Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rygmarven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hjernehinder.
Umiddelbart uden paa R. ligger
en tynd Bindevævshinde,
pia mater, der trænger
ind i alle R.’s Furer,
navnlig i den dybeste
forreste Fure. Uden for pia
mater ligger
Spindelvævshinden, arachnoidea, og
yderst en tykkere Hinde,
dura mater, som ligger
tæt op ad
Hvirvelkanalens Væg. Mellem pia og
arachnoidea er der et
Rum,
Subarachnoidealrummet, som er fyldt
med en vandklar Vædske,
Cerebrospinalvædsken.
Denne Vædske afsondres
oppe i Hjernens
Hulheder, som staar i
Forbindelse med
Subarachnoidealrummet. Ved den
saakaldte Lumbalpunktur
(populært kaldet
Rygmarvsprøve) fører man
en hul Naal ind i
nederste Del af
Subarachnoidealrummet, ndf. selve R.,
og udtømmer noget af
denne Vædske:
Undersøgelse af
Cerebrospinalvædsken kan give vigtige
Oplysninger om
Sygdomme i R. og Hjerne.
Ligesom i Hjernen bestaar i
R. den hvide Substans af
Nervetraade, medens den
graa Substans dels
bestaar af Nerveceller, dels
af Nervetraade. Imellem
Nervetraadene ligger en
Substans, der kaldes
Glia. Ang. den finere
Bygning af Nerveceller,
Nervetraade og Glia, se
under Nervesystem.
Overgangen fra R. til
den egl. Hjerne dannes
af den forlængede Marv
(medulla oblongata), der
sædvanlig henregnes til
Hjernen, omend den for
en Del er bygget som R.
og ser ud som et
opsvulmet Parti af denne.
I den forlængede Marv
ser man paa Tværsnit, at
den graa Substans ikke
danner en
sammenhængende Masse, men at der
tillige findes isolerede
Kerner, fra hvilke de
sidste Hjernenerver
udgaar, de der forsyner
Tungen, Svælget og
Kroppens Indvolde, de
saakaldte bulbære Kerner;
der findes ligeledes et Centrum for
Aandedrættet i den forlængede Marv (Livsknuden). De
fleste af disse Kerner ligger paa Forsiden af en
flad, rhombeformet Hulhed, Rudegruben (4de
Ventrikel), som nedad gennem et tragtformet
Parti (calamus scriptorius) fortsætter sig i R.’s
Centralkanal. I den forlængede Marv findes
foruden de nævnte Kerner en temmelig stor og
stærkt foldet Kerne, Olivenkernen.
2) R.’s Virksomhed. R.’s hvide Substans
bestaar dels af Nervebaner, der leder
Føleindtryk fra Lemmerne og Kropvæggen til Hjernen,
dels af Baner, der leder Bevægelseimpulser fra
Hjernen til Lemmernes og Kropvæggens
Muskler. Gennem Bagstrengene ledes fortrinsvis den
saakaldte dybe Sensibilitet; dette vil væsentlig
sige Føleindtryk fra Muskler og Led, som
tilkendegiver Hjernen, hvilken Stilling Lemmerne
indtager. Ved Lidelse af Bagstrengene vil der
derfor komme Usikkerhed af Armenes og
Benenes Bevægelser, fordi Bevidstheden om, hvilken
Stilling de indtager, er faldet bort. Hudfølelsen
(for Berøring, Smerte, Varme og Kulde) ledes
overvejende gennem de forreste Partier af
Sidestrengene. Bevægelsesimpulser fra Hjernen
ledes ned gennem Pyramidesidestrengsbanerne og
Pyramideforstrengsbanerne. Disse Nervebaner
træder i Forbindelse med Nerveceller i
Forhornene, og herfra ledes Bevægelseimpulserne
videre gennem Forrødderne og de perifere
Nerver ud til Musklerne. Ang. R.’s
Refleksvirksomhed se under Refleks.
Foruden de Nerveceller, der danner Stationer
for de Nervebaner, som leder Føleindtryk og
Bevægelseimpulser, findes der i R. ogsaa
Nerveceller, der hører til det sympatiske (s. d.)
Nervesystem, og som har en mere selvstændig
Virksomhed uafhængig af Hjernen. Saaledes findes i
R.’s Halsparti Centrer, resp. Baner for Udvidelse
af Pupillen og for Øjets Stilling i Øjehulen. I
R.’s nederste Del (Sakralpartiet) findes Centrer
for Blærens og Endetarmens Udtømmelse, for
Rejsning af Lemmet og Udtømmelse af Sæden.
3) R.’s Sygdomme. Ang. de forsk.
Sygdomme se under Nervesystemet, III,
Nervesystemets Sygdomme samt under
Rygmarvsbetændelse o. s. v.
I al Alm. kan man sige, at ved
Rygmarvssygdomme er de mest fremtrædende Symptomer
Lammelse af Benene (sjældnere ogsaa af
Armene) i Forbindelse med Stivhed og forøgede
Senereflekser, endvidere Nedsættelse af Følelsen paa
Benene og Kroppen (sjældnere Armene). Hvis
denne Nedsættelse af Følelsen ogsaa rammer
den dybe Følelse, kommer der tillige Usikkerhed
af Bevægelserne (Atalsi). Medens Lammelse og
Følelsesløshed ved Hjernelidelser oftest er
halvsidige, er de ved Rygmarvslidelser sædvanligt
dobbeltsidige. I nogle Tilfælde optræder
Lammelserne sammen med Slaphed af Musklerne og
Muskelsvind, navnlig ved Børnelammelse, der
skyldes en Betændelse, som især angriber R.’s
Forhorn.
Foruden de ovenn. Symptomer kommer der
ved Rygmarvssygdomme ofte Forstyrrelser af
Vandladningen og Afføringen. R.’s Sygdomme
er i sig selv sjældent dødelige. Naar Døden
indtræder ved Rygmarvssygdomme, er det
sædvanlig, fordi der kommer en komplicerende
 |
| Fig. 2. Rygmarv (set bagfra), a Rudegrube, b. Forlængede Marv. c. 1’ Cervikalnerve. d 2’ Thorakalnerne e. Rygmarvens nederste Spids, f. 1’ Lumbalnerve. g. »Hestehalen«, h. 1’ Sakralnerve. i. Coccygealnerven. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
