Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rødby - Rødbøg - Rødding (Byer i Danmark) - Rødding Folkehøjskole - Rødding (Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slutn. henh. 2,7 og 2,8 Mill. Kr. Ved
Vurderingen til Ejendomsskyld 1920 var hele Summen
13,8 Mill. Kr., hvoraf Jordværdi 5,4 Mill.; s. A.
var Bygningernes Assurancesum 15,6 Mill. Kr.
Senere er dog Kommunen kommen i en saa
kritisk finansiel Situation, at den har maattet
paakalde Statens Medvirkning til Ordning af
Forholdene. Der er nu truffet den Ordning, at
Staten yder en vis, skarpt afgrænset financiel Hjælp,
men samtidig gennem et Udvalg har overtaget
Administrationen af Havnen og gennem et andet
en effektiv Kontrol med alt vedrørende
Kommunens Finanser. Disse Udvalg er nedsat af og
sorterer under henh. Ministeriet f. off. Arbejder og
Indenrigsministeriet.
R. danner et Sogn og udgør sammen med
Ringsebølle Sogn et Pastorat under Fuglse
Herreds Provsti. I verdslig Henseende hører den
til 30. Retskreds (Maribo Købstad og Birk med
R. Købstad og Fuglse Herred samt Fejø Birk)
med Dommer i Maribo, men Biting i R., og til 21.
Politikreds (samme Omraade) med Politimester
i R.; endvidere til Midtlaalands Lægekreds,
Amtets 2. Folketings-Opstillingskreds (Valgsted i
Maribo), 2. Landstingskreds, Maribo Skattekreds,
R. Skyldkreds og 2. Udskrivningskreds (253.
Lægd). Byraadet bestaar af ialt 15 Medlemmer
med en folkevalgt Borgmester som Formand. —
Jernbanen Maribo—R. forlængedes 1912 til R.
Havn, som altsaa nu er Banens Endestation. En
anden Bane, Nakskov—R., er under Anlæg, og
projekteret er endnu Banen R.—Nysted, hvis
Bygning dog er udsat.
Historie. Byen nævnes som Landsby
(Ruthby) i Valdemar II’s Jordebog og blev
endnu langt op i den ny Tid betragtet som Flække,
halv Landsby, halv Købstad. Hvornaar den har i
faaet Købstadsrettigheder, vides ikke. Christian I
gav dens Indb. 1454 Frihed til »ligesom
Købmænd« at handle paa Tyskland, og 1506
udvidedes dette Privilegium; 1517 bekræftede
Christian II Byens gamle Rettigheder. Men endnu
1555 betragtes den ikke som Købstad, idet dens
Indb. da fritoges for den »store Told« paa
Udførsel af Øksne og Heste, som de havde
benyttet til egen Avlsbrug, »ligesom andre Bønder i
Laaland«; 1656 siges, at R. før kun ansaas som
en fornem Landsby, men at den nu gemenligen
regnes for Købstad. I Middelalderen og den
nyere Tid havde den Bet. som Overfartssted til
Holsten og Femern, idet Overfarten foregik fra
dens Udhavn Dragsminde, der dog efterhaanden
sandede til og nedlagdes 1749, hvorefter
Kramnesse (Kramnitse) blev dens Havn. Men en lille
By har den altid været; 1775 kaldes den »denne
over alle uanselige Købstad«. Af Ildebrande
nævnes to: 1551, da den største Del af den
lagdes i Aske, og 1774, da den ligeledes for en stor
Del gik op i Luer. Ogsaa Vandet har ofte
hjemsøgt den, saaledes under Stormfloden i Novbr.
1694 og Novbr 1872. Ved Anlægget af Kystdiget
1873—76 lukkedes Kramnesse Gab og dermed R.
Fjord; en lille Fiskerihavn anlagdes uden for
Diget, denne tilsandede imidlertid, blev igen
udgravet 1905, men tilsandede atter. Lukningen
af Fjorden, hvorved Sejladsen umuliggjordes,
medførte for R. en Nedgangsperiode; men
Anlægget af den nye Havn med Havneby og
Jernbane m. m. bragte en ny, dog noget forceret,
Opblomstring, som derangerede Kommunens
financielle Forhold (se ovf.) Hvis disse imidlertid
ved den etablerede Ordning atter kan bringes
paa Fode, vil, hvis dem gamle Ide om
Færgeforbindelse med Femern skulde blive realiseret, R.
have store Muligheder som Station paa den
korteste Hovedrute mellem en stor Del af
Skandinavien og hele det vestlige Mellem- og
Sydeuropa. (Litt.: Trap, »Stat.-topogr. Beskr. af
Danmark«, IV [4. Udg.] og P. Petersen,
»Byen med de 3 Havne« i Laal.-Falsters hist.
Aarbog 1915).
M. S.
Rødbøg er en Germanisme i
Haandværkersproget, hvor Veddet af Bøg (Fagus silvatica)
kaldes R. i Modsætning til det saakaldte
»Hvidbøg«, d. e. Veddet af Avn.
C. V. P.
Rødding. 1) Sogn, Sogne- og Stationsby i det
nordlige Sønderjylland (Frøs Herred,
Haderslev Amt). Byen, der ligger 20 km ØNØ. f. Ribe
og 30 km NV. f. Haderslev, havde 1921 208
Gaarde og Huse med 1132 Indb. Der er Kirke,
Præstegaard, Frimenighedskirke (opf. 1909),
Skole, Realskole, Folkehøjskole (se flg. Art.),
Forsamlingshus, Ting- og Arresthus,
Elektricitetsværk, Telegrafstation og Postkontor. I den
stærkt voksende By er der endvidere fl.
Købmandsforretninger, mange Haandværkere samt
Mølle, Mejeri, Farveri, fl. Hoteller og af
Pengeinstitutter: Frøs og Kalvslund Herreders
Sparekasse, Filial af Haderslev Amts Sparekasse, R.
Bank samt Filial af Haderslev Bank. R. er
Tingsted og Sæde for Dommeren i 90.
Retskreds (Frøs Herred og en Del af Kalvslund
Herred), og der er Kontor afdeling for 67.
Politikreds (Toftlund); den er Endepunkt for
Privatbanen Gram-R.
I Byen og nærmeste Omegn foregik der i
Slutn. af forrige Aarh. en planmæssig og stærk
tysk Indvandring, saa at endog c. 10 % af de
bosiddende paa et vist Tidspunkt var
tysktalende. Disse Indvandrere er dog nu næsten helt
forsvundne.
2) Sogn og Sogneby 8 km NØ. f. Viborg
(Nørlyng Herred, Viborg Amt).
3) Sogn og Sogneby i Salling, 16 km NV. f.
Skive (R. Herred, Viborg Amt).
M. S.
Rødding, Folkehøjskole, blev grundlagt 1844
ved Bidrag fra hele Landet. Skolen ejedes
1844—52 af »den slesvigske Forening«, 1852—67 af
»Foreningen for R. Højskole«, men maatte saa
af Hensyn til preuss. Lovgivning skifte »jur.
Ejer« og fik da »Bestyrelsen for R. Højskole«.
Skolens Virksomhed standsede Marts 1848 til
Novbr. 1850, og ophørte helt i sin opr. Form
1864, men C. Appel holdt Pigehøjskole der
1865—85 og forsøgte med Karleskole Vinteren
1869—70. Forstanderne har været Johan Wegener
1844—45, F. Flor 1845—46, Fr. Helveg 1846—48,
Sofus Høgsbro 1850—62, L. Schrøder 1862—64,
C. Appel 1865—85. I 1920 genoprettedes paany
en Folkehøjskole paa den gamles Grund med
cand. mag. Erik Appel som Forstander. — 1874
oprettedes i R. en dansk Frimenighed med C.
Appel som Præst; det blev de sønderjydske
Frimenigheders Vugge, og Frimenigheden bestaar
fremdeles.
L. M.
Rødding, Herred i det mellemste
Nørrejylland, den sydvestlige Del af Salling, Viborg
Amt, begrænses mod Ø. af Hindborg og Harre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
