Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Rök-Stenen
- Røldal
- Røllike
- Rømer (Drikkeglas)
- Rømer (norsk Adelsslægt)
- Rømer, Carl Ludvig Vilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tvivlsmaal til Opfattelsen baade af Helheden
og af Enkelthederne.
Efter von Friesen’s Tydning er Indholdet
flg.: Stenen er rejst af Faderen Varin efter
Sønnen Væmod, der som ung Mand er falden i
Kampen mod 20 fremmede Søkonger, der var
landede i Östergötland. For at ægge en
sildefødt, ganske ting Søn til at tage Hævn for
Broderens Drab minder Faderen ham om den
Skæbne, der i fordums Tid havde ramt en
Høvding over Reidgoterne (ved Weichsels
Munding), som havde gjort et Vikingetog til
Östergötland. men var bleven fældet af Östgöterne:
han bor nu i Gravhøjen siddende paa sin Hest.
Derom anføres en Strofe af et (ellers tabt)
Heltekvad i »Forhyrðislåg« (s. d.):
Thjodrik forvoven
Vikingekonge,
fordum raaded
paa Reidhavsstranden.
Rustet paa gotiske
Ganger nu sidder,
med Skjold hængt ved Siden
storættet Drot.
Med Lønruner og i magiske Ord udtales
dernæst Ønsker om, at Død og Ødelæggelse maa
ramme Væmods Banemænd, hvis Navne
angives. (Litt.: »Antiqvarisk tidskrift för
Sverige« V; »Kgl. Vitterhets Historie och
Antiqvitets Akademiens Handlingar«, 31. Del; Bugge,
»Der Runenstein von Rök« [Sthlm 1910]; von
Friesen, »Rökstenen« [Sthlm 1920]).
V. D.
Røldal, Herred i Hardanger
Sorenskriveri, Hardanger Politidistrikt, Hordaland Fylke,
671 km2, hvoraf c. 27 km2 Ferskvand. (1921) 803
Indb., altsaa c. 1,3 pr. km2 Land. R., der tillige
udgør Røldal Præstegæld og Sogn, begrænses af
flg. Herreder: Sauda, Ullensvang, Rauland,
Vinje og Suldal. R. er det sydøstligste Herred i
Hordaland Fylke og maa betegnes som et
udpræget Fjelddistrikt med mange temmelig høje
Fjeldtoppe. Her findes en Række af Snefonner,
bl. hvilke de vigtigste er Storfonn (c.
30 km2) ved Herredets østlige, Breifonn ved
dets sydøstlige og Vasdalseggen (1656 m)
ved dets nordlige Grænse. Særlig de to
førstnævnte har en betydelig Udstrækning; dog
falder Breifonn kun delvis inden for dette Herred.
Det højeste Fjeld i R. er Nupseggen (1737
m) i det nordlige Parti af Storfonn. R.
gennemstrømmes med Hovedretning fra N. til S. af
Røldalselven, der kommer fra Ullensvang
Herred. I Røldals Hovedbygd danner Elven det
henved 9 km lange Røldalsvand (c. 9 km2, 373 m
o. H.), hvilket den igen forlader under Navn af
Bratlandselveni der falder i Suldalsvandet ved
Nesflaten i Suldal1 Herred. Oven for
Røldalsvandet fører Røldalselven almindeligvis Navn af
Valdalselven. Af Arealet er 2,0 km2 Ager og Eng,
6,7 km2 Skov, 27,1 km2 Ferskvand og evig Sne.
Resten Snaufjeld og Myr. Beiterne er vidtstrakte
og gode; Fædriften maa der for ogsaa betegnes
som Hovednæringsvej. Der findes udmærkede
Veje saavel til Odda ved Sørfjorden i Hardanger
(Pashøjde 1034 m) som forbi Haukeli Sæter til
Telemarken (Pashøjde 1133 m) og gennem den
trange og vilde Bratlandsdal til Ryfylke. Om
Sommeren drager i de senere Aar store Skarer
af Turister gennem R., hvorfor her ogsaa findes
flere store Hoteller. Den meste Bebyggelse
er omkr. Røldalsvandet, særlig ved dettes
nordlige Ende, hvor ogsaa Sognets meget gl Kirke
ligger. Valdalen er en udmærket Sæterdal; før
i Tiden har der ogsaa været nogle Gaarde i
samme. Antagen Formue 1921 var 1,1 Mill. Kr.
og Indtægt 387850 Kr. (Litt.: »Norges Land
og Folk«: Johan Vibe, »Søndre Bergenhus
Amt« [Oslo 1896]).
(P. N.). M. H.
Røllike, se Achillea.
Rømer [’rø’mər], Drikkeglas, nu især brugt
til Rhinskvin, ofte af mørkegrønt ell.
mørkebrunt Glas, med kugleagtigt Bæger paa høj Fod.
Typen udvikledes af rhinske og nederlandske
Glaspustere ved Aar 1500; en middelalderlig
Bægerform, med cylindriske Vægge og besat
med Glasknopper, forsynedes med en udladende
Mundrand og en lille af en spirallagt Glastraad
dannet Fod. Allerede ved Aar 1600 var
Mundranden vokset til at blive Karrets rummeligste
Del, medens det opr. Knopbæger skrumpede
ind, indtil det i 18. Aarh. blev omskabt til en
lukket Glaskugle, der som Minde om sin
Oprindelse bevarer en Række Glasknopper ell.
Rosetter. Paa lign. Maade fastholdes stadig Fodens
Ringe, selv om den opr. Teknik forlængst er
forladt, idet Ringene ikke løber i Spiral, og den
mørke Glasfarve, der opr. skyldes
Vanskelighederne ved at smelte ensfarvet hvidt Glas.
Navnet R., hvis Oprindelse har givet Anledning
til mange Hypoteser, maa snarest afledes af
holl.-nedertysk »roemen«, prale, prunke. (Litt.:
Robert Schmidt, »Das Glas«, Berlin 1912,
S. 146).
C. A. J.
Rømer (tidligere Reymar ell. Røymar),
norsk Adelsslægt, optræder første Gang ved
Midten af 14. Aarh.; dens første Mand var
Rigsraaden Svale Alvssøn (d. 1362). Hans Søn, Otte
Svalessøn, var den første, som antog
Slægtsnavnet; ved Giftermaal med Erling
Vidkunnssøn’s Datter kom han i Besiddelse af
Stovreimsgodset i Nordfjord og indehavde under
Kongerne Magnus’ og Haakon’s Regeringstid forsk.
vigtige Stillinger som Hirdstjore, Fehirde i
Nidaros, Befalingsmand paa Bergenhus og
Rigsraad. Han indebrændtes 1411. Ætten uddøde i
Mandslinien før 1428 med Svale Ottessøn,
Hirdmånd og Rigsraad. Fra Svale’s Datter
Elsebe, gift med Rigsraad Jakob Fastulfssøn (af
sv. Herkomst), nedstammer de af Genealogerne
saakaldte »yngre R.«, hvis Descendenter har
holdt sig indtil vor Tid gennem Kvindeled. Dens
Ættegaard var Østraat paa Fosen. Jakob
Fastulfssøn’s Sønnesøn, Otte Matssøn, var Fader til
Fru Inger til Østraat.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Rømer, Carl Ludvig Vilhelm, dansk
Officer, f. 20. Apr 1768 i Bjært Sogn, d. i
Kbhvn 9. Oktbr 1857. Som Kaptajn blev han
1803 Kronprinsens Adjutant, og R. var nu indtil
1848 nøje knyttet til den danske Hærs
Administration. 1805 fulgte han med Kronprinsen til
Holsten og var 1809 ansat i Prins Christian
Frederik’s Stab paa Sjælland, 1808 var han
bleven Major og Overadjutant i Generalstaben, i
hvilken han 1812 blev Oberstløjtnant og
Generaladjutantløjtnant. 1814 var R. i Kongens Stab
paa Fyn og sendtes efter Fredsslutningen som
Kurer til Prins Christian Frederik med
Kongens aabne Brev af 18. Jan. Det lykkedes R. at
komme de sv. Kurerer i Forkøbet. R., som 1815
var udnævnt til Kammerherre, afgik 1816 som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0708.html
