Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ryler - Ryllik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ynglepladserne, hvor Fuglen er meget lidt sky; i
Parringstiden lader den høre meget
forskellige Lyd, endogsaa, svævende i Luften med
udbredte Vinger, en Slags trillende Sang.
Æggene, 4 i Tal, med grønlig Bundfarve og mørke
Pletter, lægges i en lille Fordybning i Jorden;
efter Yngletiden drager de om familievis for
senere at forene sig til, ofte uhyre, Skarer;
i Septbr—Oktbr trækker de fleste bort, enkelte
bliver til ind i Novbr. — I Størrelse og
Næblængde kan der være stor Forskel paa R. fra
forsk. Egne; en lidt mindre Form med kortere
Næb og lavere Ben sondres ofte som en Race,
endog Art (Tringa schinzii).
Rødbrystet R. (Krumnæbbet R.,
Krumnæbbet Strandløber; norsk: Krumnæbbet
Strandvibe) (Tringa subarquata Gyldenst.)
halen lidt større Krop end foregaaende; de lidt
højere Ben og det længere nedadkrummede
Næb bidrager ogsaa til, at den ser større ud;
ved de hvide Overhaledækfjer kendes den let
fra R., som den ligner meget i Vinterdragt,
kun at Brystet har et gulligt Anstrøg.
Sommerdragten ligner ogsaa R.’s paa Oversiden,
medens hele Undersiden er kraftig rustrød, med
smalle mørke Tværlinier. Fuglens
Ynglepladser findes i de nordligste Egne, saaledes i en
Del af Nordsibirien og paa de nysibiriske Øer.
Paa Trækket om Efteraaret, hvor den gaar ned
til Sydafrika og Indien, er den alm. i Norge,
særlig paa Vestkysten, i mange Aar ogsaa
hyppig ved Danmarks Strande i Aug.—Septbr.
Islandsk R. (Islandsk Strandløber,
Graasnæppe, Staalsnæppe; norsk: Stor Strandvibe,
Islandsk Strandvibe) (Tringa canutus L.), den
største af Slægten, lidt mindre end en
Brokfugl, har et lige, ret kort Næb, og lave Ben
af graagul Farve. Ogsaa den har i
Sommerdragt hele Undersiden rustrød, en Farve, der
fortsætter sig op paa Hovedet, hvor der paa
hver Fjer findes en mørk Længdestribe, og
som Rande og Tværbaand paa Rygfjerene.
Vinterdragten er paa Oversiden sortegraa, paa
Undersiden hvidliggul med mørkere
Længdestriber paa Hals og Bryst. Den yngler i de
nordligste Egne af Amerika, Grønland og
Sibirien. I Norge træffes den hyppig paa
Efteraarstrækket, ligeledes i Danmark, hvor den
ved Kysterne i Aug.—Septbr paa mange
Steder findes i Smaaflokke, alene ell. sammen
med andre R.
Dværgryle (Dværgstrandløber; norsk:
Liden Strandvibe) (Tringa minuta L.), den
mindste af Slægten, overhovedet af alle
Snæppefugle, med en Krop som en Spurv, ligner i
Farven R., men Undersiden er om Sommeren
hvid med mørkere Bryst, der paa Siden er
brunligt. Den yngler i sumpede Egne i den gl.
Verdens nordlige Dele. I det nordligste Norge
yngler den sparsomt; paa Trækket findes den
ved de sydlige Kyster, ogsaa i Danmark ret
alm. sammen med dens Slægtninge. Reden
bygges paa Jorden mellem Lyng ell. Græs i
Nærheden af Smaasøer, hvor den søger Føde i
Myg og deres Larver; indvendig fores Reden
med fint Græs, indeholder i Juli 4 Æg, c. 29
mm lange, 30 mm brede, olivenbrune med
vicletbrune Pletter. Ved Reden lader baade Han
og Hun høre en fin kvidrende Sang.
Temmincks R. (Temmincks Strandløber;
norsk: Temmincks Strandvibe) (Tringa
Temminckii Leisl.), kun lidt større end Dværgrylen,
med meget kort tyndt Næb og lave Fødder;
ogsaa i Farver ligner den Dværgrylen, men er
noget mørkere, mere graalig; i øvrigt kendes
den let ved de rent hvide yderste Styrefjer.
Den yngler i det nordlige Rusland og Asien,
ret alm. i de nordligste Egne af Norge,
sjældnere paa Fjeldene længere mod S. Rederne
findes paa sumpede Steder oftest nær Kysten,
kolonivis, ofte sammen med Reder af
Dværgrylen. I Yngletiden flyver Hannen kvidrende
omkr., lavt kredsende, idet den af og til
sætter sig i en Busk ell. andet ophøjet Sted og
der fortsætter Sangen. Æggene er af Farve
som Dværgrylens, lidt mindre. I Danmark er
den ikke alm., men træffes i Modsætning til de
andre Arter hyppigst paa Foraarstrækket, hvor
den paa enkelte Steder indfinder sig hvert Aar.
Sortgraa R. (Strandryle; norsk:
Fjærepist, Fjæremus) (Tringa maritima Brünn), en
af de større Arter, saavel i Farve som i
Levevis noget afvigende fra de fleste andre.
Næbbet er mørkt, ved Roden rødgult, de meget lave
Ben graagule, Farven i det hele meget mørk;
i Vinterdragt er den paa Oversiden næsten sort
med ejendommelig rødlig Glans.
Vingedækfjerene er sorte med hvide Rande, ligesaa
Fjerene paa Hals og Bryst, medens Bugen er
hvid. I Sommerdragten har Rygfjerene, som
hos de fleste andre Arter, rustbrune Rande.
Den lever i Polaregnene, yngler hyppig paa
Island og Færøerne, der synes at være dens
sydligste Yngleplads. I Norge yngler den i
Finmarken, i ringe Tal længere mod S. Om
Vinteren findes den i Skarer langs hele Vestkysten,
idet den i Modsætning til alle dens Slægtninge
ikke drager langt mod S. om Vinteren,
men kun søger en isfri Klippekyst, hvor den,
dels gaaende paa Stenene, dels svømmende
mellem dem, søger Føde i Smaadyr, som skyller
op. I Moser og paa fugtige Steder ved
Smaasøer nær Kysten, dog ogsaa ret højt til Fjelds,
lægger den sine Æg. Saavel ved Reden som
ellers er den meget tam, en af de mindst sky
af alle nordiske Fugle. I Danmark træffes den,
men ret sjælden, om Vinteren. (Litt.:
Seebohm, Geographical Distribution of the
Charadriidæ [London 1888]).
O. H.
 |
| Fig. 2. Islandsk Ryle (Tringa canutus). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
