Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rødding (Herred) - Røde - Røde Anders - Røde Bækken - Røde Flod - Rødeg - Røde Garder - Røde Hav, - Røde Hunde - Røde Kors
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Herreder, mod S. af Ringkjøbing Amt (Ginding
Herred) og omgives i øvrigt af Limfjorden
(Sønder-Lem Vig, Kaas Bredning og Lysen
Bredning). Dets største Udstrækning fra N. til S. er
c. 17 km og fra Ø. til V. c. 15 km. Arealet er
136,4 km2, og 1. Febr 1921 fandtes her 1242
Gaarde og Huse med 6038 Indb. (1901: 5381,
1850: 3106, 1801: 2123), altsaa 44 pr. km2.
Overfladen er bølgeformet og de største Højder kun
henimod 50 m; Kløvenhøj mod V. 48 m. R.
Herred har fl. mindre Vandløb til Limfjorden, og tæt
ved Vestkysten ligger to smaa Søer, Kaas Sø og
Mollerup Sø. De ler- ell. sandmuldede Jorder
er ret frugtbare, idet der kun gaar c. 10 ha paa
1 Td. Hartkorn; der er nogen Hede, men
forholdsvis lidt Skov. (Se iøvrigt Salling). Af hele
Arealet var 1919 11154 ha Ager, Eng, Græsgang,
Have o. l., 131 ha Tørvemose, 469 ha Skov og
Plantage, 1050 ha Hede, 405 ha Veje,
Byggepladser o. l., 68 ha Klit og Flyvesand og 363 ha
Vandareal. Af Kreaturholdet var 1920 1690
Heste, 10614 Hornkvæg, 3410 Faar og 4661 Svin.
Herredet omfatter 8 Sogne under Nørre,
Hindborg, Harre og R. Herreders Provsti; i
verdslig Henseende hører det til 77. Retskreds
(Skive Købstad og Sallinglands Herreder) og til
56. Politikreds (samme Omraade) med Tingsted,
Dommer og Politimester i Skive.
Herredet, der i Valdemar II’s Jordebog kaldes
Rythingshæret, hørte i Middelalderen til
Sallingsyssel, senere til Skivehus Len og fra 1660
til Skivehus Amt, indtil det 1794 indlemmedes i
det da oprettede Viborg Amt.
(H. W.). M. S.
»Røde« kalder man, især i Frankrig, de
yderligst gaaende Republikanere i Modsætning
til de maadeholdne.
Røde Anders, Kortspil. Fire Gange saa
mange Kort, som der er Deltagere. Fire Kort hver.
Man bytter Kort med hinanden, eet ad Gangen,
og den, der først faar fire Kort af samme Slags,
f. Eks. fire Konger, lægger stille sine Kort ned,
og den der sidst faar lagt sine Kort, er R. A.
Kaldes ogsaa Røde Ane, Røre Anders,
spille Hund.
Fr. K.
Røde Bækken, se Kina S. 854.
Røde Flod, se Kisil Irmak.
Rødeg, se Quercus.
Røde Garder eller rettere »Røde Tropper«
anvendes i Nutidens Revolutionskrige som
Betegnelse for de til de politiske »røde« Partier
hørende Tropper i Modsætning til »Hvide
Tropper«, der dannes af de »ikke røde« Partier.
E. C.
Røde Hav, langagtig Havbugt, der adskiller
Arabien fra Afrika. Mod S. staar det r. H. ved
Bab-el-Mandeb-Strædet i Forbindelse
med Aden-Bugten og den arabiske
Havbugt, der atter fører ud til det arabiske ell.
indoeurop. Hav. Det r. H. er opstaaet som
Gravsænkning mellem parallelle Spalter i
Jordskorpen. Mod N. fortsættes det af den smalle Suez
Bugt, medens Akaba-Bugtens Retning
danner en spids Vinkel med det r. H.’s. Den
Gravsænkning, hvoraf Akaba Bugten danner den
sydligste Del, fortsættes mod N. i Jordan-Dalen,
omtr. parallelt med Middelhavets østlige
Brudrand. Kysterne af det r. H. er overalt
ørkenagtige, og kun mod S. afløses den ørkenagtige
Kyststrækning af regnrige Egne i det indre.
Ingen stedserindende Flod falder ud i det r. H.
Af Smaaøer findes fl., saaledes Perim, der deler
Bab-el-Mandeb-Strædet i to Sejlløb, fremdeles
Farsan-Øerne, Dahlak-Øerne og
Kamaran-Øerne. Bunden har et uregelmæssigt Relief, den
største Dybde er 1900 m. Det r. H. er det
salteste af alle Have, hvilket skyldes den stærke
Fordampning og Mangelen paa Tilløb af fersk
Vand. Saltholdigheden varierer mellem 3,67 %
mod S. og 3„98 % mod N. Trods den store
Saltholdighed er Vandets Farve ikke ren blaa, men
Urenheder, stammende fra Kysterne, giver det
en blaagrøn Farve. Hvorfra Navnet det r. H.
stammer, er uvist, men en sandsynlig Forklaring
er, at det skulde skyldes en blaagrøn Alge,
Trichodesmium erythræum, der i død Tilstand er
blodrød, og som undertiden frembringer røde
Striber i varme Have. Strømmen i
Bab-el-Mandeb-Strædet gaar om Sommeren udad under
Indflydelse af Sydvestmonsunen. Om Vinteren
bringer Nordøstmonsunen Strømmen til at gaa
indad. Efter Gravningen af Suez-Kanalen er det
r. H. blevet en af den gennemgaaende Trafiks
Hovedveje; derimod yder de ørkenagtige Kyster
ikke Betingelser for Udviklingen af en livlig
Handel paa Havets eget Omraade.
M. V.
Røde Hunde, se Rødlinger.
Røde Kors. Som Følge af Henri Dunant’s
(s. d.) Agitation stiftedes Det R. K. ved et
Møde i Genève 26.—29. Oktbr 1863 af
Repræsentanter for 14 Nationer med det Formaal at
danne Hjælpeforeninger i forsk. Lande, og at
uddanne frivilligt Personale og samle
Sanitetsmateriel til Hjælp for syge og saarede Soldater
under Krig, saavel til Landets egen Krigsmagt
som til fremmede krigsførende Magter, og ved
den 22. Aug. 1864 afsluttede
Genf-Konvention (s. d.) bestemtes det, at alle Landes
militære Sundhedsvæsen og de af deres Regering
anerkendte Hjælpeforeninger skulde føre et
fælles Mærke, et rødt Kors paa hvid Bund, det
schweiziske Flag med omvendte Farver. Der
dannedes nu nationale
R. K.-Foreninger i de forsk. Lande med det nævnte Formaal,
og i alle efter 1864 førte Krige har R. K. været
til Hjælp og Velsignelse for Millioner af syge
og saarede Soldater, Krigsfanger, civile
Internerede, Gidsler, Soldaterfamilier o. a.
Nødlidende under en Krig. Som Bindeled mellem
de nationale Foreninger og som øverste
Haandhæver af R. K. i politisk og folkeretlig
Henseende fungerer den internationale
Komité i Genève, et Udvalg af fremragende
schweiziske Borgere, og denne sammenkalder
til internationale Konferencer —
den 12. Konference 1925 — og udgiver et
Tidsskrift; den første Præsident var Advokaten
Gustave Moynier (s. d.), som 1910
efterfulgtes af fhv. Forbundspræsident Gustave
Ador. Komiteen har samlet 53 nationale R. K.
om sig, og det er en Betingelse for Optagelsen,
at vedk. Lands Regering har tiltraadt
Genf-Konventionen og har anerkendt Foreningen som
den eneste R. K.-Forening i Landet, samt at
den internationale Komité har godkendt dens
Love.
R. K.-Foreningernes opr. Formaal var altsaa
at virke som Hjælpeforeninger under
Krig, men allerede Dunant havde i 3. Udg.
af sin Bog Un souvenir de Solferino gjort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
