Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Røde Kors
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opmærksom paa den Hjælp, som de kunde yde
under Epidemier og Katastrofer, og de gik
efterhaanden over til at drive
Fredsvirksomhed uden Hensyn til Politik, Race,
Nationalitet og Religion, og R. K. har i Aarenes
Løb ydet Hjælp hjemme og ude til Millioner af
Mennesker under Epidemier, ved smitsomme
Sygdomme, Naturkatastrofer, nationale Ulykker
og ikke mindst ved de i det daglige Liv
forekommende Ulykkestilfælde og pludselige
Sygdomstilfælde. Under Verdenskrigen 1914—18
naaede R. K. sit Højdepunkt med over 40 Mill.
Medlemmer, hvoraf alene de forenede Stater i
Amerika havde de 33, nemlig 22 Mill. Voksne
og 11 Mill. Børn. R. K. var da det eneste
Bindeled mellem de kæmpende Lejre, medens alle
andre Baand var bristede, »det eneste Lys i
den ravnsorte Nat«, og den internationale
Komité hævdede uforfærdet og med Held
Genf-Konventionens Principper mod Krænkelser af
de krigsførende Magter, og gennemførte mange
Overenskomster mellem disse til Forbedring af
de Lidendes Kaar.
Kort efter Krigens Slutning, 5. Maj 1919,
dannede de sejrende Stormagters R. K., under
Forsæde af Amerikaneren Henry Davison
en Liga med et rent Fredsprogram, et
Sundheds- og Barmhjertighedsprogram: Forbedring
af Sundheden, Forebyggelse af Sygdom og
Lindring af Verdens Lidelser, og denne Liga, der
nu har sit Hovedsæde i Paris, har efterhaanden
optaget alle de nationale R. K. som
Medlemmer, medens Midlerne til Arbejdet for dets store
Program for langt den største Part er ydede
af det amer. R. K. Ligaen arbejder navnlig for
Udvikling af Sygeplejen, Fremme af
Sundhedsplejen, Ungdoms R. K. og Hjælp ved Katastrofer,
og dens Sekretariat er Centrum for en stor
Del internationale medicinske, hygiejniske og
filantropiske Organisationer, hvilket
altsammen navnlig har været til Gavn for de efter
Verdenskrigen nydannede Stater og for de i
Kultur lidet fremskredne Lande. Amerikaneren
John B. Payne er f. T. Præsident for
Guvernørraadet. Medlemstallet i samtlige
nationale R. K. er f. T. over 17 Mill., hvoraf over
8 Mill. i Ungdoms R. K. — R. K. har faaet en
stor Anerkendelse og Støtte ved § 25 i
Nationernes Forbundspagt, i hvilken Folkeforbundet
opfordrer sine Medlemmer til at støtte R.
K.-Foreninger med nævnte Fredsprogram. Som
Eksempler paa den internationale
Offervillighed skal anføres, at det amerikanske
R. K. siden 1914 har givet 238 Mill. Doll. til
Udlandet, at der til Ofrene for Jordskælvet i
Japan indkom 22 1/2 Mill. Yen fra Udlandet, og
at Danmark til begge Parter under
Verdenskrigen har givet mindst 60 Mill. Kr.
Dansk R. K. (D. R. K.) blev først stiftet
27. Apr. 1876 under Navn af Foreningen
til Syges og Saaredes Pleje under
Krigsforhold med General Thomsen som
Formand; Kongen overtog Protektoratet Aaret
efter. 1881 antog Foreningen Navnet »D. R. K.«
og 1921 Navnet »Dansk R. K.«. Det begyndte
straks en rationel Uddannelse af unge Kvinder
til Sygeplejersker efter Florence
Nightingale’s (s. d.) System, og 1883 oprettedes
Samaritterkurusus, som Fr. v. Esmarch
(s. d.) havde optaget efter eng. Mønster (St
John ambulance association, 1877); i disse
Kursus læres Nødhjælp ɔ: Lægmands første
Hjælp til sin Næste ved Ulykkestilfælde og
pludselige Sygdomstilfælde, indtil Lægehjælp
kan faas. Virksomheden blev dog ikke stor, idet
Foreningen kun talte et Par Hundrede
Medlemmer, men efter at den første
Dameafdeling var stiftet i Kbhvn 1899 af Komtesse
Trampe, dannedes andre Dameafdelinger rundt
om i Landet under Protektion af daværende
Kronprinsesse Louise, som siden har
ofret et meget stort personligt Arbejde og meget
betydelige Summer paa denne Sag. 1917
reorganiseredes D. R. K. som en
Landsforening med Afdelinger og
Dameafdelinger; disse vælger efter deres Medlemstal
Delegerede, der samles hvertandet Aar til et
Delegeretmøde, hvor Hovedbestyrelsen vælges;
der er nu 30 Afdelinger og 35 Dameafdelinger
med 40000 Medlemmer; til Formand valgtes 1917
Prof. H. Høffding og 1921 Direktør, senere
Udenrigsminister, C. Cold. D. R. K.’s
Samariterkursus har været besøgt af over 30000
Personer, af hvilke c. 13600 er fuldt
uddannede Samaritter. Disse søges
samlede i Sanitetskolonner og
Samaritterforeninger til videre Uddannelse i
Nødhjælp, Sygehjælp og Sundhedspleje og til
Støtte for D. R. K.’s ideelle og praktiske
Formaal. Sanitetskolonnerne skal hvert Aar
indsende Fortegnelse over de Medlemmer, der
under Mobilisering er villige til at danne
Krigssanitetskolonner. Der findes f. T. 27
Samaritterforeninger med 1405 Medlemmer og
10 Sanitetskolonner med 392 Medlemmer. De
kvindelige Samaritter uddannes paa visse
Hospitaler til Sygehjælpersker, der skal
kunne hjælpe de uddannede Sygeplejersker ved
Katastrofer og Epidemier samt yde lettere
Sygepleje i Hjemmet; efter det ældre System af
1911 er der uddannet 67, efter det ny af 1920
i alt 92. Hjemmehjælpersker er
praktiske Kvinder, helst Samaritter, der giver huslig
Hjælp i Hjemmene under Husmoderens
Sygdom. Kursus i spæde Børns Pasning
giver i 42 Timer Kundskaber og Færdigheder,
som enhver Kvinde bør vide.
Protektricens og Dameafdelingernes
Depoter i Kbhvn, Odense, Viborg, Aalborg og
Rønne har fuldstændigt Lazaretudstyr til c.
1600 Mand; Dele har været udlaante, f. Eks.
under Influenzaepidemien 1918—20, til
Færøerne og til Finlands-Ambulancen 1918. D. R. K.’s
200 Udlaansdepoter, bestaaende af
Almindeligt Depot med det store Materiel,
Sygeplejedepotet med
Sygeplejeartikler, og Linneddepotet, herunder
Vandrekurvene til spæde Børn, staar til
Raadighed for alle Trængende efter Anbefaling af
en Læge, Sygeplejerske og Jordemoder. D. R. K.
har f. T. 56 Sygeplejersker til
Raadighed, af hvilke 12 er beskæftigede i
Provinsen. 1919 anskaffede D. R. K. af Udbyttet af
R. K.-Ugen 10 Sygeautomobiler, der
stationeredes rundt om i Landet, og f. T. drives
24 Syge automobiler direkte ell. indirekte af
Afdelinger og Dameafdelinger. Folkekuren
ved Hald, indrettet 1922 i en under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>