Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ry Kloster - Ryle, John Charles - Rylejev, Kondratij Fjodorovitsch - Ryler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stadfæstede Paven dets Besiddelser og roste i
samme Bulle Munkene for deres gode Vandel.
Saa meget mærkeligere synes det da, at
Slesvig-Bispen knap en Menneskealder senere (1283)
fandt sig foranlediget til at lade nogle af
Munkene piske — vel for at revse slette Sæder —,
foruden at han berøvede Klostret Tiender; det
flg. Aar maatte Konventet endog opløses. Kort
Tid efter kom Klostret dog atter i Stand, og
1299 tog Erik Menved det i sin Beskyttelse.
Omtr. ved denne Tid var det, at Munkene
forfattede den ikke uvigtige hist. Aarbog, som
efter Klostret nu alm. kaldes Ryd-Aarbogen,
ligesom der blev nedskrevet en Beretning om
Guldholm Klosters Grundlæggelse. Om R. K.’s
senere Skæbne vides forholdsvis lidt, men det
har sikkert hørt til Landets betydeligere
Herreklostre. Bl. Abbederne skal nævnes Arnfast
— med Urette kendt som Christoffer I’s
Banemand; endvidere Oluf, der 1424 vidnede i
Striden mellem Kong Erik og de holstenske
Grever om Hertugdømmet Slesvig, og Joakim
Hildebrand, der forestod Klostret i
Reformationstiden og i øvrigt roses som den første Abbed
i Hertugdømmet, der afskaffede Messer,
Billedtjeneste o. a. kat. Kirkeskikke. Efter
Reformationen blev R. K. inddraget under Kronen,
men vedblev en Tid at styres af Abbeder. Ved
Midten af 16. Aarh. lagde Christian III det ind
under Flensborg Amt, og dermed var alt
Klosterliv ophørt. 1582 fik Hertug Hans den Y.
det overladt af sin Broder Frederik II; han
lod kort efter de gamle Klosterbygninger
nedrive og byggede tæt N. f. Tomten Glücksborg
Slot.
C. Ngd.
Ryle [’ra^i£], John Charles, eng. Biskop,
f. 1816 i Nærheden af Macclesfield, d. 1900,
var først Præst forsk. Steder, til sidst i Oxford.
Herfra kaldtes han 1880 til det nys oprettede
Bispedømme Liverpool. Han tilhørte den
lavkirkelige Retning. Bl. hans talrige Værker kan
nævnes Expository thoughts on the gospels
(1856—69), Spiritual songs (1861), The Christian
leaders of the last century (1869), Bishops and
clergy of other days (1869), Corning events
and present duties (1869) og Church reform
papers (1870). En Række af hans Prædikener
og Smaaskrifter er oversatte paa Dansk.
A. Th. J.
Rylejev [ri’ljejif], Kondratij
Fjodorovitsch, russ. lyrisk Digter, f. 1795,
henrettet 1826, hørte til den Kreds af vesteuropæisk
paavirkede og politisk interesserede Russere,
der i 19. Aarh.’s Beg. sluttede sig sammen i
hemmelige Selskaber i det Haab paa den
Maade at kunne virke for Livegenskabets
Ophævelse og Indførelse af en Konstitution. Ogsaa i
sin Digtning er B. Frihedens Forkæmper,
saaledes i det dristige Digt mod Araktschejev
»Vremenščiku« (»Til Yndlingen«, 1820).
Lødigst er Poesien i hans »Dumy« (»Sange«). I
»Vojnarovskij« og »Izpověd Nalivajki« (»N.’s
Skriftemaal«) bruger han hist. Billeder for at
forkynde sin politiske Tro. Som Deltager i
Dekabristopstanden Julen 1825 blev R.
fængslet og dømt til Døden. R.’s samlede Skrifter
udkom i Leipzig 1864.
(A. M. B.). H. C-e.
Ryler (norsk: Strandviber) (Tringa)
kaldes en Slægt af Snæppefuglene
(Scolopacidæ), med næppe en Snes Arter ynglende i den
gamle og den ny Verdens nordlig tempererede
Egne, medens de om Vinteren drager mod S.,
ofte langt ned paa den sydlige Halvkugle; det
er smaa Fugle, de mindste som en Spurv, de
største noget større end en Stær, med ret kort,
lige eller let krummet Næb og lave Ben med
lille Bagtaa. Farverne, ens for begge Køn, er
i Parringsdragten ofte livlige, i Vinterdragten,
uanselige, graa og hvide; Ungerne afviger ofte
en Del i Farve. I øvrigt strækker Fjerskiftet
sig over en stor Del af Aaret, saa at det hos
adskillige Arter er vanskeligt at finde to helt
ens. R. yngler ved flade Kyster, paa Holme,
Enge og i Sumpe; Æggene lægges i en
Fordybning i Jorden. Efter Yngletiden færdes de i
Skarer ved Kysterne, ofte fl. Arter sammen,
ogsaa ofte i Selskab med nærbeslægtede
Vadere. Føden bestaar af alle Haande Smaadyr,
som de finder ved Vandet. — R.’s nærmeste
Slægtninge er Klirerne (Totanus), som i
nyere Systematik har taget deres Navn, saa at
Klirerne hedder Tringa, medens R. kaldes
Erolia. Arter som Kærløber (Limicola
platyrhyncha) og Selning (Calidris arenaria)
afviger kun i Ubetydeligheder fra R.; paa den
anden Side er Ryleslægten undertiden delt i
talrige mindre Afdelinger. I Danmark og
Norge er trufne flg. Arter:
R. (Alm. Strandløber, norsk: Foranderlig
Strandvibe, Myr-snip) (T. alpina L.) er af
Størrelse som en Lærke med sort Næb og sorte
Ben. Sommerdragten er ret broget, idet
Fjerene paa Oversiden er sorte med rustbrune
Rande; paa Bugen findes et stort, sort Skjold,
medens bageste Del af Bugen, og
Underhaledækfjerene er hvide. Paa Brystet og Halsens
Underside er Fjerene graalige med sort
Midtstribe; Sving- og Styrefjer er som hos de fleste
andre Arter sortegraa, ligesaa Vingedækfjerene;
et lyst Baand over Vingen dannes af hvide
Bande paa nogle af Dækfjerene. Vinterdragten
er oventil ensfarvet askegraa, paa Undersiden
hvid med mørkere Pletter paa Hals og Bryst.
R. yngler i de nordlige Egne af Europa og
Asien, spredt i Mellemeuropa; i Nordamerika
og Østsibirien findes en lidet afvigende Race.
I Norge yngler den ved Kysten, og paa
Fjeldene inde i Landet, overalt i Landets nordlige
Dele, i Danmark yderst alm. paa Holme og
Strandenge. I Marts—April indfinder den sig i
store Skarer, der senere spredes til
 |
| Fig. 1. Ryle (Tringa alpina). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
