede Bane. l. Lillehjærnesidestrengsbaner. p. Pyramidesidestrengsbaner. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
